Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren24. juni 2013
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 328 (Alm. del ) af 28. maj2013 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der lægges til grund for at overføre etsatspuljeprojekt fra en midlertidig til en fast bevilling?Svar
Indledningsvist skal det bemærkes, at alle bevillinger på finansloven er étårige, idetder dog kan være adgang til at overføre uforbrugt bevilling til næste år. I detomfang en bevilling i satspuljesammenhænge omtales som ”permanent” ellerfast”, henvises der alene til den aftalte fremadrettede bevillingsprofil i mellempartierne i satspuljekredsen.Såfremt der er enighed herom i forligskredsen, kan de aftalte profiler ændres vedde årlige forhandlinger, og det kan således bl.a. aftales at forlænge, videreføre ellerpermanentgøre projekter af midlertidig karakter, ligesom det kan aftales at afslutteprojekter med en ”fast” bevilling. Der er således ikke faste kriterier for at overføresatspuljeprojekter fra en midlertidig til en fast bevilling, idet dette aftales som endel af de årlige politiske aftaler om udmøntning af satspuljen.For så vidt angår udmøntningen af midler fra satspuljen til private organisationerer der mellem satspuljeordførerne på det sociale område aftalt en særlig proces, jf.også svaret på spørgsmål nr. 327. Processen indebærer, at der afsættes særskilteansøgningspuljer til hhv. udviklings- og overgangsstøtte (midlertidig støtte tilkonkret projekt) og driftsstøtte (fast tilskud til konkrete projekter). Udmøntningenaf puljerne sker på baggrund af en indstilling fra social- og integrationsministerenmed udgangspunkt i en række fastsatte kriterier og faglig vurdering af kvaliteten afde enkelte projekter. Forligspartierne forelægges ministerens indstilling ved etindstillingsmøde. De aftalte kriterier for den faste driftsstøtte fremgår afboks 1nedenforog er nærmere uddybet i det vedlagte bilag til svaret på spørgsmål 327.
Side 2 af 2
Tabel 1Kriterier for driftsstøtte – satspuljen på det sociale område
1. Som udgangspunkt skal satspuljen i den forudgående periode have givet støtte til et udviklingsprojekt.2. Der skal være tale om et formål, der som udgangspunkt ikke ligger klart inden for den kommunaleforsyningspligt.3. Der skal ske en løbende monitorering. Hvert 4. år skal der ske en ekstern resultatvurdering af tilbuddene. Det eren forudsætning, at støtten gør gavn som forudsat ved bevillingen, og at støttemodtageren lever op til en rækkeorganisatoriske, faglige og dokumentationsmæssige krav.4. Driftsrammen skal alene støtte initiativer med en vis volumen.
Kilde: Social- og Integrationsministeriet
Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst,at der ikke er aftalt lignende generelle kriterier for tildeling af driftsstøtte vedforhandlingerne i deres respektive forhandlingskredse.Med venlig hilsenBjarne Corydon