Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:Besvarelse af FIU samrådsspørgsmål AD-AG
Tid og sted: Tirsdag den 27/8-2013 kl. 15, lokale 2-080Samrådsspørgsmål ADVil ministeren redegøre for det forhold, at kommunerne i 2012sammenlagtbrugt 5,3 mia. kr. mindre end budgetteret? Vilministeren herunder redegørefor, om det er ministerensopfattelse, at det mindreforbrug i bestemte kommunereller påbestemte serviceområder har resulteret i en service tilborgerne,som ikke var tilfredsstillende?Samrådsspørgsmål AEVil ministeren give en nærmere redegørelse for sin udtalelse iDagbladetBørsen den 14. august, hvor hun giver udtryk for, atkommunernes mindreforbrugi 2012 er et beklageligt”underforbrug", fordi det angiveligt skulle skaderegeringensbestræbelser på at skabe vækst og nye arbejdspladser. Vilministereni den forbindelse oplyse, om det er ministerensopfattelse, at vækst ognye arbejdspladser i Danmark skal kommefra, at kommunerne drives ineffektivtog dyrt?Samrådsspørgsmål AFVil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser kommunernes5,3 mia. kronersmindreforbrug i forhold til budgetterne i 2012 harhaft for budgetlægningenfor 2013?Samrådsspørgsmål AGVil ministeren redegøre for, om regeringen ønsker, at denoffentlige sektor drivesså effektivt som muligt, og vil regeringenbenytte besparelsen fra størreeffektivitet i den offentligeproduktion til at lette skatten på borgere og virksomheder?
IndledningTak for spørgsmålene.
Jeg vil besvare samrådsspørgsmålene ét for ét, således som deter ønsket. Nogle af spørgsmålene lapper dog lidt over hinanden,og det vil mine svar derfor også gøre.
Besvarelse af samrådsspørgsmål ADSamrådsspørgsmål ADVil ministeren redegøre for det forhold, at kommunerne i 2012 sammenlagt brugt 5,3mia. kr. mindre end budgetteret? Vil ministeren herunder redegøre for, om det erministerens opfattelse, at det mindreforbrug i bestemte kommuner eller på bestemteserviceområder har resulteret i en service til borgerne, som ikke var tilfredsstillende?
[Udviklingen i 2012]Først spørgsmål AD, om en redegørelse for udviklingen i 2012.
Et underforbrug på 5,3 mia. kr. i forhold til budgetterne er kun ca.2 pct. af serviceudgifterne, men det er alligevel markant. Og det erlangt de fleste kommuner, der sidste år brugte mindre endbudgetteret (89 ud af 98 kommuner).
Udviklingen i 2012 skal ses i forlængelse af situationen i 2011.
2011 blev en brat opbremsning for kommunerne. I 2011 togkommunerne for alvor fat på en tilpasning af økonomien og fik”knækket kurven” efter flere år med merforbrug. I 2011 brugtekommunerne i omegnen af 6 mia. kr. mindre end budgetteret.
Når vi i 2011 og i 2012 således har set et underforbrug i forhold tilkommunernes budgetter, skal det ses i sammenhæng med, atkommunerne i årene op til - især i 2009 - brugte væsentligt mere
2
end forudsat. Både i forhold til det der var aftalt og i forhold tilbudgetterne. Det forringede selvsagt de kommunale finanser.
Der har derfor været et behov for og rum til en tilpasning afudgifterne. Det er bl.a. sket ved effektiviseringer og en mere stramstyring af økonomien, men kommunerne har også taget hul pånogle strukturelle tilpasninger og prioriteret skarpere i denkommunale service.
[Konsekvenser for serviceniveauet]Der spørges til, om underforbruget i 2012 efter min opfattelse harresulteret i et serviceniveau, som ikke var tilfredsstillende.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på kommuner,deres situation og deres budgetadfærd. Fx var der ogsåkommuner, som i 2012 faktisk realiserede deres budget. Der kan idet hele taget være forskellige kommunespecifikke forhold, somkan forklare udviklingen i den pågældende kommune. Derfor erdet svært at sige noget generelt for alle 98 kommuner.
Jeg kan ikke afgøre, om serviceniveauet i de enkelte kommunerer tilfredsstillende. Det må afgøres lokalt. Men jeg vil dog antage,at det for de fleste kommuner gælder: At der på denene sideergennemført effektiviseringer uden konsekvenser forserviceniveauet. Og at der på denanden sideogså har været taleom tilpasninger i den kommunale service.
Kommunernes regnskabsresultat i 2012 indebærer, at der er etråderum på 3-4 mia. kr. til, at kommunerne kan øgeserviceudgifterne i 2013 og 2014 – og det er vel at mærkesamtidig med, at de kan gennemføre et højt anlægsniveau. Jegskal vende tilbage til dette senere.
3
Besvarelse af samrådsspørgsmål AESamrådsspørgsmål AEVil ministeren give en nærmere redegørelse for sin udtalelse i Dagbladet Børsen den14. august, hvor hun giver udtryk for, at kommunernes mindreforbrug i 2012 er etbeklageligt "underforbrug", fordi det angiveligt skulle skade regeringens bestræbelserpå at skabe vækst og nye arbejdspladser. Vil ministeren i den forbindelse oplyse, omdet er ministerens opfattelse, at vækst og nye arbejdspladser i Danmark skal kommefra, at kommunerne drives ineffektivt og dyrt?
[Om underforbruget er beklageligt]I næste spørgsmål spørges der til, om underforbruget erbeklageligt.
Som jeg giver udtryk for i Børsen, så ja: underforbruget er i énforstand beklageligt.
Den kommunale (og regionale) økonomi spiller en stor rolle i densamlede økonomi. Og et underforbrug på 5 eller 6 mia. kr.påvirker således også aktiviteten og væksten i samfundet.
Derfor ser jeg selvfølgelig gerne, at et budget er en politiskvedtaget plan for den enkelte kommune, som man følger. Og atkommunerne realiserer de rammer, de har fået finansiering til.
Vi må dog huske på, at det tidligere nærmest var ”normalt”, atkommunerne brugte flere penge end aftalt og med det resultat, atdet offentlige forbrug voksede mere end planlagt. Det var og erikke holdbart.
Jeg anerkender derfor også, at kommunalpolitikerne de senere århar påtaget sig et stort ansvar for at styre økonomien ogderigennem har gavnet dansk økonomi. Det har været ennødvendig kursændring i udgiftspolitikken – som absolut ikke er
4
beklagelig. Det er positivt, at kommunerne har vist en vej til atdrive en mere effektiv kommunal sektor for færre penge.
[Underforbruget kan bruges til omprioriteringer]Når kommunerne har forbrugt mindre end budgetteret, kan detsom nævnt både være udtryk for servicetilpasninger men i højgrad også effektiviseringer. Altså at kommunerne formår at ”kørebutikken” for færre penge.
Det er jo den svære målsætning, som alle dele af den offentligesektor står med: At levere mere service for de samme penge.
Når det lykkes for kommunale medarbejdere og politikere, attræne de ældre medborgere til selvhjulpethed eller overgå tildigitale sagsbehandlingsløsninger nedbringes forbruget, og derfrigøres ressourcer. Også uden at serviceniveauet reduceres.
Vi har altså en situation, hvor kommunerne har frigjort midler,somfølgelig kan omprioriteres til andre områder. Og dermed fortsatudvikle den kommunale service og den offentlige sektor.
[Om vækst og arbejdspladser]En del kommuner omprioriterer fra service til anlæg. Det giver godmening at øge anlægsinvesteringerne, hvis pengene alligevel ikkebliver brugt på service. Herigennem understøttes aktiviteten isamfundet samtidig med, at investeringer muliggørproduktivitetsfremskridt i den offentlige sektor, som kan banevejen for en bedre offentlig service i fremtiden.
Det leder mig videre til sidste del af spørgsmålet, hvor jeg serbehov for at gentage, hvad regeringen har sagt adskillige gange –
5
nemlig at det først og fremmest er i de danske virksomheder, atvæksten og de nye arbejdspladser skal skabes i de kommende år.
Dette er tydeligt afspejlet i vores politik. Med aftalen omVækstplan DK fra foråret har vi forbedret forholdene for danskerhvervsliv. Vi har blandt andet reduceret virksomhedernesenergiafgifter, sænket selskabsskatten på en balanceret måde ogsikret bedre adgang til finansiering for særligt små og mellemstorevirksomheder.
Samtidig har vi haft et ønske om at udvikle velfærden og såledesfremrykket offentlige investeringer for at få gang i økonomien.
Den ene indsats udelukker ikke den anden. Der er behov for enhelhedsløsning og flere redskaber, hvis vi skal lykkes med atskabe vækst og arbejdspladser.
6
Besvarelse af samrådsspørgsmål AFSamrådsspørgsmål AFVil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser kommunernes 5,3 mia. kronersmindreforbrug i forhold til budgetterne i 2012 har haft for budgetlægningen for 2013?
I spørgsmål AF spørges der til, hvilke konsekvenserunderforbruget har haft for budgetlægningen for 2013.
Jeg kan sige helt generelt, at når enten de afholdte ellerbudgetterede udgifter ikke flugter med det aftalte, så giver detanledning til en drøftelse med KL.
En sådan drøftelse havde vi med KL i starten af dette år – hvilketførte til en omprioritering af 2 mia. kr. fra service til anlæg i 2013.
Baggrunden var, at kommunerneogså i 2013 forventede at brugefærre penge på serviceområderne end budgetteret. Ligesom detvar tilfældet i 2012 og 2011. Samtidig ytrede kommunerne etønske om til gengæld at bruge flere penge påanlægsinvesteringer i 2013 end budgetteret.
Kommunernes forventning blev understøttet af foreløbigeberegninger, der indikerede en forskel på i omegnen af 5 mia. kr.mellem regnskab 2012 og budget 2013.
På den baggrund blev regeringen enige med KL om at veksle 2mia. kr. fra service til anlæg i 2013.
For 2013 skal kommunerne fortsat overholde deres samledebudgetter, men vi har et korrigeret sigtemål for serviceudgifterne,der ligger lavere end i det oprindelige budget og modsat foranlægsudgifterne.
7
Men inden for den korrigerede serviceramme for 2013 er der somnævnt fortsat et råderum i forhold til regnskab 2012. Kommunernekan således inden for rammen øge deres serviceudgifter iomegnen af 3-4 mia. kr. i forhold til regnskab 2012.
[Status på 2013]Det rejser et vigtigt spørgsmål, hvordan går det så med 2013 – nugodt halvvejs inden i året. Det er vi blevet klogere på i dag.
Finansministeren og jeg har tidligere i dag redegjort forforventningerne for 2013 i forbindelse med offentliggørelsen aføkonomisk redegørelse og budgetoversigt.
Foreløbige regnskabsoplysninger for kommuner og regionerindikerer et relativt lavt niveau for serviceudgifterne i 1. halvår2013. En forklaring herpå er bl.a. lærerkonflikten i foråret, der harbidraget til at trække forbruget ned. Vi regner dog med, at ”desparede penge” anvendes til efterfølgende overarbejde ellermerudgifter på andre områder inden for rammen.
Det understreger blot, at tallene er behæftet med usikkerhed, menbudgetterne (korrigeret for vekslingen fra service til anlæg på 2mia. kr.) er – lige som ved økonomisk redegørelse i foråret –fortsat lagt til grund for det overordnede skøn for de offentligeforbrugsudgifter.
Hvad angår anlæg, så har vi fortsat en forventning om, at dekommunale (og regionale) anlægsinvesteringer overordnet set villigge nogenlunde på linje med det korrigerede budget for 2013(inkl. de 2 mia. kr. fra service) – dette understøttes af deforeløbige regnskabsoplysninger.
8
Besvarelse af samrådsspørgsmål AGSamrådsspørgsmål AGVil ministeren redegøre for, om regeringen ønsker, at den offentlige sektor drives såeffektivt som muligt, og vil regeringen benytte besparelsen fra større effektivitet i denoffentlige produktion til at lette skatten på borgere og virksomheder?
Endelig angår det sidste spørgsmål, om regeringen ønsker eneffektiv offentlig sektor og så et spørgsmål omskattelettelser.
Selvfølgelig har regeringen en ambition om, at vi i den offentligesektor skal have mere for pengene. Det fremgår også af mine svarpå de foregående spørgsmål.
Det er også afspejlet ved, at regeringen med Vækstplan DK harsat sig for at finde 12 mia. kr. ved moderniseringstiltag. Det menervi hverken er en urimelig eller urealistisk målsætning.
Regeringen arbejder hele tiden med at finde måder, hvorpå vi kanbruge ressourcerne bedre og gøre tingene smartere. De nye tiltagvil indgå i de årlige finanslove samt økonomiaftaler medkommuner og regioner mv.Regeringen har med moderniseringsdagsordenen blandt andetfokus på:Øget brug af velfærdsteknologi og digitalisering.Mere fleksibel anvendelse og organisering af ressourcerne iden offentlige sektor.Bedre og mere effektiv regulering.
9
Bedre ledelse og et styrket fokus påkapacitetsudnyttelse, økonomistyring og bedre offentligeindkøb.Og jeg har med glæde noteret mig, at disse indsatsområder ogsåindgår i Produktivitetskommissionens foreløbige anbefalinger til atøge produktiviteten i den offentlige sektor.
I økonomiaftalen med KL fra i sommer indgår der flere initiativer,der har til formål at fremme en effektiv kommunal sektor. F.eks.initiativet om en mere systematisk anvendelse af benchmarkdata,således at vi kan udbrede viden om de mest effektive indsatser.
Nårdet lykkes for enkommune at frigøre midler, må der tagespolitisk stilling til anvendelsen. Principielt kan de frigjorte midleranvendes til tre ting: For detførsteat udvikle den offentligeservice for ”samme pris”. Enten inden for samme sektor, hvorproduktiviteten er øget eller inden for andre sektorer. For detandetkan der ske nedsættelser af skatter eller afgifter, som detantydes i spørgsmålet. Eller for dettredjetil økonomiskkonsolidering i den offentlige sektor.
Et konkret eksempel på det første - hvordaneffektiviseringsgevinster kan omprioriteres til serviceløft - indgårisommerens økonomiaftale. Her aftalte regeringen og KL atprioritere 300 mio. kr. til sundhedsområdet, hvoraf de 100 mio. kr.er frigjorte midler som følge af en omlægning af kommunalebefordringsordninger.
10
[Skal underforbruget bruges til skattelettelser?]Der er ikke planer om, at de 12 mia. kr. fra modernisering af denoffentlige sektor skal gå til skattelettelser. De kan – og skal –bidrage til at løfte den offentlige service i de kommende år,indenfor de snævre udgiftsrammer vi arbejder med.
AfslutningHermed nåede jeg hele vejen rundt om de 4 spørgsmål.
11
