Spørgsmål 296:

Vil ministeren beregne statens provenu, hvis der indføres samme loft over fradrag for allepensionsordninger, som allerede gælder for ratepensioner?

Svar:

Under en række beregningstekniske antagelser skønnes det med nogen usikkerhed, atet fælles loft over fradrag for alle pensionsordninger på 50.000 kr. på sigt vil medføre et va-rigt, umiddelbart merprovenu i størrelsesordenen 1 mia. kr. årligt.Et fælles loft for indbetalinger på ratepensioner, ophørende og livsvarig alderspension(eksklusive indskud til ATP) på 50.000 kr. skønnes umiddelbart at ville berøre ca. 570.000personer, der i større eller mindre grad skal omlægge deres nuværende pensionsopsparingfra opsparing indenfor pensionssystemet til opsparing udenfor pensionssystemet. Ved enbidragssats på 15 pct. vil et fællesloft på 50.000 kr. berøre personer med en årlig indkomstpå 360.000 kr. eller derover. Omlægningen af pensionsopsparingen vil således betyde enøget opsparing i frie midler og medføre et fremskudt provenu som følge af, at opsparingenkommer til beskatning nu frem for senere. Herudover vil der på længere sigt opstå et mer-provenu, idet afkastet af opsparing i frie midler beskattes hårdere end pensionsafkastet.I tråd med svaret til samme spørger på spørgsmål 392 (folketingsåret 2011-2012) af 27. fe-bruar 2012 fra Skatteudvalget, er det forudsat, at det eksisterende loft for indbetalinger påikke-fradragsberettiget aldersopsparing mv. på 27.600 kr. bibeholdes.En implementering af et fælles loft på 50.000 kr. over indbetalinger til ratepensioner, ophø-rende og livsvarig alderspension (eksklusive indskud til ATP) skønnes at berøre pensions-indbetalinger for ca. 13,6 mia. kr. Det er beregningsteknisk forudsat, at ca.10 pct. af detumiddelbart berørte beløb ikke omlægges til opsparing i frie midler, idet der antages en visform for udjævning over tid. Det skønnes, at der på længere sigt vil opstå et merprovenu påi størrelsesordenen 1 mia. kr.1(før tilbageløb) som følge af, at afkastet på frie midler be-skattes hårdere end pensionsafkastet. På kort sigt vil der blive tale om et fremrykket mer-provenu i størrelsesordenen 6½ mia. kr., som modsvares af et mindreprovenu på længeresigt som følge af lavere pensionsudbetalinger.En større opsparing i frie midler vil på længere sigt generelt betyde en mindre opsparing iprodukter, der har karakter af livsvarig forsørgelse. En sådan omlægning kan have konse-kvenser for udbetalingerne af offentlige ydelser, da fri opsparing ikke nødvendigvis påvir-ker grundlaget for beregning af offentlige ydelser på samme måde som pensionsudbetalin-ger. Disse afledte effekter på offentlige ydelser er ikke indregnet i provenuskønnet.Derudover vil en eventuel implementering af et fælles loft på kort sigt være forbundet medtekniske udfordringer bl.a. for så vidt angår håndteringen af tjenestemandspensioner, idetdisse ordninger ikke er baseret på indbetalinger. Desuden vil en fællesloft på 50.000 kr.kræve en overgangsregel for personer, der er bundet af en overenskomstbestemt pensions-indbetaling. Endelig bemærkes, at der med et fælles loft på 50.000 kr. vil ske en skattemæs-Det bemærkes, at der er anvendt de samme beregningsforudsætninger, som blev anvendt i forbindelse med udmøntningen af det eksi-sterende loft på 50.000 kr. for ratepensioner og ophørende alderspensioner (Finanslovsaftalen for 2012), hvilket kun tilnærmelsesvis erkorrekt i nærværende beregninger, bl.a. fordi et fælles loft i højere grad end det eksisterende berører flere ikke-topskatteydere.Side 21