Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
22. oktober 2013
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 321 (Alm. del) af 27. maj2013 stillet efter ønske af Joachim B. Olsen (LA)Spørgsmål
Vil ministeren foretage et skøn over effekten på arbejdsudbuddet (1000 personer)af reformer foretaget under Nyrup-regeringen fra 1993 til 2001 (her tænkes bl.a.på de to skattereformer, reduktionen i dagpengeperioden, unge-indsatsen, efter-lønsreformen m.v.)?Svar
Der foreligger ikke skøn for arbejdsudbudseffekterne af samtlige de reformer,som blev gennemført i perioden 1993 til 2001, og det er ikke umiddelbart muligtat udarbejde sådanne skøn med de datakrævende metoder, som aktuelt anvendes iministerierne.Besvarelsen tager derfor udgangspunkt i den overordnede udvikling i strukturelbeskæftigelse, ledighed og arbejdstid, som de gennemførte reformer har bidragettil at påvirke.Fra 1993 til 2001 skønnes den strukturelle beskæftigelse at være steget med knap120.000 personer eller ca. 4 pct. Endvidere er den gennemsnitlige årlige arbejdstidifølge nationalregnskabet steget med godt 1½ pct. i perioden, hvilket svarer til enstigning i arbejdsudbuddet på ca. 50.000 personer. Sammenlagt er der dermed taleom en stigning i det effektive arbejdsudbud svarende til ca. 170.000 personer, hvisstigningen i arbejdstiden antages at være strukturel.Arbejdsudbuddet påvirkes overordnet af en række forhold, der ud over skatte- ogarbejdsmarkedsreformer blandt andet omfatter udviklingen i demografi, uddan-nelsesniveau og tilbagetrækningsmønstre, stigende velstand og internationalise-ring mv. Den skønnede stigning i arbejdsudbuddet kan derfor ikke henføres ude-lukkende til de gennemførte reformer.Dertil kommer, at en del af stigningen i arbejdsudbuddet fra 1993 til 2001 kan af-spejle reformer, der er gennemført før 1993, men hvor virkningerne er forsinkede,ligesom en række af de reformer, der er besluttet i perioden 1993-2001, først harfuld virkning efterfølgende. Sidstnævnte forhold gælder blandt andet efterlønsre-formen fra 1998 og førtidspensionsreformen, som trådte i kraft fra 2003.
Side 2 af 5
Den skønnede stigning i den strukturelle beskæftigelse fra 1993 til 2001 er trukketaf en markant reduktion i den strukturelle ledighed på knap 140.000 personer, sva-rende til næsten 5 pct.-point af arbejdsstyrken,jf. figur 1.Faldet i den strukturelleledighed vurderes i høj grad at være drevet af arbejdsmarkedsreformerne op gen-nem 1990erne, herunder ungeindsatsen, den gradvise afkortning af dagpengeperi-oden og den skærpede aktiveringsindsats. Hertil kommer, at udviklingen i dagpen-genes gennemsnitlige kompensationsgrad over tid kan være påvirket af stigningeni arbejdsstyrkens uddannelsesniveau samt af satspuljefradraget i satsreguleringen.Figur 1Faktisk og strukturel nettoledighed, 1990-2011
Figur 2Faktisk og strukturel arbejdsstyrke (ekskl. græn-searbejdere), 1990-2011
1.000 personer400350300250200150100500909294969800020406
1.000 personer4003503002502001501005000810
1.000 personer3.000
1.000 personer3.000
2.950
2.950
2.900
2.900
2.850
2.850
2.800
2.800
2.75090 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10Faktisk arbejdsstyrke
2.750
Faktisk ledighed
Strukturel ledighed
Strukturel arbejdsstyrke
Figur 3Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser for 15-64-årige, 1990-2011Pct.85Pct.85
Figur 4Gennemsnitlig arbejdstid, 1990-2011
Timer pr. år1.5001.4901.480
Timer pr. år1.6001.5901.5801.5701.5601.550
80
80
1.4701.4601.450
75
75
1.5401.5301.5201.5101.50090 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10Gennemsnitlig arbejdstid
1.4401.4301.420
709092949698000204060810Faktisk beskæftigelsesfrekvensFaktisk erhvervsfrekvensStandardiseret erhvervsfrekvensStandardiseret beskæftigelsesfrekvens
70
1.410
Anm.: De standardiserede erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser afspejler et forløb, hvor aldersfordelingen erfastholdt uændret.Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2013 og egne beregninger.
Demografiske og uddannelsesmæssige forskydninger i arbejdsstyrken med relativtflere i de lidt ældre aldersgrupper og flere med uddannelse, der generelt har lavereledighedsrisiko, kan også have bidraget til faldet i strukturledigheden. Dertilkommer mulige virkninger af den øgede internationalisering, hvor blandt andet
Side 3 af 5
skærpet konkurrence og øget mobilitet af virksomheder og investeringer i mellemlandene kan have bidraget til lavere strukturledighed (idet ledigheden dermed kanvære lavere, før der opstår uholdbart pris- og lønpres i økonomien).Nedbringelsen af den strukturelle ledighed i perioden er i et vist omfang modgåetaf et fald i den strukturelle arbejdsstyrke på skønsmæssigt ca. 20.000 personer,jf.figur 2.Faldet i den strukturelle arbejdsstyrke i midten af 1990erne skal blandt ses ilyset af overgangsydelsen og orlovsordningerne, som blev indført i 1992, mensom efterfølgende er blevet afviklet igen1. Den demografiske udvikling vurderessamlet set ikke at have bidraget til faldet i arbejdsstyrken i 1990erne. Det under-bygges af, at den standardiserede erhvervsfrekvens (som korrigerer for demografi-ske ændringer) er aftaget på linje med den faktiske erhvervsfrekvens,jf. figur 3.Faldet i den strukturelle arbejdsstyrke afspejler blandt andet, at flere unge er i ud-dannelse, hvoraf nogen ellers ville være i beskæftigelse. Dertil kommer stigendeudnyttelse af efterlønsordningen og tilgang til førtidspension i perioden. Stigendeuddannelsesniveau i den voksne arbejdsstyrke (dvs. efter end uddannelse) har iso-leret set trukket i retning af øget beskæftigelse.De gennemførte skattereformer, der har øget gevinsten ved beskæftigelse ogsænket marginalskatten på arbejde, vurderes isoleret set at have bidraget til stig-ningen i den gennemsnitlige arbejdstid. Udover lavere marginalskat kan de gun-stige konjunkturer og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft have bidraget tilstigende arbejdstid, mens der omvendt kan være en tendens til, at familierne øn-sker at omsætte en del af den stigende velstand til mere fritid, dvs. reducerettimeudbud.I bilag 1 er vedlagt en oversigt over de væsentligste skatte- og arbejdsmarkedsre-former i perioden 1993-2001. Hver reform er kort beskrevet med fokus på de de-le, der antages at have størst betydning for arbejdsudbuddet.Med venlig hilsenBjarne Corydon
1
Overgangsydelsen blev indført i 1992 og tilgangen stoppede med finansloven for 1996. Frem til og med 2005 er der stadigpersoner, der modtager overgangsydelse. I 1993 indførtes orlovsordningerne, der omfattede orlov til uddannelse, sabbat ogbørnepasning. Uddannelses- og sabbatorlov blev ophævet i 2000 mens børneorlov fortsatte frem til 2002, hvor den erstat-tedes af en forlængelse af barselsperioden.
Side 4 af 5
Bilag 1. Oversigt over de væsentligste skatte- og arbejdsmarkedsreformer iperioden 1993-2001De væsentligste skattereformer i perioden omfatter:Skatteomlægning 1993Pinsepakken 1998De væsentligste arbejdsmarkedsreformer i perioden omfatter:Arbejdsmarkedsreformen 1994Serviceeftersynet 1995Finanslov for 1996, Arbejdsmarkedsreformensfase ІІFinanslov for 1999, Arbejdsmarkedsreformensfase ІІІEfterlønsreformen 1999Nedenfor uddybes udvalgte dele af de enkelte reformer.Skatteomlægningen 1993
Overordnet medførte skatteomlægningen en nedsættelse af marginalskatterne foralle indkomstniveauer og en ny udformning af den progressive indkomstskat medindførelse af bund-, mellem- og topskatten. Samtidig afvikledes de hidtidige 6 pct.,12 pct. og 22 pct. skatter. Der indførtes et nyt arbejdsmarkedsbidrag, og det skråskatteloft blev sænket. Omlægningen havde virkning fra 1994 og var fuldt indfaseti 1998.Som en del af skatteomlægningen blev sociale pensioner og kontanthjælp bruttofi-ceret, dvs. hidtil skattefri eller delvist skattefri ydelser blev forhøjet og gjort skat-tepligtige. Herved blev de sociale pensioner umiddelbart sammenlignelige medandre indkomster og fik del i skattereduktionerne i indfasningsperioden.Pinsepakken 1998
Pinsepakken omfattede en nedsættelse af bundskatten, en forhøjelse af indkomst-grænsen for mellemskat, samt en forhøjelse af det skrå skatteloft. Derudover styr-kedes incitamentet til opsparing ved at reducere skatteværdien af rentefradragetsamtidig med at også skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag blev reduceret.Skattejusteringen blev indfaset gradvist i perioden 1999 til 2002, dog med særligeovergangsordninger indtil 2006 for store renteudgifter og store ligningsmæssigefradrag.Arbejdsmarkedsreformen 1994
Retten til genoptjening af dagpengeret under aktivering blev afskaffet, og densamlede længde på ydelsesperioden blev fastsat til 7 år, hvor der tidligere (vedgenoptjening) ikke var nogen fastlagt maksimumsgrænse. Ydelsesperioden blevopdelt i en passiv- og en aktivdel på henholdsvis 4 og 3 år. Reformen var fuldtindfaset i 1998.
Side 5 af 5
Samtidig blev indført individuelle handlingsplaner, så aktiveringen kunne tage ud-gangspunkt i den lediges behov og mulighederne på det lokale arbejdsmarked.Mulighederne for orlov til bl.a. uddannelse blev forbedret, og voksen- og efterud-dannelsesindsatsen udbyggedes.”Serviceeftersynet” 1995
Serviceeftersynet indførte princippet om ret og pligt til aktivering i op til fuld tidefter 4 års ledighed for dagpengemodtagere. Rådighedsreglerne blev skærpet, ogvilkårene for orlovsordninger blev justeret.Finanslovsaftalen for 1996 – Arbejdsmarkedsreformenfase ІІ
Dagpengeperioden blev gradvist afkortet fra 7 år til 5 år, og tidspunktet for ret ogpligt til fuldtidsaktivering blev fremrykket til efter 2 års ledighed. Reformen varfuldt indfaset i 1998. Derudover skærpedes beskæftigelseskravet for genoptjeningaf dagpengeret fra 26 til 52 uger.Ungeindsatsen blev indført, hvilket indebar, at personer under 25 år uden er-hvervskompetencegivende uddannelse havde ret og pligt til at deltage i et længereuddannelsesforløb.Overgangsydelsen, der gav 50-59-årige langtidsledige mulighed for at trække sigtidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, blev udfaset med Finansloven for 1996.Finanslovsaftalen for 1999 –Arbejdsmarkedsreformen fase ІІІ
Dagpengeperioden blev afkortet til 4 år, og tidspunktet for ret og pligt til aktive-ring fremrykkedes til efter 1 år. Den afkortede dagpengeperiode var fuldt indfaseti 2001.Tidspunktet for at tage ”rimeligt” anvist arbejde blev fremrykket til efter 3 måne-ders ledighed.Ungeindsatsen blev skærpet, så alle ledige unge under 25 år havde ret og pligt tilaktivering efter 6 måneders ledighed. Blandt ældre ledige blev den forlængede rettil dagpenge begrænset til alene at omfatte 55-59-årige.Efterlønsreformen 1999
Efterlønsreformen indebar en afkortning af efterlønsperioden fra 7 til 5 år, samti-dig med at folkepensionsalderen blev nedsat med 2 år (fra 67 til 65 år). Endvidereændredes efterlønssatserne, så tilbagetrækning inden det fyldte 62. år medførte enlavere efterlønssats. Desuden indførte reformen skærpede modregningsregler i ef-terlønnen af pensionsformue og udbetalinger, hvis tilbagetrækningen skete indendet fyldte 62. år. Der indførtes en skattefri præmie for personer, der udskød tilba-getrækning på efterløn og arbejdede efter det 62. år.
