Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil tage for at forbedre danskevirksomheders konkurrenceevne ud over den aftalte vækstplan, herunder hvordanregeringen vil skabe de bebudede 150.000 arbejdspladser frem mod 2020?[Det talte ord gælder]Det er regeringens ambition at øge vækst og beskæftigelse fremmod 2020. Sigtepunktet er en gennemsnitlig økonomisk vækst iBNP på mindst 2 pct. årligt frem mod 2020. Samtidig skal der ska-bes 150.000 job i den private sektor frem mod 2020.For at opfylde disse pejlemærker, har regeringen fremsatVækstplanDK,som er en samlet, ambitiøs plan for dansk økonomi.Med de allerede gennemførte reformer og ikke mindst aftaler omVækstplan DK,der er indgået i foråret, er vi allerede kommet etgodt stykke af vejen i forhold til at skabe grundlaget for den til-stræbte vækst i den private beskæftigelse på 150.000 personer fremmod 2020.Jeg vender mere detaljeret tilbage til beskæftigelsesmålsætningen idagens andet samråd. Under dette spørgsmål vil jeg først og frem-mest koncentrere mig om den ambitiøse vækststrategi, som rege-ringen har lagt frem med Vækstplan DKIndledningsvist vil jeg give et overblik over de tre reformspor, somer kernen i Vækstplan DK.Dernæst vil jeg gennemgå de reformer og tiltag som regeringen al-lerede har taget initiativ til for at sikre vækst og beskæftigelse fremmod 2020.Og afslutningsvist vil jeg kort redegøre for regeringens fremadret-tede strategi for at styrke vækst- og jobskabelsen i dansk økonomi.

Vækstplan DK – Nyt vækstmål, tre reformspor

Med Vækstplan DK har regeringen præsenteret en fornyet 2020-plan som bygger videre på den ambitiøse reform- og modernise-ringsdagsorden fraDanmark i Arbejde.Udover de tre reformspor har regeringen som noget nyt og som etcentralt element iVækstplan DKopstillet et konkret vækstmål fordansk økonomi. Det er konkret regeringens mål at løfte væksten idansk økonomi med ekstra 40 mia. kr. frem mod 2020 gennem re-former og andre initiativer.Vækst skal sikre et højt velstandsniveau, og vækst er grundlaget forat vi kan fastholde og skabe gode og vellønnede arbejdspladser.Et højt velstandsniveau understøtter, at der er råd til et velfunge-rende sundhedsvæsen, et godt uddannelsessystem og social tryghedog et rigt samfund har større rum til at tage sig af samfundets sva-geste.Det

første

af de 3 reformspor handler om at forbedre vilkårene forde private virksomheder.Regeringen lægger med Vækstplan DK op til et vedvarende fokuspå at sikre mere konkurrencedygtige vilkår for de private virksom-heder. Målet er at styrke konkurrenceevnen og løfte produktivi-tetsvæksten og derved give et samlet bidrag til BNP på 20 mia. kr.– svarende til halvdelen af vækstmålsætningen.En høj produktivitetsvækst betyder ikke alene, at velstanden stiger iDanmark. Det betyder også, at almindelige danske lønmodtagerevil opleve, at deres lønninger vokser.Vækst og beskæftigelse går hånd i hånd. Derfor vil regeringen meddet

andet

af de tre reformspor fastholde et markant fokus på øgetbeskæftigelse og ikke mindst øget uddannelsesniveau, som tilsammen skal give et løft i væksten på 20 mia. kr. i 2020 – den an-den halvdel af vækstmålsætningen.

Et højere uddannelsesniveau styrker grundlaget for højproduktivearbejdspladser og vellønnede job og bidrager dermed til vækstenog levestandarden for den enkelte. Derfor vil vi reformere og inve-stere i vores uddannelsessystem.Tilsvarende giver en høj strukturel beskæftigelse grundlag for ethøjt velstandsniveau. Derfor vil vi øge den strukturelle beskæftigel-se gennem reformer.Det

tredje

og sidste spor i Vækstplan DK er videreudvikling ogmodernisering af den offentlige sektor.Regeringen ønsker at bevare og styrke vores velfærdssamfund medlige adgang til sundhed og uddannelse til alle.Gennem modernisering af den offentlige sektor vil regeringen fri-gøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til målrettede forbedringer af denoffentlige sektor på højtprioriterede områder.Samtidig vil regeringen – indenfor rammen af holdbare offentligefinanser – sikre plads til en moderat vækst i det offentlige forbrug.Så selvom de økonomiske rammer er stramme har regeringen prio-riteret at udvikle og udbygge den offentlige sektor, frem for detnulvækst-regime som de borgerlige partier åbenbart er tilhængereaf.Ambitionen er, at vi i 2020 har en offentlig sektor, der yder serviceaf høj kvalitet for borgere og virksomheder.Det tredje reformspor vil ikke i sig selv bidrage til at indfri vækst-målsætningen. Men en velfungerende offentlige sektor er ligesomsunde offentlige finanser et centralt rammevilkår for, at erhvervsli-vet kan trives og at det er attraktivt at investere i danske arbejds-pladser.

Allerede gennemførte reformer og indgåede aftaler

Regeringen er allerede godt på vej i forhold til at indfri vækstmål-sætningen.Med

aftalerne om vækstplan,

som vi har indgået i april med etbredt politisk flertal, udmønter vi første del af ambitionen i detførste reformspor om at forbedre produktivitetsniveauet.Danmark står i en situation, hvor vores konkurrenceevne er underpres. Produktivitetsvæksten har været svag, det er ikke attraktivt atinvestere i danske arbejdspladser, og mange virksomheder oplever,at omkostningerne i Danmark er for høje. Og mange lønmodtage-re er bekymrede for deres job.Det er derfor, at regeringen har taget initiativ til Vækstplanen, somforbedrer de generelle vilkår for at drive virksomhed i Danmark.Det er derfor, vi reducerer virksomhedernes omkostninger. Det erderfor vi med vækstplanen sender et signal til virksomhederne om,at erhvervslivet i regeringens øjne er en helt central del af løsningenpå Danmarks udfordringer.Aftalen om en Vækstplan forbedrer hovedsageligt virksomheder-nes rammevilkår gennem:1. Lempelser af virksomhedernes energiafgifter og andre produk-tionsomkostninger2. Bedre adgang til finansiering for virksomhederne3.Lavere selskabsskatVækstplan DK vil konkret og mærkbart sænke skatter og afgifterog dermed forbedre vilkårene for danske virksomheder med om-kring 4 mia. kr. i 2014 stigende til omkring 10 mia. kr. i 2020.Det vil bidrage til at reducere virksomhedernes omkostninger, hæ-ve produktivitetsvæksten og gøre det mere attraktivt at investere idanske arbejdspladser.Tiltagene rettet mod erhvervslivet i vækstplanen vurderes at give etløft i BNP på 6 mia. kr. i 2020. I forhold til regeringens reformam-bition udestår således et bidrag fra yderligere forbedringer af pro-

duktiviteten for 14 mia. kr., som regeringen løbende vil præsentereudspil til.I forårets aftaler om en vækstplan indgik også en kontanthjælpsre-form og en SU-reform.SU-reformen indebærer en målretning af SU’en og har blandt an-det til formål at få de studerende til at færdiggøre deres videregå-ende uddannelse hurtigere.Med kontanthjælpsreformen er der sat ekstra fokus på at få unge iuddannelse eller i job. Reformen har et klart sigte på, at alle, derkan bidrage, også skal bidrage. Det vil sige, at jobparate kontant-hjælpsmodtagere senest efter 3 måneder sendes i virksomhedsprak-tik, løntilskudsjob eller nytteindsats, som er et job på en kommunalarbejdsplads i 13 uger.De to reformer sikrer sammen med Vækstplanen en stigning i ar-bejdsudbuddet på godt 11.000 personer i 2020.Derudover har regeringen sidste sommer også gennemført en skat-tereform og en reform af førtidspension og fleksjob.Alt i alt hæver regeringens reformer arbejdsudbuddet med 27.000personer frem mod 2020.Når arbejdsstyrken vokser, kan vi producere mere og opnå et høje-re velstandsniveau, og det er en fordel for virksomhederne at haveen stor og veluddannet arbejdsstyrke at rekruttere fra.De 27.000 personer svarer til et løft i BNP på ca. 16½ mia. kr. Forat nå den halvdel af vækstmålet, som handler om øget beskæftigel-se og højere uddannelsesniveau, udestår dermed reformer for 3½mia. kr. Det vil regeringen fremlægge forslag til efterhånden somkonjunkturerne vender og der kommer gang i jobskabelsen.

Tiltag der understøtter vækst og beskæftigelse på kort sigt

Nu har jeg talt meget om vores ambitioner og tiltag for dansk øko-nomi frem mod 2020. Det kan lyde fjernt, særligt når vi fortsat erudfordret af svage konjunkturer og et underdrejet arbejdsmarked.

Derfor er det også en hovedprioritet for regeringen at holde hån-den under beskæftigelsen her og nu. Det gør vi bl.a. gennem megetomfattende offentlige investeringer.Sidste år var niveauet for offentlige investeringer det højeste i 30år. Det holder hånden under tusindvis af jobsOg senest har vi med aftalerne om en Vækstplan besluttet at øgede planlagte investeringer med 2 mia. kr. i 2014, og vi har genind-ført BoligJobordningen, som holder hånden under vækst og be-skæftigelse i bl.a. håndværksfagene, som oplever svag efterspørgseli lyset af de dårlige konjunkturer og den afventende situation påboligmarkedet.Samlet set understøtter regeringens beskæftigelsesfremmende tiltagjobskabelsen i den private sektor med omkring 20.000 private job iår.

Regeringens fremadrettede strategi for at opnå høj vækst og be-

skæftigelse

Når vi ser fremad, så har regeringen med den nye vækstmålsætningforpligtet sig til at fortsætte ud af de tre reformspor i VækstplanDK.Dem, som har fulgt med, vil kunne regne sig frem til, at der ude-står reformer for 17½ mia. kr. for at indfri vækstmålsætningen: 14mia. kr. fra det reformspor som handler om konkurrenceevne ogproduktivitet og 3½ mia. kr. fra det reformspor som handler omøget beskæftigelse og uddannelse.

Uddannelse

Som jeg tidligere har været inde på, så er et højt uddannelsesniveauen vigtig forudsætning for et højt velstandsniveau.

Samtidig bidrager en veluddannet befolkning til, at vi kan fastholdede relativt små forskelle i indkomsterne, som kendetegner det dan-ske samfund.En arbejdsstyrke med de rigtige kompetencer stiller Danmark gun-stigt i den globale konkurrence og giver grundlag for, at en stor an-del af befolkningen er i beskæftigelse.Når uddannelsessystemet har et højt niveau er det også med til atfastholde og udvikle de talenter og kvalifikationer, som på sigt kanproducere ny viden og udvikling i Danmark.I relation til vækstmålsætningen i 2020 skal det dog nævnes, at ud-dannelse er en langsigtsinvestering i fremtiden, som kun har min-dre effekt før 2020. Til gengæld er gevinsterne for den enkelte ogfor samfundet betydelige på længere sigt.Derfor har regeringen hele tiden været ambitiøs på dette område.Fra første dag hævede vi ambitionsniveauet i uddannelsesmålsæt-ningerne. Regeringen har således arbejdet for, at 60 pct. af en ung-domsårgang får en videregående uddannelse, heraf 25 pct. en langvideregående uddannelse. Samtidigt med at vi har fastholdt ambiti-onen om, at 95 pct. af årgangen skal have en ungdomsuddannelse.Og med de senere års store optag på uddannelsesinstitutionernetyder meget på, at det vil lykkes at få hhv. 60 og 25 pct. af ung-domsårgangene igennem en videregående hhv. en lang videregåen-de uddannelse.Regeringen har også fremlagt en folkeskolereform, der indebæreret fagligt løft af folkeskolen. Det er en langsigtet investering i frem-tidens arbejdsstyrke at sikre en god grunduddannelse til alle.Og en god grundskole er en vigtig forudsætning for at nå måletom, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse.Det er i den sammenhæng regeringens mål, at flere unge skal gen-nemføre en erhvervsuddannelse, samt at flere ufaglærte får enkompetencegivende uddannelse. Derfor fremlægger regeringen i2013 et udspil til reform af erhvervsskolerne, som blandt andet sig-

ter på, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse efter folkesko-len, og at flere gennemfører.Endelig har regeringen afsat 1 mia. kr. til forbedringer af voksen-og efteruddannelse sammen med arbejdsmarkedets parter.Øget uddannelsesniveau og bedre uddannelser er således et frem-stående element i regeringens plan for at øge produktivitet og vel-stand.

Arbejdsmarkedsreformer

Det er ikke alene vigtigt, at befolkningens kompetenceniveau er itop. Det er også væsentligt, at arbejdsudbuddet er stort, så det højeuddannelsesniveau kommer samfundet til gavn.Regeringen har med skattereformen, reformen af førtidspension ogfleksjob, kontanthjælpsreformen og SU-reformen allerede gennem-ført 4 reformer, som øger arbejdsudbuddet. Og vi er dermed tætpå at have opfyldt reformambitionen i Vækstplan DK på dettepunkt.

Derfor har regeringen lagt op til forhandlinger på sygedagpenge-området, hvor vi lægger op til, at sygemeldte skal have et hurtigereog bedre forløb og at afskaffe varighedsbegrænsningen på syge-dagpenge, så ingen sygemeldte risikerer at stå helt uden forsørgelseRegeringen har desuden peget på reformmuligheder indenfor in-ternational rekruttering af arbejdskraft og integrationsindsatsen.

Reformer som løfter produktiviteten

Efter forårets aftaler udestår som sagt et reformkrav til at løfteproduktiviteten svarende til 14 mia. kr.For at indfri dette, lægger regeringen op til en vedvarende og vidt-gående indsats indenfor 4 områder, hvor der skal gennemføresyderligere tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår i dekommende år.

1) Vi skal sikre stabile og konkurrencedygtige rammer for er-hvervsbeskatningen. Her er skatte- og afgiftslettelserne i vækst-planen et vigtigt bidrag. Fremadrettet skal der være plads tilfornuftige omlægninger af skatter mv., men regeringen vil ikkepålægge erhvervslivet generelle forhøjelser af skatter og afgifter.2) Vi skal sikre, at de hjemmeorienterede erhverv er tilstrækkeligtkonkurrenceudsatte, så vi sikrer et effektivt og innovativt er-hvervsliv. Og vi skal gøre op med regulering, som gør det unø-digt dyrt og vanskeligt at drive virksomhed i Danmark3) Den offentlige sektor skal gennem hurtig og smidig sagsbe-handling understøtte virksomhedernes konkurrence- og omstil-lingsevne.4) Vi skal modernisere vores infrastruktur og sikre, at vores forsy-ningssektor er effektiv.De konkrete tiltag vil blandt andet være inspireret af Produktivi-tetskommissionen, som regeringen har nedsat til at kortlægge årsa-gerne til den svage produktivitetsudvikling i Danmark og til atkomme med forslag til forbedringer.Kommissionens første rapport peger netop på et betydeligt pro-duktivitetsefterslæb i de hjemmemarkedsorienterede serviceer-hverv, som kun ikke mindre grad er konkurrenceudsatte.Kommissionens arbejde færdiggøres ved årets udgang, men jeg harnoteret mig, at kommissionsformanden [professor Peter Birch Sø-rensen] allerede har tilkendegivet i Børsen, at han finder det sand-synligt at kommissionen kan pege på forbedringspotentiale formindst 14 mia. kr., hvilket vil opfylde den resterende del af rege-ringens ambition på området.

Afrunding

Selv om vendingen i dansk økonomi lader vente på sig, så er jeg li-gesom formanden for produktivitetskommissionen optimistisk.Regeringen har med Vækstplan DK fremlagt en ambitiøs reform-strategi for Danmark, og vi har som noget nyt og som et centralt

element iVækstplan DKopstillet et konkret vækstmål for danskøkonomi.Med de allerede gennemførte reformer og ikke mindst de aftaler,der er indgået i dette forår, har vi allerede opfyldt mere end halvde-len af målsætningen.Med udgangspunkt i vores ambition om at have et uddannelsessy-stem i verdensklasse, et højt arbejdsudbud og konkurrencedygtigevirksomheder vil regeringen løbende fremsætte forslag, som vilindfri den resterende del af vækstambitionen.