Vil ministeren oplyse provenueffekten ved real nulvækst i det offentlige forbrugog inflationsregulering af overførselsindkomsterne i henholdsvis 10 år og 15 år,idet nulvækst i besvarelsen forstås som defineret i FIU, alm. del – spm. 391. Forså vidt angår spørgsmålsdelen om inflationsregulering af overførselsindkomsterbedes ministeren i besvarelsen oplyse den forventede besparelse fordelt på for-skellige overførselsindkomster, samt oplyse den forventede virkning på arbejds-udbuddet.Svar

Hvis der forudsættes real nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2014, og in-flationsregulering af overførselsindkomsterne fra og med samme år, så forbedresden primære offentlige saldo med henholdsvis ca. 37 mia. kr. opgjort i 2014-niveau (ca. 1,9 pct. af BNP) i 2023 efter 10 år med nulvækst og inflationsregule-ring, hvilket stiger til ca. 82 mia. kr. (ca. 4,2 pct. af BNP) i 2028 efter 15 år mednulvækst og inflationsregulering,jf. tabel 1.Det gælder, når der sammenlignes medden makroøkonomiske fremskrivning iDanmarks Konvergensprogram 2013(KP13)fra april 2013.

Tabel 1

Virkning af nulvækst i offentligt forbrug og inflationsregulering af overførselsindkomster – sml. med KP13

2020

Mia. kr. 2014-niveau

Offentligt forbrug1)Overførselsindkomster i altHeraf:- Folkepension- Efterløn- Førtidspension- Dagpenge- Kontanthjælp- SU- Øvrige overførselsindkomsterAfledte virkninger og tilbageløb

Primær offentlig saldo

Do. i pct. af BNP

2,70,00,0-0,1-0,30,00,3-2,4

20,8

1,1

6,30,10,60,1-0,2-0,11,7-6,5

37,1

1,9

13,60,32,80,80,41,05,8-16,1

69,5

3,5

15,60,53,71,10,61,37,2-19,4

81,8

4,2

20,62,635,08,661,024,571,230,0

2023

2028

2030

Anm.: Positive tal angiver forbedringer af de offentlige finanser (i form af lavere udgifter eller højere indtægter),mens negative tal angiver forværring af de offentlige finanser (i form af højere udgifter eller lavere indtæg-ter). Virkningerne er opgjort i forhold til forløbet iDanmarks Konvergensprogram 2013,april 2013. Virknin-gerne er opgjort uden indregning af mulige effekter på arbejdsudbuddet knyttet til inflationsreguleringen afoverførselsindkomsterne.Den beregnede mindreudgift (ved et forløb med nulvækst og inflationsregulering sammenlignet medKP13-forløbet) opgjort i 2014-niveau tager udgangspunkt i forskellen i de forskellige udvalgte budgetpo-sters andel af BNP ifølge de to forløb (hvor både den pågældende budgetpost og BNP er opgjort i løbendepriser). Denne forskel normeres via et beregnet strukturelt niveau for BNP i 2014 (på ca. 1.970 mia. kr.),hvorved mindreudgiften kan opgøres i mia. kr. 2014-niveau. Mindreudgiften med hensyn til de offentligeforbrugsudgifter kan alternativt opgøres i 2014 pris- og lønniveau ved at deflatere mindreudgiften i løben-de priser med deflatoren for det offentlige forbrug, jf. nærmere i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr.391.1)I forløbet med både nulvækst og inflationsregulering bliver besparelsen på det offentlige forbrug opgjort i2014-niveau en anelse mindre end i et forløb, hvor der udelukkende forudsættes nulvækst i det offentligeforbrug, jf. svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 391. Det hænger sammen med, at BNP målt i løbendepriser vokser lidt langsommere i forløbet med både nulvækst og inflationsregulering sammenlignet med etforløb, hvor der udelukkende forudsættes nulvækst i det offentlige forbrug.Kilde: Egne beregninger.

Det er i beregningerne forudsat, at der er real nulvækst i både den offentlige løn-sum og det offentliges køb af varer og tjenester (netto) hos private leverandører,jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål 391. Eftersom der er produktivitets-vækst i de private erhverv (på forudsat ca. 1� pct. om året), vil antallet af privat-ansatte, der er beskæftiget med produktion af offentlige ydelser, aftage (medsamme årlige rate). I det efterspurgte forløb er det dermed en større og større delaf det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige forvaltning og service, ogen mindre og mindre del, der leveres fra private virksomheder.Med hensyn til reguleringen af overførselsindkomsterne skal det bemærkes, at deri medfør afAftale om skattereform(juni 2012) vil være en afdæmpet regulering afvisse overførselsindkomster i perioden 2016-2023, hvilket er indregnet i KP13-

forløbet. Endvidere indebærerAftale om reform af SU-systemet og rammerne for studie-gennemførelse(april 2013), at SU’en i perioden 2014-2021 reguleres med satsregule-ringsprocenten minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen frajuni 2012 fremrykket to år.Denne afdæmpede regulering reducerer isoleret set besparelserne ved inflationsre-gulering af overførselsindkomsterne fra og med 2014.En alternativ regulering af indkomstoverførslerne, fx inflationsregulering, vil på-virke de økonomiske incitamenter til beskæftigelse, herunder incitamentet til atdeltage på arbejdsmarkedet.Det vurderes med betydelig usikkerhed, at en eventuel overgang til inflationsregu-lering af indkomstoverførslerne ville være omtrent neutral i forhold til arbejdsud-buddet frem mod 2023 (plus/minus ca. 500 personer henover årene).På lidt længere sigt vil inflationsregulering i stedet for satsregulering indebære enstørre effekt. På 15 års sigt – dvs. i 2028 – skønnes overgang til prisregulering afoverførselsindkomst med betydelig usikkerhed at kunne indebære en forøgelse afarbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 6.–7.000 personer via øget deltagelse(eksklusive eventuelle effekter via timearbejdsudbuddet).