Indledningsvis bemærkes, at den opsatte pensionbliverforrentet. Det, Vismænde-ne regner på og anbefaler, er at den opsatte pension forrentes med en højere pro-cent end satsreguleringsprocenten.Konkret har vismændene lagt en nominel rente på 4,75 pct. til grund. Det svarertil 4,02 pct. efter PAL-skat. Denne renteantagelse er i overensstemmelse med deantagelser, der indgår i finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, nårøkonomien er i en normal konjunktursituation. Indskud på en pensionsordningantages således forrentet med 4,02 pct. årligt.Den opsatte pension består at et procenttillæg til den udbetalte folkepension. Denopsatte pension forrentes dermed i praksis med satsreguleringsprocenten, sommed udgangspunkt i løn- og inflationsantagelserne i de mellemfristede fremskriv-ninger kan antages at udgøre ca. 2,7 pct. i en normal konjunktursituation. Satsre-guleringen svarer til lønudviklingen i økonomien minus bidraget til satspuljen.Den effektive forrentning af den opsatte pension er imidlertid typisk højere endsatsreguleringen fordi den udbetalte sociale pension normalt er stigende med alde-ren. Den stigende profil kan blandt andet henføres til, at udbetalinger fra ratepen-sioner kan indebære indkomstmodregning af pensionstillægget. Ratepensionerudbetales over en afgrænset periode (fx 10 år), og når udbetalingerne fra ratepen-sionen falder bort,falder indkomstmodregningen også, og personen får således etstørre pensionstillæg. For personer med en pensionsformue af en vis størrelse, erdet måske kun grundbeløbet, der gives afkald på ved at udskyde overgangen tilfolkepension, mens der senere i livet opnås procenttillæg til såvel grundbeløb sompensionstillæg.

Det er dermed ikke på forhånd givet, at forrentningen af den opsatte pension ipraksis er mindre end den forventede forrentning i en pensionsordning.Opsat ældrecheck (den supplerende pensionsydelse)Det vurderes ikke at have nævneværdige adfærdsvirkninger at indføre mulighedfor opsat ældrecheck. Det skyldes, at personer,der får den supplerende pensions-ydelse, kun i mindre grad kommer fra beskæftigelse. Blandt de personer, der over-gik til folkepension i 2011, og som modtog supplerende pensionsydelse, var detsåledes kun 6 pct., der kom fra beskæftigelse,jf. tabel 1.Tabel 1

Personer, der overgik til folkepension i 2011, fordelt på forudgående arbejdsmarkedstilknytning og modta-

gelse af supplerende pensionsydelse i januar 2012.

Personer uden supp. pensionsydelse

AntalFra førtidspensionFra efterlønFra anden offentlig forsørgelseØvrige – med beskæftigelseØvrige

I alt

6.60034.2451.15515.0705.000

62.070

Pct.10,655,21,924,38,1

100,0

Personer med supp. pensionsydelse

Antal5.3305.875670835925

13.640

Pct.39,143,14,96,16,8

100,0

Blandt dem, der ikke modtog den supplerende pensionsydelse, var det knap hverfjerde, der kom fra beskæftigelse. Det skal også ses i lyset af, at den supplerendepensionsydelse er målrettet pensionister med de laveste supplerende indkomsterog dermed pensionister med relativt begrænset pensionsformue som følge af be-grænset arbejdsmarkedstilknytning gennem livet.De samlede virkningerDe økonomiske ministerier har ikke en model til beregning af de afledte virknin-ger på tilbagetrækningstilbøjeligheden af ændringer i de økonomiske incitamentertil tilbagetrækning svarende tilDØR’s nye model,men har påbegyndt arbejdet medudviklingen af en tilsvarende model,jf. også svaret på finansudvalgets spørgsmål nr. 379af 21. juni 2013.Derudover skal det bemærkes, at den af DØR anførte beskæftigelsesvirkning på900 personer ikke er opgjort i fuldtidspersoner, men i faktiske personer, hvis ar-bejdstid gennemsnitlig set er noget lavere end, hvad der svarer til fuld tid. Opgjorti fuldtidspersoner er arbejdsudbudsvirkningen mindre end halvt så stor1.1