FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om strukturel ledighed, til finansministeren

Vil ministeren oplyse, hvilket dansk historisk empirisk grundlag der er for at anta-ge, at tilpasningen til de strukturelle niveauer vil ske indenfor 6-7 år, sådan somdet fremgår afRegneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriets.21, og viser erfa-ringerne fra 70´erne og 80´erne ikke, at tilpasningen til strukturel ledighed kan ta-ge markant flere år?Svar

De historiske erfaringer viser, at ledigheden i perioden fra starten af 1980’erne til2009 i gennemsnit har tilpasset til det strukturelle niveau indenfor i gennemsnit 3-4 år.,jf. figur 1 og 2.Det beregnede niveau for den strukturelle ledighed er i sagensnatur behæftet med usikkerhed.1I 1980’erne har perioder med afvigelser mellem faktisk og strukturel ledighed igennemsnit haft en varighed på 3 år. Finansministeriet har ikke foretaget bereg-ninger af det strukturelle niveau for ledigheden i 1970’erne.Under den nuværende lavkonjunktur har ledigheden indtil nu ligget over det be-regnede strukturelle niveau siden 2009 med udsigt til et gradvist fald i ledighedenned mod det strukturelle niveau i de kommende år. Den forholdsvis lange tilpas-ningsperiode i den nuværende situation skal blandt andet ses i lyset af, at opsvingefter finansielle kriser typisk er relativt langtrukne, og at der i nogen tid endnu vilvære behov for gældstilpasning i både husholdninger og virksomheder.I EU-kommissionens skøn for strukturledigheden, som er baseret på en lignendemetode som finansministeriets beregninger, ligger varigheden af perioder med af-vigelser mellem faktisk og strukturel ledighed på linje med finansministeriets be-regninger. EU-kommissionen beregninger for 1970’erne viser, ledigheden lå underdet beregnede strukturelle niveau i perioden 1969-1974 (6 år) og over det struktu-relle niveau i perioden 1975-1978 (4 år).

Beregningen af forskellen mellem faktisk og strukturel ledighed (ledighedsgabet) er baseret på estimationsmodel med denforventningsudvidede Phillipskurve som det bærende grundlag. Strukturledigheden defineres, som det ledighedsniveau,som er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling på nogle års sigt.

Samtidig viser erfaringerne med tidligere arbejdsmarkedsreformer, som reducererden strukturelle ledighed, at virkningen af en reform kan komme relativt hurtigt.I 1990’erne, hvor der blev fortaget en række strukturreformer på arbejdsmarkedet,faldt den faktiske ledighed i takt med et fald i den strukturelle ledighed.Et eksempel, på at virkningen af reformer kan komme relativt hurtigt, er afskaffel-sen af den forlængede dagpengeret for ledige over 50 år. Den forlængede dagpen-geret blev afskaffet for de 50-54-årige med arbejdsmarkedsreformen i 1998 og forde 55-59-årige med Velfærdsaftalen i 2006. Disse reformer nedbragte merledighe-den for personer over 50 år i forhold til de 40-49-årige,jf. figur 3 og 4.Den fulde reduktion af merledigheden blev opnået i løbet af 4-5 år ved afkortnin-gen af dagpengeperioden for de 50-54-årige i takt med, at alle årgange i alders-gruppen gradvist blev omfattet af regelændringen. Merledigheden for denne al-dersgruppe forsvandt altså relativt hurtigt på trods af, at ledigheden generelt varstigende under konjunktursvækkelsen fra 2001 til 2004. Reduktionen af merledig-heden for 55-59-årige blev opnået i løbet af 2-3 år, hvor konjunkturerne var sær-ligt gode.

Anm.: Bruttoledigheden omfatter passive og aktiverede dagpengemodtagere. Den forlængede dagpengeret for 50-59-årige blev indført i 1994 i forbindelse med forkortelsen af den almindelige dagpengeperiode. Samtidigblev overgangsydelsen udvidet til at omfatte 50-54-årige langtidsledige. Lukningen for tilgang til overgangs-ydelsen i 1996 indebar bl.a., at flere 50-59-årige blev omfattet af de særlige dagpengeregler, hvilket afspejlesi en stigende merledighed for 50-54-årige frem til midt-2000 og for 55-59-årige frem til midt-2001.Kilde: CRAM, RAM, bestandsstatistikken, AMFORA og egne beregninger.

Det skal samtidig understreges, at ADAM-modellen, som er anvendt i det omtalteregneeksempel, er en traditionel Keynesiansk inspireret model med en relativtlangvarig tilpasning til de strukturelle niveauer for beskæftigelse og ledighed.Vektor-autoregressiv modeller (VAR-modeller) og Dynamisk Stokastisk GenerelLigevægtsmodeller (DSGE-modeller) er andre modeltyper, som kan anvendes tillignende beregninger som ADAM-modellen. VAR-modeller er særligt velegnet tilat studere de dynamiske sammenhænge mellem flere, gensidigt afhængige makro-økonomiske størrelser. Mens DSGE-modeller er særligt karakteriseret ved at værebaseret på fremadskuende forventningsdannelse. Danske studier med både VAR-og DSGE-modeller peger på, at økonomien er ca. 3 år om at nå tilbage til ligevægtefter et økonomisk-politiske indgreb.2Samlet set er det vurderingen, at det ikke er urealistisk at tilpasningen til de struk-turelle niveauer vil ske indenfor 6-7 år, Samtidig viser de historiske erfaringer ogberegninger på andre typer af makromodeller, at tilpasningen i mange sammen-hæng kan ske væsentligt hurtigere.

Strukturel og faktisk ledighed

Ledighedsgab

Dagpengeledighed efter alder

Merledighed for de 50-59-årige i forhold til de 40-

49-årige