Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 419 af 14. august 2013Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om den seneste forskning angående beskedne udbudsvirk-ninger af de gennemførte skattereformer, har ført til tilpasning af de forudsætnin-ger, som ministeriet anvender for at beregne udbudseffekten af sænkelse eller hæ-velse af marginalskatten?Svar
Den seneste udvikling i den internationale litteratur går i retning af at estimere ela-sticiteten i skattepligtig indkomst. På danske studier er der generelt en tendens til,at elasticiteten på skattepligtig indkomst er større end den, som Finansministerietanvender vedrørende arbejdsudbuddet.Det Økonomiske Råd (DØR) anvender i deres rapport fra 2011 denne tilgang tilvurderingen af effekten af skatteændringer, hvor man i stedet for arbejdsudbuds-ændringer betragter ændringer i den skattepligtige indkomst, og således tager flereeffekter ud over arbejdsudbuddet med i vurderingen. Det fører på linje med nyereinternationale resultater til, at de dynamiske effekter af skatteændringer er størreend det, der ligger til grund for Finansministeriets vurderinger.At elasticiteten på skattepligtig indkomst er højere end elasticiteten i arbejdsud-buddet skyldes, at der også indgår en effekt på timelønnen af skatteændringen.Der er flere forklaringer på denne effekt, herunder at motivationen til at yde enekstra indsats er større når den marginale gevinst er højere, fordi marginalskattener lavere.Når Finansministeriet skønner over betydningen af ændringer i indkomstskatter-ne, er det aleneden langsigtede strukturelle virkning,der er fokus på. Den langsigtedevirkning har betydning for virkningen på det finanspolitiske råderum, dvs. påholdbarheden af de offentlige finanser. I denne forbindelse er der forskel på effek-terne via øget arbejdsudbud og via en forøget timeløn. Effekten via arbejdsud-buddet har fuld virkning på den langsigtede offentlige saldo.En stigning i timelønnen i den private sektor – som følge af en skatteændring –har derimod afledte effekter på lønnen i den offentlige sektor og på overførsels-indkomsterne. Det merprovenu som kommer fra timelønseffekten, er således ikkeen varig forbedring af den offentlige saldo, fordi der er et tilbagespil på de offent-
Side 2 af 2
lige udgifter. Det ville derfor være at overvurdere effekten på den offentlige saldoat inkludere en timelønseffekt, hvis ikke der blev indlagt en tilsvarende effekt påde offentlige udgifterKreiner m.fl. har i et studie undersøgt forklaringsbidrag til elasticiteten på denskattepligtige indkomst. Der peges på, at det ikke alene er en motivations- og ar-bejdsudbudseffekt, men at det også drives af, at skatteyderne flytter indkomst fraår med høj skat til år med lavere skat.Det vurderes, at studiet primært relaterer sig til, hvordan den effekt, som kommerud over arbejdsudbudseffekten, er sammensat1. Derfor har denne undersøgelsesresultater ikke direkte indflydelse på Finansministeriets anvendte elasticiteter påarbejdsudbud.Det er teoretisk velfunderet, at befolkningens arbejdsudbud er positivt påvirket afden økonomiske gevinst ved en marginal forøgelse af arbejdstiden. Tilsvarende erder en positiv effekt på arbejdsudbuddet, hvis indtægten ved beskæftigelse forøgesrelativt til overførselsindkomst. Den positive sammenhæng mellem arbejdsudbudog økonomisk gevinst ved at arbejde er endvidere empirisk velunderbygget, jf. fxkapitel 3 i Skattekommissionens rapport”Lavere skat på arbejde”.I Finansministeriets beregninger tages der højde for både ”indkomsteffekter” og”substitutionseffekter” i forbindelse med vurdering af skatteændringer. Metodernetil vurdering af arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i skatter er baseret på til-gængelig empiri. Finansministeriet anvender en gennemsnitlig arbejdsudbudsela-sticitet på 0,1, idet der anvendes en gennemsnitlig substitutionselasticitet på 0,1 ogen gennemsnitlig indkomstelasticitet på -0,03 pct. Den nuværende metode har væ-ret anvendt i Finansministeriet siden 2002, jf. metodebeskrivelse iFordeling og Inci-tamenter 2002,Finansministeriet, juni 2002.Finansministeriet følger med i litteraturen. Og i det omfang, der begynder at værekonsensus om nye resultater, vil vi bestræbe os på at indarbejde dette. Men vi haren vis træghed med at gøre det, fordi vi vil være helt sikre på, at effekten nu rentfaktisk også er større, når der tages højde for de effekter, der kan trække i den an-den retning.Med venlig hilsenBjarne Corydon
1
Papiret diskuterer alene, hvor stor en del af elasticiteten i den skattepligtige indkomst, der kan forklares ved indkomstskift.Det undersøger ikke arbejdsudbudseffekter.
