Vil ministeren redegøre for, hvordan de af regeringen skønnede 150.000 privatearbejdspladser frem mod 2020 vil fordele sig fra henholdsvis vækstplanen, andreinitiativer fra regeringen samt bedre konjunkturer, sådan som ministeren oplyste iforbindelse med regeringens nedjustering af den økonomiske vækst for 2013 fra 1,2pct. til 0,7 pct.? Ministeren bedes endvidere redegøre for realismen i regeringensvækstskøn frem mod 2020.[Det talte ord gælder]Regeringens sigtepunkt i Vækstplan DK er en gennemsnitlig øko-nomisk vækst i BNP på 2 pct., der skal sikre, at der skabes 150.000nye private job.Hvordan vi skal nå de 150.000 nye job, er imidlertid en lidt kom-pliceret sammenhæng, som jeg nu vil forklare nærmere.

Stigning i privat beskæftigelse på 150.000 personer

Stigningen i den private beskæftigelse på ca. 150.000 personer fremmod 2020 forudsættes overordnet set at ske som følge af tre ting:For det første vil en gradvis forbedring af konjunkturerne fremmod 2020 øge den private beskæftigelse med 80.000 personer.For det andet vil den demografiske udvikling og virkningen af tid-ligere gennemførte reformer øge den private beskæftigelse med ca.42.000 personer.Og for det tredje vil regeringens aftalte og planlagte reformer øgeden private beskæftigelse med yderligere 33.000 personer.For en god ordens skyld skal jeg lige nævne, at det præcise tal forstigningen er 155.000 nye private job, som den opmærksomme til-hører sikkert allerede har bemærket.

Bidrag fra konjunktur og vækstforløbet frem mod 2020

Lad os først vende os mod bidraget til den private beskæftigelse på80.000 personer som følge af konjunkturopretningen frem mod2020.Det ligger i sagens natur, at dette bidrag til øget beskæftigelse hæn-ger nøje sammen med forventningerne til det overordnede vækst-forløb frem mod 2020.Det er her centralt at fastslå, at regeringen har anlagt et – undskyldmig udtrykket – forholdsvis konservativt syn på genopretningen. Iden mellemfristede fremskrivning, der ligger til grund for regerin-gens plan, forudsættes konjunktursituationen således først at værenormaliseret i 2019.Historisk set er det en meget langsom genopretning. Og det skalnaturligvis ses i lyset af, at den internationale finanskrise, der star-tede i 2008, nu af mange betragtes som det værste økonomiske til-bageslag siden depressionen i 1930’erne.Men man kan altså ikke beskylde regeringen for at være overopti-mistiske om vækstudsigterne, når vi lægger til grund, at vi skal heltfrem til 2019 - dvs. over 10 år efter krisens udbrud - før konjunk-tursituation er tilbage på et normalt niveau.Selvom det er forventningen, at et kommende opsving gradvist viltrække op i beskæftigelsen, er det er imidlertid vigtigt, at de rigtigerammer er til stede for, at de danske virksomheder kan hægte sigpå opsvinget.Og det er netop et vigtigt sigte med Vækstplan DK – at understøt-te fremgang i den private beskæftigelse samt at forbedre virksom-hedernes rammevilkår og dermed øge sandsynligheden for en hur-tigere konjunktur-genopretning.Aftalerne omVækstplan DKbetyder konkret, at virksomhederneskonkurrenceevne bliver forbedret gennem lavere afgifter.Og samtidig bliver det mere attraktivt at investere i arbejdspladser iDanmark gennem nedsættelsen af selskabsskatten til 22 pct.

Derudover betyder aftalerne blandt andet, at virksomhederne fårbedre adgang til finansiering; at de offentlige investeringer løftes; atBoligJobordningen genindføres; samt at der indføres skattekredit-ter for forsknings- og udviklingsaktiviteter, som særligt gavner småiværksættervirksomheder.Regeringen er i sagens natur ikke herre over de internationale kon-junkturer, der skal være med til at skabe et opsving.Men hvis ikke vi havde indgået aftalerne omVækstplan DK,villedet have øget risikoen for, at de seneste års lavvækst ville fortsættei en endnu længere periode. Dvs. at konjunkturgenopretningenville have taget endnu længere tid og medført en længere periodemed forholdsvis høj ledighed og lave lønstigninger.--------------Man kan spørge, om det er realistisk, at konjunkturgenopretningeni sig selv vil bidrage til at øge den private beskæftigelse med 80.000personer. Det er der imidlertid et stærkt belæg for, når man sam-menligner med tidligere historiske opsving.Både i opsvinget fra 1983 til 1986 og i opsvinget fra 1994 til 2001var det skønnede bidrag til beskæftigelsen fra konjunkturgenopret-ningen på ca. 75.000 personer. Dvs. i samme størrelsesorden somdet aktuelt forudsatte bidrag fra konjunkturgenopretningen på de80.000 personer.Og det skal yderligere bemærkes, at der i de nævnte tidligere gen-opretningsperioder opstod store bidrag fra konjunkturnormalise-ringen i løbet af en ganske kort periode på 2-3 år.Dermed er der ikke er noget usædvanligt i forudsætningen om, atkonjunkturgenopretningen af økonomien kan give et stort bidragtil fremgangen i beskæftigelsen.

Bidrag fra den demografiske udvikling og tidligere reformer

Udover bidraget fra konjunkturgenopretningen er der også et væ-sentligt bidrag til fremgangen i den private beskæftigelse fra dendemografiske udvikling og tidligere gennemførte reformer.Dette bidrag skønnes til i alt 42.000 personer i 2020. Det dækkerprimært over to modsatrettede virkninger.Den demografiske udvikling indebærer isoleret set et fald i arbejds-udbuddet på grund af ændringer i befolkningens alderssammen-sætning.Derimod bidrager tidligere gennemførte reformer, herunder Gen-opretningsaftalen, Tilbagetrækningsreformen samt skattereformer-ne fra 2007 og 2009, til at øge beskæftigelsen frem mod 2020.

Bidrag fra regeringens reformer

Det tredje bidrag til stigningen i den private beskæftigelse på150.000 personer kommer fra regeringens reformer, som skal løfteden private beskæftigelse med ca. 33.000 personer.Heraf er der, som nævnt under samråd Ø, allerede gennemført re-former, der øger beskæftigelsen med 27.000 personer, mens nye re-former skal løfte beskæftigelsen med yderligere 6.000 personer.Ud af stigningen på 27.000 personer fra gennemførte reformer bi-drager

skattereformen

med 11.000 personer i 2020. Det skyldesblandt andet virkningerne af den højere topskattegrænse, forhøjel-sen beskæftigelsesfradraget og indførelse af et særligt beskæftigel-sesfradrag for enlige forsørgere. Skattereformen betyder således, atalmindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde.

Reformen af førtidspension og fleksjob

øger beskæftigelsenmed ca. 5.000 personer, blandt andet fordi vi ikke længere vil par-kere mennesker under 40 år på førtidspension.

Reformen af SU

løfter beskæftigelsen med 6.000 personer i 2020blandt fordi den bidrager til at unge kommer hurtigere og bedregennem deres uddannelse.

Desuden øger

kontanthjælpsreformen

beskæftigelsen med 4.000personer. Med kontanthjælpsreformen bidrager vi til, at personerpå kanten af arbejdsmarkedet i højere grad kommer i beskæftigelse.Samtidig skal reformen sikre, at flere unge kommer i uddannelsefrem for på kontanthjælp.Derudover bidrager nedsættelsen af selskabsskatten til en mindrestigning på ca. 1.000 personer. Dermed bidrager de gennemførteinitiativer i

Vækstplan DK

samlet set til at øge beskæftigelsen med11.000 personer i 2020.Derudover skal nye, endnu ikke konkretiserede reformer, somnævnt øge beskæftigelsen med yderligere 6.000 personer.

Sammenfattende om de 150.000 personer

Målet om, at den private beskæftigelse skal vokse med 150.000personer, er både et realistisk og et ambitiøst mål.Jeg hæfter mig ved, at blandt andet overvismanden bakker regerin-gen op i denne sag.Og hvis vi igen ser tilbage på tidligere perioder med opsving, er be-skæftigelsen også vokset ganske betragteligt. Eksempelvis steg denprivate beskæftigelse – som følge af såvel konjunkturgenopretningsom strukturelle reformer – med 180.000 personer fra 1994 til2001.Men 150.000 flere private job frem mod 2020 kræver, at virksom-hederne er klar til at hægte sig på opsvinget, når det kommer. Ogdet kræver markante reformer.Udover stigningen i den private beskæftigelse på 150.000 personer,er der derudover iVækstplan DKogså rum til, at den offentlige be-skæftigelse kan vokse med 10.000 personer frem mod 2020.--------------

Vækstudsigterne frem mod 2020

Stigningen i den private beskæftigelse på 150.000 personer skal og-så ses i sammenhæng med, at vi forventer en gennemsnitlig vækstpå ca. 2 pct. om året frem mod 2020.Det vækstbillede bygger på en relativt konservativ vurdering af denunderliggende produktivitetsvækst på 1,2 pct. om året.Hertil kommer der et bidrag til den strukturelle vækst fra en stig-ning i den strukturelle arbejdsstyrke på 0,4 pct. årligt. Det afspejlerblandt andet de reformer, der er gennemført for at løfte beskæfti-gelsen.Dermed vokser strukturel BNP med 1,6 pct. om året frem mod2020.De aktuelt svage konjunkturer betyder, at vi står overfor en perio-de med økonomisk genopretning, hvor væksten vil ligge over denstrukturelle vækst. Det vil med Finansministeriets regneprincipperindebære et konjunkturbidrag til væksten på 0,4 pct.En gennemsnitsvækst på 2 pct. i en genopretningsperiode er rela-tivt afdæmpet, når der sammenlignes med tidligere perioder medgenopretning. I perioden 1982 til 1986 var den gennemsnitligevækst på 3,9 pct. om året. Og i perioden 1994 til 2000 var den gen-nemsnitlige vækst på 3,3 pct.Derfor vurderer jeg også, at vækstskønnet frem mod 2020 er gan-ske realistisk.

Vækstudsigterne på kort sigt

Nu har jeg talt mest om udsigterne frem mod 2020. Men jeg vil og-så gerne give udviklingen i den mere nære fremtid et par ord medpå vejen.Vi ved, at der kommer et opsving på et tidspunkt. Det svære er na-turligvis at forudsige, hvornår opsvinget kommer.

Det er der ingen, der ved helt præcist. Væksten i 2012 overraskedenegativt. Men vores bedste bud er, at væksten nu stille og roligtkommer i gang i 2013 og 2014.I den seneste prognoseopdatering i Konvergensprogram 2013skønner vi, at BNP vil vokse med 0,7 pct. i 2013. Det kan lyde somen lav vækstrate. Men det skyldes, at faldet i BNP i slutningen af2012 også trækker ned i den årlige vækstrate i 2013. Væksten igen-nem 2013 vil således være højere end 0,7 pct. Og i 2014 ventesvæksten i BNP at blive 1,6 pct.På baggrund af disse vækstudsigter venter vi, at beskæftigelsen i2014 vil være steget med 9.000 personer i forhold til 2012, og atbruttoledigheden vil være faldet med omkring 11.000 personer.Regeringen offentliggør i øvrigt et nyt konjunkturskøn d. 27. maj iforbindelse medØkonomisk Redegørelse,maj 2013.Konjunkturudsigterne er i sagens natur fortsat præget af en betyde-lig usikkerhed. Vækstudsigterne for Danmark afhænger i høj gradaf væksten i resten af Europa, samt af hvorvidt husholdninger ogvirksomheder fortsat udviser tilbageholdenhed med forbrug og in-vesteringer.

Afrunding

Mens der er usikkerhed om konjunkturerne, er der imidlertid ikkeusikkerhed om regeringens kurs.Regeringen har gennemført en række markante reformer, som for-bedrer strukturerne i dansk økonomi og forbedrer rammevilkårenefor danske virksomheder, så de er bedre rustet til et kommendeopsving.Regeringen har samtidig lagt klart frem, at vi vil gennemføre yder-ligere reformer. Både for at øge beskæftigelsen yderligere, men og-så for at øge produktiviteten og modernisere den offentlige sektor.Det vil bidrage til at bringe Danmark sikkert igennem krisen og udpå den anden side som et land med orden i økonomien og medbåde højere beskæftigelse og højere velstand.