Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
18. oktober 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del – §) af 3. okto-ber 2012 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL)Spørgsmål
Hvilken betydning antages et øget arbejdsudbud at have for løndannelsen, oghvilket grundlag er der for denne antagelse?Svar
Det centrale for reallønnen og velstanden på sigt er produktiviteten i dansk øko-nomi, som blandt andet afhænger af virksomhedernes investeringer, medarbejder-nes kvalifikationer og uddannelse, velfungerende arbejds- og produktmarkedersamt god infrastruktur og en række andre forhold.Det centrale for en arbejdsudbudsreforms virkning på løndannelsen på langt sigter størrelsen af den langsigtede prisfølsomhed i udenrigshandlen, dvs. eksport- ogimportpriselasticiteterne.Hvis Danmark som en lille åben økonomi på langt sigt er ”pristager” på verdens-markedet – dvs. hvis danske priser for produkter af en given art og kvalitet ikke pålangt sigt kan afvige fra udenlandske priser for tilsvarende produkter – så har øgetarbejdsudbud ikke nogen betydning for løndannelsen på sigt. Kapitalapparatet vilpå længere sigt følge med beskæftigelsen op, og den øgede produktion af varer ogtjenester vil kunne afsættes, uden at det isoleret set påvirker priserne eller realløn-nen.I Finansministeriets langsigtede fremskrivninger er antagelsen, at dansk økonomipå sigt fungerer som en lille åben økonomi, hvor priserne på et givet produkt ikkevarigt kan afvige fra verdensmarkedsprisen. Dermed vil dansk løn og realløn pålangt sigt være den samme, når arbejdsudbuddet øges.Populært er dansk økonomi ”en lille ø” blandt mange (primært vestlige) økonomi-er med adgang til stort set samme teknologi og et globalt marked, hvor virksom-heder og kapital bevæger sig frit over grænserne. En forøgelse af arbejdsudbuddeti Danmark udgør en forsvindende del af arbejdsstyrken i de velstående lande.På kortere sigt er det imidlertid ikke tilfældet. Hvis det øgede arbejdsudbud om-sættes i øget beskæftigelse med en vis forsinkelse kan der i en periode være en af-
Side 2 af 2
dæmpning af reallønsfremgangen,jf. bilag til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1d af3. oktober 2012.I regneeksemplet i omtalte bilag medfører en strukturreform, derøger arbejdsudbuddet med 10.000 personer, at reallønsfremgangen over 5-10 årsamlet set er 0,1-0,3 pct. mindre end uden reformen – fx en fremgang over 10 årpå 14,7-14,9 pct. mod 15 pct. i fravær af reformen.For en person med en årsindkomst på fx 400.000 kr. svarer den lavere realløns-fremgang til 400-1.200 kr. om året før skat og ca. 250-700 kr. om året efter skat.Da beskæftigelsen samtidig øges, vil de samlede indkomster i samfundet som ud-gangspunkt stige med 5-6 mia. kr., svarende til ca. 1.000 kr. pr. indbygger og ca.2.000 kr. pr. beskæftiget.Med venlig hilsenBjarne Corydon
