Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
1231494_0001.png
1231494_0002.png
1231494_0003.png
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
FinansministerenDen 27. marts 2013
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del – §) af 25.februar 2013

Spørgsmål

Ministeren bedes komme med sin vurdering af Dansk Erhvervs vækstpakke of-fentliggjort den 21. februar 2013, herunder en vurdering af de enkelte initiativer.

Svar

Regeringen vil med sit udspilVækstplan DKforbedre erhvervslivets vilkår for pro-duktion og beskæftigelse gennem en række konkrete initiativer. Initiativerne skalbidrage til at gøre Danmark attraktivt som produktionsland og tiltrække investe-ringer i kapital og arbejdspladser fra både danske og udenlandske virksomheder.Regeringen noterer sig med tilfredshed, at Dansk Erhverv (DE) grundlæggendedeler denne ambition.Der er ikke foretaget en fuldstændig vurdering af hvert af de enkelte initiativer,som fremgår af DE’s udspil, herunder som følge af, at beregningsforudsætninger-ne for beskæftigelses- og provenueffekter ikke fremgår i detaljer.BeskæftigelseseffekterInitiativerne i DE’s vækstpakke angives at kunne øge den private beskæftigelsemed godt 5.000 årsværk i 2013 og ca. 17.600 årsværk i 2014. Som nævnt ovenfor,fremgår de anvendte beregningsforudsætninger ikke af DE’s forslag, og det erderfor vanskeligt at give en præcis vurdering af aktivitets- og beskæftigelseseffek-terne af forslagene.Det er på det foreliggende grundlag Finansministeriets vurdering, at Dansk Er-hvervs angivne beskæftigelsesvirkninger overvurderer effekten af vækstpakken,ikke mindst i lyset af, at den samlede lempelse i DE’s vækstpakke udgør ca. 2 mia.kr. i 2013 og 8 mia. kr. i 2014 (efter tilbageløb og adfærd).Eksempelvis giver nedenstående tiltag efter Finansministeriets vurdering en nogetlavere beskæftigelsesvirkning på kort sigt end forudsat af DE:Indførelsen af momsmæssig ligestilling på overnatningsområdet bidrager iføl-ge DE med 1.200 årsværk i 2013 og 1.800 årsværk i 2014. Finansministeriet
Side 2 af 3
vurderer, at fuldt momsfradrag på hotelovernatninger vil have en direkte virk-ning på den private beskæftigelse med 100-200 job i 2013 og 2014.Tilsvarende er den angivne effekt på 500 job i 2014 af tilbagerulning af afgiftpå husstandsomdelte reklamer overvurderet. Finansministeriet vurderer, at enannullering af afgiften vil kunne øge den private beskæftigelse med i størrel-sesorden 100 job i 2014.En engangsinvestering på 5,2 mia. kr. til ESCO-renoveringer (energirenove-ringer) med to tredjedele vægt i 2014 kan ifølge DE bidrage til at øge den pri-vate beskæftigelse med 4.250 årsværk i 2014. Med Finansministeriets regne-principper vil en offentlig engangsinvestering af det angivne omfang give an-ledning til ca. 3.000 flere private job i 2014.
ProvenueffekterDet er på det foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en præcis vurdering afsamtlige initiativer i DE’s vækstpakke. Forslaget giver dog anledning til en rækkebemærkninger:DE foreslår, at den arbejdsgiverbetalte sygefraværsperiode begrænses fra 30dage til tre uger, hvilket var gældende frem til 2010. DE angiver, at finansie-ringsbehovet til en reduktion af arbejdsgiverbetaling ved sygefravær udgør 160mio. kr. årligt. I forbindelse med indførelsen af det pågældende tiltag blev derdog forudsat en noget højere direkte budgetvirkning på 760 mio. kr. årligt.Der er intet empirisk grundlag for at antage afledte adfærdseffekter af forsla-get.DE angiver, at forslaget om halvering af øl- og sodavandsafgifterne skønnes atindebære et mindreprovenu for staten på ca. 600 mio. kr. årligt. Finansmini-steriet vurderer, at mindreprovenuet årligt udgør 1,4 mia. kr. efter tilbageløbog adfærd, idet EU-regler indebærer, at der samtidig skal ske en nedsættelse afafgiften på vin, når øl- og sodavandsafgifter nedsættes.Forslaget om en ”svensk hjemmeserviceordning” (udvidelse af BoligJobord-ningen) anslås af DE at indebære et merprovenu på knap 100 mio. kr. årligt.Finansministeriet vurderer, at den foreslåede udvidelse af ordningen vil inde-bære et årligt mindreprovenu på i størrelsesordenen 4 mia. kr. efter tilbageløbog adfærd, hvilket indebærer et årligt ekstra finansieringsbehov på knap 2,5mia. kr. i forhold til regeringens forslag om en uændret videreførelse af ord-ningen.Afskaffes ”iværksætterskat” også for udbytter, har det betydning for både ik-ke-finansielle danske selskaber og for udbytte til udenlandske selskaber somporteføljeaktionærer. Hvis udbyttebeskatningen opgives over for danske sel-skaber, må udbyttebeskatningen generelt opgives – herunder også i forhold tilinvestorer i såkaldte skattely. Det kan betyde, at det ikke vil være muligt at op-retholde de nuværende danske kildeskatter på udbytter, der føres ud af landet.
Side 3 af 3
DE angiver finansieringsbidrag fra bl.a. kantinemoms, beskatning af fri telefonsamt for tilbageføring af skærpet underskudsfremføring og trimning af er-hvervsstøtte. Finansministeriets fremskrivninger er baseret på gældende regler,hvorfor virkningerne af disse allerede gennemførte tiltag er indregnet. De an-givne provenuer kan derfor ikke indgå som finansiering af erhvervsskattelet-telser.
Afslutningsvis bemærkes, at regeringen medVækstplan DKhar fremlagt en mål-sætning om modernisering af den offentlige sektor svarende til 12 mia. kr. i 2020.Målsætningen skal ses i lyset af forudsætningen om en balanceret vækst i det of-fentlige forbrug. Moderniseringen skal bidrage til at opretholde og videreudviklekvaliteten af den offentlige service.Frigjorte midler fra moderniseringsindsatsen kan således ikke medgå til at finan-siere erhvervsskattelettelser mv., uden at forventningen til vækst i det offentligeforbrug sænkes yderligere.Der er som nævnt ikke grundlag for en udtømmende vurdering af DE’s forslag tilen vækstpakke. Det er imidlertid vurderingen, at finansieringsbehovet på flerepunkter er undervurderet, samt at beskæftigelsesvirkningerne og dele af de anvistefinansieringskilder er overvurderede.Med venlig hilsenBjarne Corydon