Spørgsmål:

Vil ministeren, med udgangspunkt i svar på SAU alm. del spørgsmål 81, oply-se hvad Skatteministeriets praksis er i forhold til at benytte dynamiske effekter som finan-siering af økonomiske tiltag, og herunder oplyse i hvilke situationer dynamiske effekterhhv. benyttes og ikke benyttes?

Svar:

Praksis vedvurderinger af virkningerne på de offentlige finanser af økonomisk-politisketiltager, at der altid udarbejdes så retvisende og dækkende skøn som muligt for, hvordantiltaget påvirker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Det indebærerind-regning af tiltagets afledte virkninger i form af såkaldt automatisk tilbageløb fra moms og andreafgifter og ændret adfærd, herunder arbejdsudbud. Det er således praksis i forbindelse med lov-givningsprocesser og svar på Folketingsspørgsmål mv.,at nettoresultatet på bundlinjen forstatens indtægter som følge af både lempelserne – og eventuel finansiering – som udgangs-punkt bliver udarbejdet.Et fuldt finansieret tiltag indebærer, at elementerne i tiltaget samlet set mindst sikrer prove-nu-neutralitet efter tilbageløb og adfærd, herunder arbejdsudbud. Modsat vis ville initiativetbidrage negativt til de offentlige finanser fremover. Det vil eksempelvis være tilfældet vedafskaffelsen af topskatten som foreslået i alm. del spørgsmål 81, indeværende Folketingsår.Her er den samlede virkning inkl. tilbageløb og adfærd vurderet at være et provenutab påca. 7,3 mia. kr. varigt. For at sikre den finanspolitiske holdbarhed, vil forslaget indebære, atandre skatter må forøges i samme omfang efter tilbageløb og adfærd, eller det offentligeforbrug nedsættes tilsvarende.Omvendt er eksempelvis afgifts- og konkurrencepakken fra finanslovsaftalen for 2013 fuldtfinansieret opgjort ved den varige provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd. Dermed bi-drager de positive adfærdseffekter ved pakkens lempelser også til finansieringen af disselempelser, ligesom de negative adfærdseffekter fraregnes pakkens finansiering.Dette var tilsvarende også tilfældet ved omlægningen af bilafgifterne i 2007, hvor mangennemførte en række lempelser, som skulle fremme miljøvenlige biler, finansieret afstramninger for varebiler og lignende.Endeligt kan omlægninger også være betinget af, at de skulle være fuldt finansieret og til-vejebringe et øget finanspolitisk råderum. Det har således været tilfældet ved de seneste toskattereformer. I disse tilfælde har man valgt at sikre, at omlægningerne var fuldt finansie-ret før indregning af adfærdseffekter. Dermed har det været muligt at anvende de samledepositive adfærdsvirkninger til at forbedre det finanspolitiske råderum.Om man vælger at lade et eventuelt øget finanspolitisk råderum som følge af afledte effek-ter bidrage til finansieringen af lempelserne, eller indgå som en forøgelse af det offentligeråderum – evt. til en forøgelse af de offentlige udgifter – er et prioriteringsspørgsmål. Menat efterlade en stor regning til de næste generationer ved at give store ufinansierede skatte-lettelser – og tilmed til de rigeste som i SAU alm. del spørgsmål 81 – er ikke denne rege-rings politik.