Ad akkumuleret satspuljeDen akkumulerede satspulje udgør i 2013 12,6 mia. kr. (2013-priser),jf. vedlagtebilag 1.Det bemærkes, at samme oversigt også er tilgængelig påwww.oav.dk.Ad fordeling af akkumuleret satspulje på typer af overførslerDen ønskede fordeling af den akkumulerede satspulje for 2013 er vist itabel 1.Der er anvendt tal for overførslerne i 2011, som er det seneste endelige år.Tabel 1

Fordelingen i 2011 af de overførsler, der ligger til grund for beregningen af puljebeløbet, og den

tilsvarende fordeling af den akkumulerede satspulje for 2013

Tilsvarende fordeling af den

akkumulerede satspulje for 2013,

mia. kr.

5,32,21,31,21,20,60,812,6

Fordelingen i tabel 1 er en rent mekanisk beregning. Den kan ikke tages til udtrykfor, at der bliver taget noget fra nogen grupper. Reguleringen af overførslerbetyder, at overførselsmodtagere og svage grupper automatisk får del i denvelstandsstigning, som skabes af dem, der til enhver tid er i beskæftigelse.Satsreguleringen sikrer, at der normalt år for år sker en forøgelse af købekraften afindkomstoverførslerne.Satspuljemidlerne anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- ogarbejdsmarkedsområderne med henblik på forbedring af vilkårene foroverførselsmodtagere og til forebyggende foranstaltninger mv. over for svagegrupper. Satspuljemidlerne kommer således også modtagere afoverførselsindkomster til gode.Ud over den automatiske regulering er der i de senere år gennemført en rækkediskretionære forøgelser af overførsler, jfr. nedenfor om satserne.Ad opdateret svar på FiU alm. del spm. 110 af 7. februar 2012I tabellerne 1-13 (bilag2)er vist de ønskede oplysninger om satserne foroverførslerneVedrørende førtidspension skal bemærkes, at det for 2006 blev bestemt, atpensionsbeløbene til personer på almindelig og forhøjet almindelig førtidspensionskulle sættes op til niveauet for den mellemste førtidspension. Derfor er der forenlige og gifte førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension fra ogmed 2006 angivet samme beløb i tabellernes tre rækker som for enligehenholdsvis gifte førtidspensionister med mellemste førtidspension,jf. tabellerne 3og4samt7 og 8.Det kan selvsagt ikke afgøres, om forbedringerne for de pågældendeførtidspensionister også ville være blevet gennemført i situationerne medalternative reguleringer. I tabellerne er det imidlertid teknisk lagt til grund, at detteville være tilfældet. De viste satser for førtidspension vedrører den ”gamle”ordning. Førtidspensionen blev ændret i 2003. Fx modtager enlige, der har fåettilkendt førtidspension efter 1. januar 2003, en ydelse, der bortset fra afrundingersvarer til den maksimale sats for arbejdsløshedsdagpenge,jf. tabel 13.I densammenhæng skal bemærkes, at skatteaftalen fra 2012 blandt andet indeholder, atførtidspensionister på den ”gamle” ordning frivilligt kan overgå til reglerne forden nye førtidspensionsordning i løbet af 2013.For så vidt angår folkepensionisterne (jf. tabel 1 og 5), skal bemærkes, at densupplerende engangsydelse til ældre i 2003 og den supplerende ældreydelse fra2004 (der er blevet forhøjet siden, herunder med skatteaftalen fra 2012) ikke erindregnet i de angivne ydelser til folkepensionisterne. I øvrigt kan det ikke – ilighed med hvad der gælder for førtidspensionister – afgøres, om de pågældendeforbedringer for folkepensionister med beskeden supplerende indkomst eller

formue også ville være blevet gennemført i situationerne med alternativereguleringer af overførslerne.I satserne for pensionerne fra 2010 og frem indgår, at pensionstillægget i 2010forhøjedes med 2.000 kr. (2009-niveau). Her gælder tilsvarende, at det ikke kanvides, om denne forbedring for pensionisterne også ville være blevet gennemført isituationerne med alternative reguleringer af overførslerne. Det er som ovenforteknisk lagt til grund, at det ville have været tilfældet.Alternative reguleringsmekanismer for indkomstoverførslerne ville have haftbetydning for arbejdsudbud, indkomstfordeling og offentlige finanser og dermedhave indebåret andre forløb for fx beskatning eller andre offentlige udgifter, somogså påvirker overførselsmodtageres økonomi.Der kan ikke drages enkle konklusioner ved at sammenligne udviklingen isatsreguleringen og timelønnen. Det skyldes bl.a., at der i satsreguleringen sker enkorrektion for, at overførselsmodtagere ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag. Hertilkommer, at der korrigeres for pensionsbidrag, og at reguleringen sker på grundlagaf udviklingen i årslønnen.Hvis der var blevet reguleret med timelønnen, ville satserne foroverførselsindkomsterne almindeligvis være vokset hurtigere end den udbetalteårsløn for de beskæftigede lønmodtagere. Det ville have svækket tilskyndelserne tilat arbejde og dermed reduceret arbejdsudbud og beskæftigelse. Samtidig ville deoffentlige finanser være blevet belastet, hvilket ville have skabt behov forkompenserende ændringer i andre offentlige udgifter eller højere beskatning. Detville have kunnet påvirke overførselsindkomstmodtagernes økonomi.Endelig skal anføres, at de viste satser ikke giver et udtømmende billede afindkomstforholdene for overførselsmodtagere under gældende regler, bl.a. fordisatspuljemidlerne også kommer overførselsmodtagere til gode, hvortil kommer denævnte diskretionære forbedringer af ydelserne til folkepensionister med beskedenindkomst eller formue og ændringen af førtidspensionen i 2003.Systemet med satsregulering og puljebeløb indebærer, at gruppen afoverførselsmodtagere opnår en udvikling i ydelserne nogenlunde på linje medudviklingen i den gennemsnitlige udbetalte årsløn for de beskæftigedelønmodtagere.Med venlig hilsenBjarne Corydon

Fordelingen i 2011 af de overførsler, der ligger til grund for beregningen af puljebeløbet, og den

tilsvarende fordeling af den akkumulerede satspulje for 2013

Tilsvarende fordeling af den

akkumulerede satspulje for 2013,

mia. kr.

Beløb i 2011, mia. kr.

Fordeling

pct.