Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren13. november 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (Alm. del – §7) af 24.oktober 2012 stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF)Spørgsmål
Af regeringens skattereform fra juni 2012 med Venstre og De Konservativefremgår, at "i det omfang omlægningen af eksisterende kapitalpensionerindebærer større provenuændringer end lagt til grund i beregningen, forudsættesdet eventuelle merprovenu alene anvendt til at afdrage på den offentlige gæld".Hvorledes vil ministeren i praksis sikre, at hele dette merprovenu samt desparede renteindtægter går ubeskåret til nedbringelse af den offentlige gæld, ogikke blot havner på statens konto i Nationalbanken?Svar
Indledningsvis er det vigtigt at slå fast, at en forøgelse af indeståendet på statenskonto i Danmarks Nationalbank alt andet lige vil medføre en reduktion af statensgæld. Det skyldes at indeståendet er et finansielt aktiv for staten, som skal trækkesfra statens udestående obligationslån m.v., når statsgælden opgøres.Uanset om et uventet merprovenu fra omlægningen af kapitalpensioner viser sig iform af øget kontoindestående eller lavere udestående obligationsgæld og uændretkonto, vil statens gæld således falde.Erfaringer fra de senere år har generelt vist, at kontinuitet i statsgældspolitikken ervigtig. Herunder kan investorerne reagere negativt ved pludselige skift i fx udste-delsespolitikken.Blandt andet derfor tilrettelægges statsgældspolitikken med et mellemlangt sigte.Da det af hensyn til kontinuiteten i statsgældspolitikken ikke er hensigtsmæssigt atudstedelsen af statsobligationer svinger voldsomt fra år til år, kan et eventuelt eks-traordinært provenu i 2013 blive anvendt til at reduceres nyudstedelserne over enårrække eller foretage opkøb af eksisterende obligationer.Den konkrete håndtering af et eventuelt merprovenu i forhold til det, der blevforudsat ved indgåelsen af aftalen om skattereformen, vil blive besluttet i taktmed, at et sådant merprovenu realiseres, i lyset af markedsforholdene og de over-ordnede sigtelinjer i statsgældspolitikken.
Side 2 af 2
Med venlig hilsenBjarne Corydon