Vil ministeren oplyse den forventede besparelse ved en real nulvækst i det offent-lige forbrug frem mod henholdsvis 2020 og 2030 i forhold til regeringens planer?Nulvækst skal her forstås på samme måde som i Finansministeriets notat af 24.februar 2010, hvor det hedder, at "Nulvækst i det offentlige forbrug realt betyder,at udgifterne løbende stiger i takt med pris- og lønudviklingen. Det vil sige, at detoverordnet er muligt at fastholde samme antal ansatte og købe samme varer ogtjenester fra den private sektor (ved uændret kvalitet og sammensætning mv.)".

Svar

Hvis der forudsættes real nulvækst i det offentlige forbrug i alle år i perioden2014-30, så vil mindreudgiften udgøre ca. 20½ mia. kr. i 2020 opgjort i 2014-niveau og knap 72 mia. kr. i 2030, når der sammenlignes med den makroøkono-miske fremskrivning iDanmarks Konvergensprogram 2013(KP13) fra april 2013.1Deter i beregningerne forudsat, at der er real nulvækst i både den offentlige lønsumog det offentliges køb af varer og tjenester (netto) hos private leverandører.Det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem de reale udgifter ogkvaliteten og omfanget af den offentlige service, der ydes. Modernisering, godøkonomistyring og bedre arbejdstilrettelæggelse vil kunne bidrage til bedre offent-lig service pr. udgiftskrone.Samtidig skønnes det såkaldte demografiske træk – som er et mål for, hvor megetbefolkningsudviklingen vil medføre af træk på offentlige serviceydelser såsomsundhed, ældrepleje og undervisning ved uændrede reale udgifter pr. person – at

Når mindreudgiften ved et forløb med nulvækst i det offentlige forbrug sammenlignet med KP13-forløbet opgøres i2014-niveau, tages der udgangspunkt i forskellen i forbrugsudgifternes (ekskl. saldoneutrale afskrivninger) andel af BNPifølge de to forløb (hvor både det offentlige forbrug og BNP er opgjort i løbende priser). Den forskel normeres via et be-regnet strukturelt niveau for BNP i 2014 (på ca. 1.970 mia. kr.), hvorved mindreudgiften kan opgøres i mia. kr. 2014-niveau. Målt i faste 2014-priser svarer besparelsen på det offentlige forbrug til ca. 22 mia. kr. i 2020. Forskellen på de 20½mia. kr. i 2014-niveau og de 22 mia. kr. i 2014-priser afspejler alene forskelle i omregningen (deflateringen) af et givet no-minelt beløb i fremtiden til dagens pris- eller BNP-niveau. I teksten angives beløbet i 2014-niveau af hensyn til sammenlig-neligheden med svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 394, hvor der samtidig spørges til besparelser på andre udgifterend offentligt forbrug (som ikke meningsfyldt kan deflateres med prisudviklingen for det offentlige forbrug).

vokse med ca. 0,5 pct. om året i gennemsnit i perioden 2014-2030. Derfor vil realnulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2030 indebære en modsvarende reduk-tion af de reale udgiftsstandarder pr. bruger.Med de i spørgsmålet opstillede forudsætninger gælder endvidere, at den andel afde løbende offentlige forbrugsudgifter, der anvendes til køb af varer og tjenester(netto) fra private leverandører, gradvist og vedvarende vil være faldende, mensden andel, der bruges på lønudgifter til offentligt ansatte, gradvist vil være stigen-de, jf. svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121 stillet den 7. december 2012.Med venlig hilsenBjarne Corydon

Spørgsmål

Svar