Det er beregningsteknisk ikke muligt at adskille udgifterne til henholdsvis ung-domsuddannelser og videregående uddannelse i beregningen af demografisk trækpå de offentlige udgifter. Væksten i det demografiske træk på de offentlige udgif-ter til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan beregnes til i alt ca.0,2 pct. om året i perioden 2014-2020,jf. tabel 1.Tabel 1

Det demografiske træk på udgifter til ungdoms- og videregående uddannelse

Årlig vækst i perio-

den 2014-2020

(pct.)

Demografisk træk på udgifter til ung-domsuddannelser og videregåendeuddannelser

Relativ ændring i alt

- fra 2014 til 2020

(pct.)

Absolut ændring i alt

- fra 2014 til 2020

(mia. kr., 2014-priser)

Det demografiske træk på udgifterne til ungdomsuddannelse og videregående ud-dannelse er et mål for de merudgifter til offentlig service, som befolkningsudvik-lingen hypotetisk set medfører, hvis der forudsættes uændrede gennemsnitlige rea-le udgifter pr. studerende, og uddannelsesadfærden i udgangsåret for beregningenfastholdes uændret. Der er således tale om en mekanisk beregning af den isoleredevirkning af den skønnede demografiske udvikling i perioden – uden hensyntagentil eventuelle ændringer i adfærd, herunder i valg af uddannelse mv., eller i den

gennemsnitlige udgift pr. studerende - og resultaterne skal derfor fortolkes medforsigtighed.Opfyldelse af målsætningerne om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemfø-re mindst en ungdomsuddannelse i 2015, samt at 60 pct. af en ungdomsårgangskal gennemføre en videregående uddannelse i 2020, vil forudsætte en vis ad-færdsændring, idet en større andel af en ungdomsårgang end nu skal gennemførede nævnte typer uddannelser.Det fremgår af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 af 6. december 2012, atopfyldelse af regeringens målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skalgennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, samt at 60 pct. af en ung-domsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020, heraf 25 pct. enlang videregående uddannelse, medfører øgede udgifter til SU og lavere skatteind-tægter, mens de unge er under uddannelse,jf. boks 1.10 i ”Danmark i arbejde, Udfor-dringer for dansk økonomi mod 2020”.Hertil kommer driftsudgifter til uddannelse,som finansieres inden for den samlede offentlige forbrugsramme ved prioriterin-ger på de årlige finanslove.Det er forbundet med usikkerhed at skønne over alle de nævnte forhold, der på-virker den offentlige saldo, herunder ikke mindst udviklingen i driftsudgifterne tiluddannelse i de enkelte år frem til og med 2020. Det skyldes, at udgiftsudviklingenafhænger af en række faktorer, som er vanskelige at forudsige, herunder bl.a. fra-fald, fordeling af elever og studerende mellem uddannelser med forskellige om-kostningsniveauer og udviklingen i enhedsudgifterne til de enkelte uddannelser.På den baggrund vil jeg henholde mig til, at udgifterne til uddannelse i finansåretog de tre budgetoverslagsår skønnes som led i udarbejdelse af regeringens forslagtil finanslov.Med venlig hilsenBjarne Corydon