Først skal jeg beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.AfAftaler om Vækstplan DKfremgår at:”Regeringenog Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om en ned-sættelse af selskabsskattesatsen i Danmark fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016. Det vilbidrage til at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og til at beskytte detdanske skattegrundlag.Aftaleparterne er samtidig enige om, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen skal ske gradvistmed ½ procentpoint i 2014, yderligere 1 procentpoint i 2015 og yderligere 1½ procentpoint i2016. Skattesatsen i virksomhedsskatteordningen sænkes parallelt med selskabsskatten.Nedsættelsen af selskabsskatten sker, således at nedsættelsen ikke får virkning for overskud vedindvinding af olie- og naturgas. Lønsumsafgiften for den finansielle sektor hæves, så den modsva-rer den lavere selskabsskattebetaling for sektoren under et.”I forbindelse med besvarelsen er det lagt til grund, at det er den strukturellevirkning på BNP, der ønskes belyst.NordsøenEn nedsættelse af selskabsskattesatsen, der også omfattede overskud ved indvin-ding af olie og gas, ville,jf. tabel 1,fra 2016 (hvor lempelsen er fuldt indfaset) og til2020 medføre et umiddelbart mindreprovenu på i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. til1,3 mia. kr. Mens den umiddelbare varige virkning ville udgøre godt 0,3 mia. kr.Årsagen til, at det skønnede varige mindreprovenu er lavere end fx i årene fra2016 til 2020, er, at olie- og gasressourcerne i Nordsøen efterhånden udtømmes,hvorfor statens indtægter som følge af indvindingen er af midlertidig karakter.

Tabel 1

Provenuvirkning af ikke-neutralisering af selskabsskattelempelsen for overskud ved indvinding af olie og

gas

Mio. kr. (2014-niveau)

Umiddelbart mindreprovenuMindreprovenu efter tilbageløb (i form afkulbrinteskat, aktieindkomst mv.)Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

2014

1608080

2015

455210210

2016

1.180530530

2017

1.215530530

2018

1.290545545

2019

1.285520520

2020

1.085425425

Varigt

345140140

Anm.: Det er lagt til grund, at tilbageløbet i form af aktieindkomst realiseres gradvist frem mod 2020. Tilbageløbetpå den varige virkning som følge heraf udgør ca. 16 pct. Til grund for tilbageløbet vedrørende kulbrinte-skatten er lagt en sats på 0,52 pct. svarende til kulbrinteskattesatsen på nye regler.Kilde: ”Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven ogforskellige andre love”

Der kunne principielt være mindre adfærdsmæssige konsekvenser af selskabsskat-tenedsættelsen, men set i lyset af det tilnærmelsesvist neutrale beskatningssystemfor olie- og gasindvinding vurderes en sådan selskabsskattenedsættelse ikke at ha-ve væsentlig indflydelse på selskabernes investeringsincitamenter. Dermed vurde-res der ikke at være en nævneværdig effekt på strukturelt BNP forbundet med atlempe beskatningen af overskud ved indvinding af olie og gas svarende til den ge-nerelle nedsættelse af selskabsskattesatsen i forbindelse medAftaler om VækstplanDK.Det skal yderligere bemærkes, at der i provenuvurderingen i forbindelse medVækstplan DKikke indgår nogen ændring af Nordsøproduktionen, hvilket hængersammen med, at beskatningen samlet set er uændret i forhold til udgangspunktetinden vækstplanens gennemførelse.LønsumsafgiftSåfremt lønsumsafgiften ikke forøges (svarende til en neutralisering af selskabs-skattelempelsen for sektoren under et), ville det,jf. tabel 2,medføre et forventetumiddelbart mindreprovenu fra 2016 til 2020 på mellem knap 1 mia. kr. og knap1,3 mia. kr. Det umiddelbare varige forventede mindreprovenu ville udgøre godt1,2 mia. kr.Tabel 2

Provenuvirkning ved ikke-neutralisering af selskabsskattelempelsen for den finansielle sektor (ved en

stigning i lønsumsafgiften for sektoren)

Mio. kr. (2014-niveau)

Umiddelbart mindreprovenuMindreprovenu efter tilbageløbMindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

2014

1308075

2015

430260245

2016

960580550

2017

1.070640600

2018

1.180710655

2019

1.270760695

2020

1.270760685

Varigt

1.230740660

I forbindelse medAftaler om Vækstplan DKer det lagt til grund, at lønsumsafgifts-stigningen på sigt afspejler sig i priserne for finansielle tjenesteydelser. Det bety-der, at forbrugernes disponible realindkomstisoleret setvil falde svarende til denumiddelbare stigning i afgiften. Afledt heraf vil det strukturelle arbejdsudbud faldei et mindre omfang svarende til et negativt bidrag til strukturelt BNP på i størrel-sesordenen 125 mio. kr.1Med venlig hilsenBjarne Corydon