Ved udformningen af kriterierne er det forudsat som hovedprincip, at det er kommunalbestyrelser-nes ansvar at tilrettelægge, levere og udvikle den sociale indsats, inden for de rammer, der er fastsataf Folketinget. NGO’er, frivillige organisationer mv. har en vigtig funktion i det sociale arbejdebl.a. i forhold til at udvikle nye ideer.Det foreslås, at der bliver tre muligheder for at opnå støtte:1. støtte til udviklingsprojekter2. driftsstøtte af mere permanent karakter3. en overgangsordning for at sikre, at ingen projekter utilsigtet mister støtten på grund af sel-ve reformenBeslutningsprocessen i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2009 er: Først træffesder beslutning om kriterier for udviklingsprojekter og driftsstøtte, der skal gælde i forbindelse medden nye proces for private ansøgninger. Herefter besluttes årets tema(er) for udviklingsprojekterneog der afsættes en økonomisk ramme til henholdsvis udviklingsprojekter og driftsstøtte samt tilovergangsordningen. Rammerne udmøntes herefter på baggrund af de kriterier, der er aftalt. Derafholdes et indstillingsmøde med satspuljepartierne inden den endelige udmøntning.Udviklingstemaet for 2008 fastsættes bredt af hensyn til ikke at udelukke gode projektforslag iordningens første år. I de kommende år vil der være mere specifikke temaer, og de frivillige orga-nisationer kunne foreslå udviklingstemaer.1. UdviklingDefinitionAfgørende for, om et projekt skal betragtes som et udviklingsprojekt, er nyhedselementet: Tilføjerprojektet noget nyt til den eksisterende viden og de eksisterende indsatser på pågældende område.Med udviklingsprojekter forstås overordnet projekter, der sigter på:1. at udvikle nye indsatser,2. at videreudvikle eksisterende indsatser,3. at afprøve eksisterende indsatser på nye områder eller i forhold til nye målgrupper,4. at udbrede tidligere udviklede initiativer, hvis særlige lokale behov taler herfor.Med indsatser forstås primært metoder i socialfagligt arbejde, dvs. metoder målrettet løsningen afsociale problemer over for en nærmere bestemt målgruppe. Som udgangspunkt omfattes alene me-toder i leverandørleddet, da sagsbehandling er kommunalbestyrelsens myndighedsansvar. Indsatserkan i denne sammenhæng omfatte både konkrete, afgrænsede metoder (fx et forældretræningspro-gram for udviklingshæmmede forældre, hvor der tages udgangspunkt i én beskrevet metode) og

tilbud bestående af ”pakker” af flere metoder (fx Mødrehjælpens projekt ’I gang’, der omfatter fleremetoder som fx mødregrupper, mentorordninger, erhvervsvejledning m.v.).Kriterier for udviklingsstøtteI det følgende er der formuleret et sæt kriterier for støtte til udviklingsprojekter under rammen tilprivate ansøgere til satspuljen.Det forudsættes, at der skal være mulighed for at støttesåvelprojekter fra store veldrevne NGO’ermed høj grad af sikkerhed for et godt resultat,somudvikling og afprøvning af ekstraordinært godeprojektidéer, hvor forslagsstilleren ikke på forhånd har de nødvendige forudsætninger for at kunnegennemføre et projekt og dokumentere dets resultater.I forhold til de foreslåede kriterier (særligt pkt. 4 og 5) forudsætter dette, at forslagsstiller med be-grænset kapacitet ydes hjælp fra ministeriets side med henblik på at udforme og tilrettelægge etprojekt, der lever op til kravene. Den fornødne hjælp kan ydes i perioden efter udmelding af bevil-lingerne i forbindelse med bevillingsmodtagernes udarbejdelse af nærmere projektplaner.Den konkrete tildeling af støtte til udviklingsprojekter sker på grundlag af en faglig indstilling fraVFM. Der afholdes et indstillingsmøde med ordførerne.

Kriterier for støtte til udviklingsprojekter1. Projektet skal have som formål:-at udvikle nye indsatser,-at videreudvikle eksisterende indsatser,-at afprøve eksisterende indsatser på nye områder eller i forhold til nye målgrupper,-at udbrede tidligere udviklede initiativer, hvis særlige lokale behov taler herfor.2. Projektet skal have en nyhedsværdi:-Der skal være et generelt behov for den indsats, der skal afprøves eller frembringes, og behovetmå ikke allerede være tilstrækkeligt dækket af relevant, tilgængelig viden eller metoder og/ellerandre initiativer.-Der gives ikke støtte til projekter, der emne- og metodemæssigt har så stor lighed med alleredegennemførte, offentligt støttede projekter, at der ikke vurderes at være nogen nyhedsværdi i detforeslåede udviklingsprojekt.-En nyhedsværdi kan også være en udbredelse af tidligere udviklede initiativer eller relevanteudviklingsprojekter i øvrigt, hvis særlige lokale behov taler herfor.3. Der skal være tale om et formål, der ligger inden for rammen af de udmeldte temaer for udvik-lingspuljen. Ansøgeren skal høre under målgruppen for udviklingsstøtte, dvs. NGO’er, frivilligeorganisationer, private m.v.4. Projektet skal leve op til de faglige kriterier, som skal sikre projekternes kvalitet og gennemførel-se. Der skal ske en løbende monitorering samt dokumentation af resultaterne. Det er en forudsæt-ning, at støttemodtagen lever op til organisatoriske, faglige og dokumentationsmæssig krav.

Bemærkninger

Organisationerne vurderes på følgende parametre:•

Organisatorisk kapacitet

vurderes på grundlag af ledelse (bestyrelse og direktør), styring (alle

niveauer), finansiel situation, strategiske partnere og interessenter samt forsyningssikkerhed ogkvalitet (herunder om forsyningssikkerhed og kvalitet kan fastholdes i en udbygningsfase).

Faglige krav indebærer

klare mål og vidensunderbygget sammenhæng mellem mål, aktiviteterog ressourcer.

Dokumentationskapacitet

ekstern resultatvurdering.

2. DriftsstøtteDet er hensigten, at adgangen til driftsstøtte skal være meget restriktiv blandt andet for at sikre, atder sker en opprioritering af udviklingsmidler, og for at satspuljen ikke skal overtage rollen af § 18midler, Tips- og Lottomidler, private fonde mv.I det følgende er der formuleret et sæt kriterier for driftsstøtte.Bevillingsmodtagere, der ikke falder ind under driftsstøttekriterierne, er ikke udelukket fra at søgestøtte fra eventuelle puljer til udvikling, ligesom bevillingsmodtagere efter behov kan komme ibetragtning i overgangsordningen.

Kriterier for driftsstøtte

Ideen er, at der afsættes en beløbsramme til driftsstøtte til brugerorganisationer, rådgivninger ogsærlig specialiserede servicetilbud, der ikke naturligt kan forankres i en eller flere kommuner.Rammen fastsættes i de politiske forhandlinger.Det følgende er forslag til vurderingskriterier til fordeling af midlerne,nårde er afsat. Den konkre-te tildeling af driftsstøtte sker på grundlag af faglig indstilling fra VFM. Partierne forelægges ind-stillingen, og der afholdes et indstillingsmøde med ordførerne.

Bemærkninger

Sociale servicetilbud og rådgivning er som udgangspunkt kommunalt ansvarsområde, men der kanvære rådgivnings- og behandlingstilbud og andre servicetilbud, der ikke ligger klart inden for denkommunale forsyningspligt.De typiske formål vil være støtte til brugerorganisationer o.lign., rådgivningstilbud eller andretilbud, hvor det ikke er klart hvilke(n) kommune/kommuner, der bør betale.Det kan også være landsdækkende/landelsdækkende funktioner i forhold til rådgivning af borgereeksempelvis telefonrådgivning o. lign., tilbud om rådgivning, samtaleterapi, selvhjælpsgrupper mv.Driftsstøtten kan evt. gives til dele af budgettet, hvis det kan forventes, at en kommune eller andrebetaler resten.3. Der skal ske en løbende monitorering. Hvert 4. år skal der ske en ekstern resultatvurdering aftilbuddene. Det er en forudsætning, at støtten gør gavn som forudsat ved bevillingen, og at støtte-modtagen lever op til en række organisatoriske, faglige og dokumentationsmæssig krav.

Bemærkninger

Organisationerne vurderes på følgende parametre:•

Organisatorisk kapacitet

vurderes på grundlag af ledelse (bestyrelse og direktør), styring (alleniveauer), finansiel situation, strategiske partnere og interessenter samt forsyningssikkerhed ogkvalitet (herunder om forsyningssikkerhed og kvalitet kan fastholdes i en udbygningsfase).•

Faglige krav indebærer

klare mål og vidensunderbygget sammenhæng mellem mål, aktiviteterog ressourcer.•

Dokumentationskapacitet

vurderes i forhold til om organisationen har et monitorerings- ogevalueringssystem og en indarbejdet brug af data til at udvikle indsatsen, sikre effekt og under-støtte vækst. Hvis det ikke allerede findes skal der være villighed til at arbejde for at få et så-dant system.4. Driftsrammen skal alene støtte initiativer med en vis volumen. Der er allerede flere puljer, derdeler penge ud i forholdsvis beskedne portioner (fx PUF og Tips- og Lottemidler). Der kan ikkelaves en fast grænse, da der ikke skal være incitament til at pumpe budgettet op, men der skal særli-ge argumenter til at støtte initiativer med under 0,5 mio. kr. i årlig støttebehov.

Proces for driftsstøtte i forbindelse med forhandlinger om satspulje for 2009

Nogle af de bevillinger, der udløber i 2008 vil med udgangspunkt i ovennævnte kriterier kunnekomme i betragtning til driftsstøtte. Som en del af forhandlingerne om satspuljen for 2009, skalsatspuljeordførerne ekstraordinært tage konkret stilling til, hvilke af disse bevillinger, der skal havedriftsstøtte.Som en del af forhandlingerne om satspuljen for 2009 afsættes der en ramme til de bevillinger, derudløber i 2009 og som vil kunne komme i betragtning til driftsstøtte. Den endelige fordeling aframmen til driftsstøtte for bevillinger, der udløber i 2009, vil blive aftalt i februar 2009 i forbindel-se med indstillingsmøde om fordeling af udviklingsmidler.

3. OvergangsordningDen ny proces indføres allerede fra dette års forhandlinger. Det kan give problemer i relation til debevillinger, der udløber i år, og som ikke kan komme i betragtning ved ovenstående driftsstøtteeller midler til udviklingsinitiativer afsat i forhandlingerne.Der afsættes derfor midler til en overgangsordning for bevillinger, der udløber i 2008 og 2009.Overgangsordningen, der kan løbe i op til 2 år, skal sikre projekter mv., som man efter den tidligereproces har haft forventning om at kunne forlænge med en ny bevilling, men som ikke passer ind iforhold til kriterier for udvikling eller kriterier for støtte til drift. Det kan dreje sig om udviklings-projekter, der enten ikke er færdige og som ser lovende ud, eller hvor udviklingsdelen er færdig,men hvor der mangler tid til, at projekterne kan søge alternativ forankring.Ved forhandlingerne om satspuljen for 2009 afsættes der en økonomisk ramme til en overgangs-ordning for de projekter, der udløber i 2008, og hvor det fagligt vurderes relevant med en sådanordning. Som en del af satspuljeaftalen for 2009 besluttes det, hvilke projekter med udløb i 2008,der skal på en overgangsordning.Der vil ved årets forhandlinger blive afsat en økonomisk ramme til en overgangsordning for deprojekter, der udløber i 2009, og hvor det fagligt vurderes relevant med en sådan ordning. Bevil-lingshaverne vil blive kontaktet og gjort opmærksom på, at de skal arbejde målrettet på, at få pro-jekterne forankret efter projektudløb. Samtidig informeres bevillingshaverne om overgangsordnin-gen og muligheden for at søge disse midler, hvis projektet vurderes ikke at kunne nå en forankring iløbet af 2009. Den endelige fordeling af rammen til overgangsordningen for bevillinger, der udlø-ber i 2009, vil blive aftalt i februar 2009 i forbindelse med indstillingsmøde om fordeling af udvik-lingsmidler.