Det skønnes, at de tre reformer tilsammen påvirkes indkomstfordelingen svarendetil en forøgelse af Gini-koefficienten med 0,23 pct.-point målt på den umiddelbarevirkning før adfærd og svarende til en forøgelse på 0,14 pct.-point, når adfærds-virkningerne indregnes,jf. tabel 1.Tabel 1

Virkning på indkomstfordeling af reformer af SU, kontanthjælp samt førtidspension og fleksjobstilskud

Før adfærd

Pct.-point

De tre reformer samlet

- Førtidspension og fleksjob- Kontanthjælp- SU

0,23

0,070,060,10

0,14

0,050,020,07

Efter adfærd (i 2020)

Anm.: Den umiddelbare virkning af førtidspensionsreformen er beregnet som en ændring i ydelsen for et udsnit afde nuværende førtidspensionister. Adfærdsvirkningen af førtidspensionsreformen indeholder den skønne-de beskæftigelsesvirkning af reformen. Reformen af fleksjob er for den umiddelbare virkning indregnetsom en reduktion i tilskuddet, der er antaget at være proportional med lønindkomsten, mens adfærdsvirk-ningen indeholder en ligelig forhøjelse af antallet af arbejdede timer for de fleksjobbere, der ikke arbejderfuld tid. Den umiddelbare virkning af kontanthjælpsreformen indeholder ydelsesreduktionerne som følgeaf nedsættelse til ungesatsen for de job-/uddannelsesparate 25-29-årige samt den gensidige forsørgerpligt,mens adfærdsvirkningen afspejler den skønnede arbejdsudbudsvirkning. Den umiddelbare virkning af SU-reformen indeholder hovedsagelig den ændrede regulering af ydelsen samt ændringerne i ydelsen til hjem-meboende. Adfærdsvirkningen afspejler såvel den skønnede arbejdsudbudsvirkning som virkningen påindkomstfordelingen af en tidligere studiestart og den forventede stigning i antallet af kontanthjælpsmod-tagere, når antallet af ungdomsuddannelser begrænses til højst 5. Virkningen af reformerne er beregnetmed udgangspunkt i 2023-regler i 2013-niveau. Adfærdsvirkningerne tager udgangspunkt i de skønnedevirkninger i 2020. Afledte virkninger på boligstøtte og tilskud til daginstitutionsbetaling indgår ikke, hvilkettrækker i retning af en overvurdering af fordelingsvirkningerne.Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen samt beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

Til sammenligning kan nævnes, at niveauet for indkomstforskellene i 2010 kanopgøres til 25,7 pct. målt ved Gini-koefficienten,jf. Indkomstfordeling og indkomstud-vikling, Økonomisk analyse nr. 5, Økonomi- og Indenrigsministeriet, august 2012.Virknin-gen på Gini-koefficienten af de tre nævnte reformer er således relativt begrænsetset i forholdt til niveauet i 2010 og i forhold til de årlige ændringer, som bl.a. kantilskrives konjunkturafhængige forhold,jf. figur 1.Figur 1

Udvikling i indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten, 2001-2010

Pct.-point1,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5Reformer2001-022002-032003-042004-052005-062006-072007-082008-092009-10

Udgangspunktet forAftale om en reform af førtidspension og fleksjobfra juni 2012 er, atpersoner under 40 år ikke skal tildeles førtidspension. I stedet tilbydes et individu-elt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare op til fem år ad gangen med mulighedfor flere forløb. Personer over 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressour-ceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension.Alle, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau, som demodtog forud for ressourceforløbet. Der fastsættes en minimumsydelse svarendetil kontanthjælpssatsen for voksne på ca. 60 pct. af højeste dagpengesats. Mini-mumsydelsen gælder ikke for unge under 25 år, der bor hjemme, som fortsat fårkontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende.I fordelingsberegningerne er der taget udgangspunkt i, at der i 2020 forventes atvære ca. 37.000 færre førtidspensionister som følge af reformen1. Af disse skønnes34.300 at modtage ressourceforløbsydelse, mens 2.700 skønnes at være i beskæfti-1

gelse. Reformen skønnes også at give anledning til et fald i antallet af kontant-hjælpsmodtagere, som ikke er indregnet i fordelingsberegningerne, idet ressource-forløbsydelsen for disse skønnes omtrent at svare til deres nuværende kontant-hjælp.Beregningsteknisk er der taget udgangspunkt i førtidspensionister i 2010, hvilketer det seneste år med detaljerede indkomstfordelingsoplysninger. Med henblik påat belyse reformens fordelingsvirkninger efter adfærd er indkomsten for et antal afdisse personer ændret til hhv. minimumsydelsen (kontanthjælp), sygedagpengeni-veau, niveauet for ledighedsydelse eller lønindkomst på 280.000 kr. efter AM-bidrag. Virkningen på fordelingen af de disponible indkomster skønnes at udgøreknap 0,05 pct.-point. målt på Gini-koefficienten.Reformen indebærer også en ændring af fleksjobordningen, så det offentlige til-skud til fleksjob i højere grad målrettes personer med mindst arbejdsevne og bi-drager til større tilskyndelse for den fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdsti-mer, hvis vedkommende er i stand til det.Fleksjobtilskuddet skønnes samlet set at blive reduceret med knap 1,8 mia. kr. i2020 og med knap 2,8 mia. kr. fuldt indfaset2. I fordelingsberegningerne er dertaget udgangspunkt i reduktionen i fleksjobtilskuddet i 2020 indregnet som et faldi indkomsten, der er proportional med lønindkomsten for de nuværende fleksjob-bere, idet der dog tages højde for hvor stor en del af året, fleksjobydelsen vedrø-rer.Der skønnes at være en positiv beskæftigelsesvirkning af ændringerne i fleksjob-ordningen svarende til ca. 2.000 fuldtidspersoner. I fordelingsberegningerne ervirkningen af den øgede beskæftigelse indregnet som en ligelig forøgelse af antal-let af arbejdede timer blandt de fleksjobbere, der ikke arbejder fuld tid, og en øgetlønindkomst baseret på den nuværende løn og forøgelsen af de arbejdede timer.Virkningen på fordelingen af de disponible indkomster af ændringerne på fleks-jobordningen skønnes at være omtrent neutral målt på Gini-koefficienten.Kontanthjælpsreformen

Udgangspunktet forAftale om reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og jobfra april 2013 er, at færre skal modtage passiv kontanthjælp. Uddannelsesparateunge skal stå til rådighed for en uddannelse, og voksne over 30 år samt unge meden uddannelse, der alene mangler et job, skal stå til rådighed for et job.Reformen indebærer, at uddannelsesparate unge, der i dag modtager passiv kon-tanthjælp, fremadrettet i stedet får en uddannelseshjælp på niveau med SU.Med reformen sker der endvidere en udvidelse af den gensidige forsørgerpligt tilogså at gælde samlevende.2

I forhold til gældende regler vil visse grupper af kontanthjælpsmodtagere såledesopleve lavere ydelser som følge af reformen. Den umiddelbare virkning på ind-komstfordelingen (før adfærd) af de ændrede ydelser som følge af reformen inde-bærer en stigning i Gini-koefficienten på 0,06 pct.-point.Formålet med kontanthjælpsreformen er at flytte personer væk fra passiv forsør-gelse og over i uddannelse og beskæftigelse. Hvis det beregningsteknisk indregnes,at en andel af de berørte kommer i beskæftigelse frem mod 2020, skønnes det atgive anledning til en reduktion i de opgjorte indkomstforskelle på 0,04 pct.-pointmålt ved Gini-koefficienten. Inkl. adfærdsvirkninger skønnes effekten af kontant-hjælpsreformen dermed reduceret til 0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.SU-reformen

Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelsefra april 2013 omfat-ter en række initiativer til reform og målretning af SU-systemet, bl.a. med henblikpå, at unge skal afslutte deres uddannelse tidligere.Reformen indeholder således initiativer, der øger incitamentet til en tidligere stu-diestart og til hurtigere færdiggørelse. En tidligere studiestart giver ikke i sig selven varig ændring i antallet af studerende, men vurderes at påvirke indkomstforde-lingen, idet perioden før studiestart typisk er forbundet med lavere indkomst endperioden efter endt uddannelse. En tidligere studiestart vil således bidrage til lave-re forskelle i de årlige indkomster.Tilsvarende bidrager en hurtigere færdiggørelse til mindre indkomstforskelle, ideten større del af den årlige indkomst udgøres af lønindkomst i det år, den stude-rende afslutter sin uddannelse.Med reformen ændres den årlige regulering af SU’en fra at blive reguleret i taktmed lønudviklingen til at blive reguleret med satsreguleringsprocenten minus denafdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012 fremrykket 2 år. Ifordelingsberegningerne er den ændrede regulering beregningsteknisk opgjort somen reduktion i SU’en. Reelt er der tale om, at den nominellestigningi SU’en blivermindre, end den ellers ville være.Det skønnes, at den ændrede regulering bidrager til en stigning i de opgjorte ind-komstforskelle på 0,07 pct.-point målt på Gini-koefficienten for den umiddelbarevirkning før adfærd. Hertil kommer ændringen af ydelserne til hjemmeboende, derskønnes at bidrage til en stigning i indkomstforskellene på 0,01 pct.-point samt etbidrag på 0,02 pct.-point fra reformens øvrige initiativer, herunder loftet over an-tallet af ungdomsuddannelser med SU og den øgede målretning af SU til gymnasi-ale suppleringskurser. Det skal bemærkes, at proportionale ændringer i niveauetfor SU (som fx en afdæmpet regulering) skønnes at være omtrent fordelingspoli-tisk neutrale opgjort i et livsperspektiv,jf. Indkomsten varierer naturligvis gennem livet,Økonomisk analyse nr. 6, Økonomi- og Indenrigsministeriet, november 2012.

SU-reformen vurderes at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen svarede til ca.4.500 fuldtidspersoner, og til en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere påknap 2.000 personer som følge af begrænsningen i antallet af ungdomsuddannel-ser.Samlet set vurderes adfærdsvirkningerne af reformen at bidrage til en reduktion iindkomstforskellene på 0,03 pct.-point, således at den umiddelbare virkning føradfærd på 0,10 pct.-point falder til 0,07 pct.-point, når adfærdsændringerne ind-regnes.