FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 316: MFU spm. om en sammenligning af det svenske og danske dagpengesystem, til beskæftigelsesministeren

Det svenske og det danske dagpengesystem minder på mange punkter om hinandeni opbygningen, men varierer på en lang række parametre, herunder ydelsens ni-veau, varighed, og krav, der skal opfyldes for at være berettiget til at kunne modta-ge ydelsen. Hvor stramt det enkelte dagpengesystem er, kan ikke afgøres på bag-grund af en enkelt parameter og vil også afhænge af forhold hos den enkelte. Pånogle områder er det danske dagpengesystem således relativt mere generøst end detsvenske, mens det på andre områder er relativt strengere. Det enkelte dagpengesy-stem skal desuden ses i sammenhæng med strukturerne på det enkelte arbejdsmar-ked, eksempelvis graden af ansættelsesbeskyttelse, udbredelsen af private tillægs-forsikringer og forekomsten af øvrige ydelser til ledige.I såvel Danmark som Sverige er det frivilligt at være arbejdsløshedsforsikret i dag-pengesystemet.Tabel 1 nedenfor giver en sammenligning af dagpengesystemerne i Danmark ogSverige mht. eksempelvis adgangskrav, ydelses niveau og varighed af ydelsen.OptjeningskravFor at være dagpengeberettiget skal den enkelte opfylde en række adgangskrav, derer optjeningsbaserede, eksempelvis i forhold til hvor længe man skal have væretmedlem af en a-kasse, krav til betaling af bidrag og til omfanget af forudgåendebeskæftigelse.I såvel Danmark som Sverige skal den enkelte som udgangspunkt have været med-lem af en a-kasse og betalt medlemsbidrag i 1 år for at være dagpengeberettiget.Hertil kommer opfyldelsen af et beskæftigelseskrav, der varierer.I Danmark kan man desuden blive dagpengeberettiget ved at bestå en erhvervs-kompetencegivende uddannelse.

Beskæftigelseskravet indebærer, at der i Danmark kræves 1.924 timers beskæfti-gelse inden for en referenceperiode på 3 år. Beskæftigelseskravet er fleksibelt, såalle timer kan medgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet uanset omfanget af detenkelte beskæftigelsesforhold. Dvs. beskæftigelseskravet kan opfyldes med såvelfuldtidsbeskæftigelse som deltidsbeskæftigelse, herunder også en række forskelligeperioder med delvis beskæftigelse. Kravet svarer til f.eks. 1 års fuldtidsbeskæfti-gelse ud af 3 år eller 4 måneders fuldtidsbeskæftigelse om året i en 3-årig periode.I Sverige er der som udgangspunkt krav om beskæftigelse i 6 måneder inden for enreferenceperiode på 12 måneder. Der er samtidig krav til hvor meget beskæftigelse,der skal præsteres i hver af månederne, nemlig mindst 80 timer i den enkelte må-ned. Afhængig af arbejdsugens omfang svarer det til mindst 480 timers beskæfti-gelse i de 6 måneder og eksempelvis 962 timer ved en 37 timers arbejdsuge. Alter-nativt kan beskæftigelseskravet i Sverige optjenes med 480 timers beskæftigelse ogmindst 50 timers beskæftigelse pr. måned, hvis der er tale om mindst 6 månederssammenhængende beskæftigelse inden for en periode på 12 måneder.

Omregnet til måneder er beskæftigelseskravet således 12 måneder i Danmark og 6måneder i Sverige, men det opgøres over en længere periode og mere fleksibelt iDanmark end i Sverige. For personer med længerevarende fuldtidsbeskæftigelse erdet således hurtigst at optjene en dagpengeret i Sverige, mens det for personer medløsere tilknytning til arbejdsmarkedet, eksempelvis i form af flere, men kortvarigebeskæftigelsesforhold, i nogle tilfælde kan være lettere at optjene dagpengeretten iDanmark.YdelsenI både Danmark og Sverige er dagpengenes størrelse relateret til den lediges tidli-gere arbejdsindkomst. Men der er forskel på i hvor høj grad ydelsen afspejler denhidtidige indkomst.I Danmark udgør ydelsen som udgangspunkt 90 pct. af den tidligere indkomst, menmed et loft for den maksimale dagpengesats. I Sverige afhænger kompensationenaf, hvor længe man har været ledig. Bruttokompensationsgraden er således 80 pct. ide første 200 dage i Sverige og herefter 70 pct., indtil dagpengeperioden udløberog afløses af ”Jobb- og Utvecklingsgarantin”, hvor den ledige modtager en dag-pengelignende ydelse med en bruttokompensationsgrad på 65 pct. Loftet for denmaksimale ydelse er den samme over hele ledighedsperioden i Sverige.Som følge af loftet for den maksimale ydelse i både Danmark og Sverige, er denfaktiske kompensationsgrad oftest lavere end bruttokompensationsgraden.Da både bruttokompensationsgraden og loftet over den maksimale ydelse er lavesti Sverige, er ydelsen i gennemsnit lavere i Sverige end i Danmark.VarighedI Danmark er ydelsesperiodens længde 24 måneder inden for en referenceperiodepå 36 måneder, når den seneste dagpengereform er fuldt indfaset. I Sverige er dag-pengeperioden på 14 måneder for ikke-forsørgere og 21 måneder for forsørgere.For unge under 25 år er dagpengeperioden på godt 9 måneder i Sverige. Personer,der opbruger dagpengeperioden i Sverige, har derefter adgang til at deltage i ”Jobb-och utvecklingsgarantin”1.I Sverige har ledige en karensperiode på 7 dage, før der er adgang til dagpenge,hvis de er blevet opsagt, hvorimod der ikke er karensperioder for ledige i Danmark.Dog vil der ved selvforskyldt ledighed være en karantæne på 3 uger i Danmark,mens den i Sverige er på 45 dage, før der er adgang til dagpenge, hvis man selv harsagt op eller på anden måde er selvforskyldt ledig.Dagpengene er også betinget af, at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet,medvirker til udarbejdelse af en handlingsplan og deltager i aktive tilbud. Der kanher være forskelle på rådighedsreglerne såvel formelt som i håndhævelsen af dem.

aktive tilbud i 21 måneder, hvorefter personen kan tilbydes et praktiklignende forløb hos en arbejdsgiver i op til 2år. Hvis personen forsat er ledig efter at praktikforløbet er afsluttet, er der mulighed for at få et praktikforløb hosen ny arbejdsgiver. For at få ret til den dagpengelignende ydelse kræves det, at den ledige deltager aktivt i de akti-viteter, der sættes i gang under ”Jobb- och utvecklingsgarantin”, tager imod tilbud om et passende arbejde, søgeraktivt, og deltager i de møder, som han eller hun indkaldes til.

På samme måde kan der være forskel på kravene i den aktive beskæftigelsesind-sats, hvori deltagelse er en forudsætning for at få dagpenge.Dagpengesystemerne er reguleret af en lang række forhold, og det er ikke muligt atsammenstille alle disse til en overordnet, objektiv vurdering af, hvilket system derer mest stramt over for ledige.Se eventuelt diskussion og yderligere internationale sammenligninger i Venn, D.(2012), “Eligibility Criteria for Unemployment Benefits: Quantitative Indicatorsfor OECD and EU Countries”, OECD Social, Employment and MigrationWorking Papers, No. 131, OECD Publishing.