Vil ministeren oplyse, hvor mange flere offentligt ansatte der kom i perioden1948-2008, og er væksten i antallet af offentligt ansatte ikke hovedårsagen til at detøgede arbejdsudbud som følge af en voksende arbejdsstyrke i samme periodekunne omsættes i øget beskæftigelse, og er det dermed ikke usagligt at regnemed, at et øget arbejdsudbud vil medføre øget beskæftigelse i en periode hvorden offentlige beskæftigelse er stagneret eller faldende?Svar

I perioden 1948-2008 voksede den offentlige beskæftigelse i Danmark skønsmæs-sigt med 635.000 personer, mens den private beskæftigelse voksede med 195.000personer.1Den samlede beskæftigelse voksede således med godt 830.000 personeromtrent på linje med væksten i arbejdsstyrken. Tallene er behæftet med stor usik-kerhed, da de ifølge Danmarks Statistik stammer fra forskellige datakilder medforskellige opgørelsesmetoder.Det kan ikke heraf udledes, at væksten i antallet af offentligt ansatte er hovedårsa-gen til, at det øgede arbejdsudbud blev omsat i øget beskæftigelse. Det kan man fxse ved at sammenligne med andre lande eller andre perioder, hvor den offentligesektor ikke er blevet udvidet i samme omfang.I Danmark og en række andre lande skete en stor udbygning af den offentlige sek-tor efter krigen, som indebar, at det offentlige påtog sig en række nye opgaver ogden offentlige velfærdsservice blev udvidet. Det førte til en kraftig vækst i den of-fentlige beskæftigelse, i de offentlige udgifter og i skattetrykket. Ikke alle andrelande har valgt den samme model. I de fleste lande har udbygningen af den of-fentlige sektor været mindre. I mange lande løses en række af de opgaver, som iDanmark løses af det offentlige, i privat regi.

At øget offentlig beskæftigelse ikke er hovedårsag til stigende samlet beskæftigelsekan fx illustreres ved en simpel sammenligning af beskæftigelsesvæksten i Dan-mark og et land som USA, der ikke har haft stor vækst i den offentlige beskæfti-gelse,jf. figur 1a.Figuren viser, at mens den samlede beskæftigelsesvækst i Dan-mark i perioden 1948-2008 i høj grad bestod af vækst i den offentlige beskæftigel-se, så bestod beskæftigelsesvæksten i USA langt overvejende af private job. Densamlede beskæftigelsesvækst i USA var samtidig adskillige gange større end iDanmark, hvilket blandt andet hænger sammen med en større befolkningstilvækstsamt en række øvrige forhold, herunder den økonomiske tilskyndelse til at deltagepå arbejdsmarkedet.I perioden 1995-2008 var væksten i den private beskæftigelse i både Danmark ogUSA større end væksten i den offentlige beskæftigelse,jf. figur 1b.Hverken i Dan-mark eller USA er der tegn på, at øget offentlig beskæftigelse skulle være hovedår-sag til, at øget arbejdsstyrke blev omsat i øget beskæftigelse i perioden.Figur 1a

Samlet vækst i beskæftigelse og bidrag fra hhv.

offentlig og privat beskæftigelse, 1948-2008

pct. af beskæftigelse i 19482502252001751501251007550250USASamletOffentligDanmarkPrivatpct. af beskæftigelse i 19482502252001751501251007550250

Pointen kan også illustreres mere generelt ved at se på et bredt udsnit af landeover forskellige perioder. Overordnet er der ikke tegn på, at lande opnår højerevækst i den samlede beskæftigelse, når de øger den offentlige beskæftigelse mere.Fx er der i perioden 1970-2012 på tværs af en lang række OECD-lande ikke no-gen systematisk sammenhæng mellem den samlede beskæftigelsesvækst og udvik-lingen i den offentlige beskæftigelses andel af den samlede beskæftigelse,jf. figur 22.

Ændring i samlet beskæftigelse, pct.140Lande som har oplevet etfald i den offentligebeskæftigelses andel afsamlet beskæftigelse120100806040200-10-5051015Ændring i offentlig beskæftigelses andel af samlet beskæftigelse, pct. pointDKLande som har oplevet enstigning i den offentligebeskæftigelses andel afsamlet beskæftigelse

På længere sigt vil højere offentlig beskæftigelse som udgangspunkt fortrænge pri-vat beskæftigelse i tilsvarende omfang. Dels fordi højere skatter, som er nødven-dige for at finansiere de højere offentlige lønudgifter, vil reducere den private sek-tors indkomster og efterspørgsel (privatforbrug og investeringer). Dels fordi høje-re offentlig beskæftigelse, hvis den i perioder fører til højere samlet beskæftigelse,vil medføre højere lønstigninger, der reducerer udlandets efterspørgsel efter dan-ske produkter og den private sektors investeringer i Danmark. Derigennem redu-ceres den private beskæftigelse, indtil der igen er stabil (ikke-inflationær) ligevægtpå arbejdsmarkedet.Finansministeriet har ikke kendskab til, at der skulle findes en bredt accepteretøkonomisk teori eller økonomisk model – hverken i Danmark, internationale or-ganisationer eller andre OECD-landes ministerier og centralbanker – som ikke harden nævnte langsigtsegenskab om, at øget offentlig beskæftigelse på sigt fortræn-ger privat beskæftigelse tilsvarende.Tilsvarende har Danmarks Statistiks ADAM-model den egenskab, at ledighedenpå sigt svarer til et ”strukturelt” niveau, som bestemmes af strukturer på arbejds-markedet mv. Som nævnt har det forhold, at ledigheden ikke gennem længere tidkan ligge under sit strukturelle niveau uden at medføre tiltagende pris- og løninfla-tion, den implikation, at højere offentlig beskæftigelse ikke på sigt vil øge densamlede beskæftigelse. ADAM modellen er – på linje med andre danske makro-modeller – baseret på et dansk empirisk grundlag.

Samlet vækst i beskæftigelse og bidrag fra hhv.

offentlig og privat beskæftigelse, 1948-2008

Samlet vækst i beskæftigelse og bidrag fra hhv.

offentlig og privat beskæftigelse, 1995-2008

Sammenhæng mellem vækst i samlet beskæftigelse og den offentlige beskæftigelses andel af samlet be-

skæftigelse, 1970-2008