Er ministeren enig i Vismændenes beregninger i deres forårsrapport af, at et skat-tefradrag på op til 100.000 kr. til personer der fortsætter i beskæftigelse ét år efter,at de har nået folkepensionsalderen, vil øge beskæftigelsen med op til 6.000 per-soner og forbedre de offentlige finanser med ca. 300 mio. kr.? Vil ministeren lige-ledes oplyse, hvad konsekvenserne er for et skattefradrag på op til hhv. 75.000 kr.og 125.000 kr.?

Endeligt svar

Efter gældende regler gives der et skattenedslag til årgangene 1946-1952. Ordnin-gen indebærer, at de, der er omfattet af ordningen og fortsat arbejder, til de er 64år eller 65 år, får et fradrag i skatten på op til 100.000 kroner. Foreløbige analysertyder på, at ordningen har haft relativt beskeden virkning på arbejdsudbuddet,hvilket muligvis kan henføres ordningens praktiske implementering. Forud forindførelse af et eventuelt nyt skattefradrag, vil det være oplagt, at gennemføre enegentlig evaluering af erfaringerne med den nuværende midlertidige ordning.Forslaget fra Vismændene er ét blandt flere illustrative eksempler på anvendelsenaf DØR’s nye model for tilbagetrækning baseret på økonomiske incitamenter,som er præsenteret i Vismændenes forårsrapport 2013.De økonomiske ministerier råder ikke over en tilsvarende model, men har påbe-gyndt udviklingen af en lignende model. Finansministeriet har således ikke pt. etgrundlag,der svarer til Vismændenes, for at vurdere effekten på tilbagetræknings-beslutningen af et skattefradrag. Det er dog overordnet Finansministeriets vurde-ring, at DØR’s tilbagetrækningsmodel formentlig undervurderervirkningen påtilbagetrækningsbeslutningen af de fastsatte aldersgrænser i efterløns- og folkepen-sionssystemet.DØR’s model indebærer således en forventning om en mere glidende overgang tilpension, mens der historisk kan observeres en tendens til, at mange trækker sigtilbage ved de fastsatte aldersgrænser i tilbagetrækningssystemet, herunder navnligved den formelle folkepensionsalder.

Hvis de fastsatte aldersgrænser for tilbagetrækning tillægges større selvstændigbetydning i forhold til tilbagetrækningsbeslutningen, får det økonomiske incita-ment relativt set lidt mindre betydning, og den skønnede virkning af fx et skatte-fradrag reduceres dermed også.På den baggrund er det Finansministeriets vurdering, at DØR’s beregning for-mentlig overvurderer den reelle effekt på beskæftigelsen.Derudover skal det bemærkes, at den anførte beskæftigelsesvirkning på 6.000 per-soner ikke er opgjort i fuldtidspersoner, men i faktiske personer, hvis arbejdstidgennemsnitlig set er noget lavere end, hvad der svarer til fuld tid. Opgjort i fuld-tidspersoner er arbejdsudbudsvirkningen mindre end halvt så stor1.Som udgangspunkt vil man antage, at der gælder et nogenlunde proportionaltforhold mellem størrelsen af ændringen i det økonomiske incitament og den afled-te adfærdsvirkning, så længe der er tale om relativt begrænsede forskelle i de be-tragtede ændringer. Således må det umiddelbart lægges til grund, at et fradrag på125.000 kr. har omtrent 25 pct. større adfærdsvirkning end et fradrag på 100.000kr., og at et fradrag på 75.000 kr. har en adfærdsvirkning på omtrent 75 pct. afvirkningen af et fradrag på 100.000 kr. Afledte adfærdsvirkninger er generelt be-hæftet med betydelig usikkerhed, og denne usikkerhed øges i sagens natur vedrene proportionalberegninger.Endelig kan det noteres, at Vismændene på den ene side foreslår at afskaffe regler,hvor der er forskelsbehandling på grund af alder (nedslag i ejendomsværdiskattenog boligydelse), og på den anden side foreslår indført et aldersbestemt skattefra-drag.

Spørgsmål

Endeligt svar