FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om lavere skatter og afgifter finansieret af lavere offentlige udgifter vil føre til en forbedret konkurrenceevne, til finansministeren

Konkurrenceevne er traditionelt et kortsigtsbegreb, der beskriver en uligevægt iforholdet mellem produktivitets- og omkostningsniveau relativt til andre lande.En positiv dansk konkurrenceevne vil være udtryk for, at danske virksomhederkan producere en given mængde og kvalitet af varer og services for færre omkost-ninger end udlandet. Dette vil lede til øget efterspørgsel efter dansk arbejdskraft,hvilket alt andet lige vil presse lønniveauet op, indtil forholdet mellem produktivi-tets- og omkostningsniveau igen svarer til udlandets. Udsving i konkurrenceevnenvil således være et midlertidigt eller konjunkturelt fænomen, der over tid vil udlig-nes gennem tilpasninger i lønniveau og erhvervsstruktur mv., indtil omkostnin-gerne igen afspejler produktivitetsniveauet.Det er ikke muligt at svare entydigt på, hvilken effekt en sænkning af skatter ogafgifter finansieret af lavere offentlige udgifter vil have på konkurrenceevnen. Detvil afhænge af hvilke konkrete skatter, afgifter og offentlige udgifter, der sænkes.På kort sigt kan afgiftssænkninger på eksempelvis energi reducere virksomheder-nes produktionsomkostninger og forbedre konkurrenceevnen. Dette vil øge efter-spørgslen efter dansk arbejdskraft og konkurrencegevinsten vil gradvist aftage itakt med, at lønningerne stiger. På tilsvarende vis kan lavere offentlige udgifter tileksempelvis uddannelse eller forskning føre til lavere produktivitet og potentieltdårligere konkurrenceevne end ellers (i en periode indtil lønniveauet igen er tilpas-set). Den samlede nettoeffekt vil således afhænge af, hvilke skatter, afgifter og of-fentlige udgifter, der nedbringes, og hvor hurtigt tilpasningen efterfølgende sker.Hertil kommer, at afgiftsnedsættelser også skal vurderes ud fra hensynet til at op-fylde klima-, energi- og miljøpolitiske målsætninger på en omkostningseffektivmåde. En afgift kan som udgangspunkt ofte være det samfundsøkonomisk mesteffektive instrument til at understøtte en sådan målopfyldelse.

Konkurrenceevne i bredere forstandkan, ud over enhedslønomkostningerne i fremstil-lingserhvervene, også omfatte forskelle i erhvervenes rammevilkår og innovation-sevne, arbejdskraftens uddannelsesniveau, arbejdsmarkedets fleksibilitet og enrække andre faktorer. De nordiske lande, herunder Danmark, placeres ofte højt idenne type opgørelse af landes konkurrenceevne. Typisk vil høje skatter og afgif-ter trække ned i den opgjorte placering, mens faktorer som sund økonomisk poli-tik, effektiv og transparent offentlig administration, uddannelsesniveau samt godinfrastruktur – som i de nordiske lande overvejende er skattefinansieret – typiskbidrager positivt til den relativt gode placering for disse lande.Det bemærkes, at sådanne opgørelser af landenes konkurrenceevne beror på enrække eksogent valgte forudsætninger om, hvilke faktorer der inddrages, hvordande måles og hvilken vægt de tillægges. Erfaringsmæssigt er disse opgørelser af lan-des konkurrenceevne ikke en pålidelig indikator for, om landene efterfølgendeopnår højere eller lavere økonomisk vækst eller lavere ledighed end andre lande.

Spørgsmål

Svar