FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om hvilke regler der gælder for kommunale tilskud (årlige eller éngangstilskud) og hvilke regler der gælder for kommunal indskydelse af kapital til selskaber, foreninger, fonde mv., til økonomi- og indenrigsministeren.

FolketingetsFinansudvalg har d.20. februar 2013 stillet følgende spørgsmål nr.216(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-let er stillet efter ønske fra Ole Hækkerup (S).Spørgsmålnr. 216:”På baggrund af at en kommunalbestyrelse efter kommunestyrelseslovens § 68 kanudpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fondmv., der dels varetager opgaver, som kommunen selv kan løse, dels varetager opga-ver som kommunen ikke selv kan løse, ønskes det oplyst, hvilke regler der gælder forkommunale tilskud (årlige eller éngangstilskud) til sådanne selskaber, foreninger, fon-de mv. samt hvilke regler der gælder for indskydelse af kapital (aktiekapital eller inte-ressentskabskapital) i sådanne selskaber mv.”Svar:Jeg går ud fra, at der i spørgsmålet sigtes til § 68 a i den kommunale styrelseslov ogikke § 68.§ 68 a i den kommunale styrelseslov giver hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kanudpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer til et selskab mv., som (også) varetagerikke-kommunale opgaver, såfremt kommunen har en interesse i den virksomhed, derudøves af selskabet mv.Bestemmelsen giver ikke herudover hjemmel til, at en kommune kan deltage i et sel-skab, herunder via indskudskapital, lige som bestemmelsen ikke indeholder hjemmeltil, at en kommune kan yde tilskud til et selskab mv.En kommunes adgang til at yde tilskud til et selskab mv. eller at deltage i et selskabvia indskudskapital kan være fastsat i den skrevne lovgivning eller være hjemlet i al-mindelige kommunalretlige regler om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldtekommunalfuldmagtsregler.Jeg kan om kommuners adgang til at yde tilskud til selskaber mv. generelt oplyse, atidet omfang kommuners opgavevaretagelse ikke er reguleret i den skrevne lovgivning,skal spørgsmålet vurderes ud fra de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.Det er antaget, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne på visse betingelserkan yde støtte, for eksempel i form af tilskud, til privates, herunder et selskab, en for-enings, en fonds mv., varetagelse af opgaver, som kommunen selv lovligt kunne vare-tage. Hvis den private også varetager ikke-kommunale opgaver, er det dog en betin-gelse, at kommunen sikrer, at den kommunale støtte alene ydes til varetagelse af denkommunale opgave. Hvis der er tale om aktiviteter, som stilles til rådighed for borger-ne, er det endvidere en betingelse, at den private giver samtlige kommunens borgereadgang til den privates kommunalt støttede aktiviteter, eller i tilfælde, hvor adgang til

den privates aktiviteter ikke er åben for alle borgere, at afgrænsningen af borgernesadgang til de støttede aktiviteter sker ud fra saglige kriterier.I de tilfælde, hvor enkommune lovligt kan yde støtte til en privats varetagelse af en kommunal opgave, skalkommunen føre et vist tilsyn med, at den kommunale støtte udelukkende bliver an-vendt til den pågældende opgaves varetagelse. Hvis en privat varetager både kom-munale og ikke-kommunale opgaver, kan kommunen ikke yde støtte til anlæg af virk-somheden. Det skyldes, at det ikke er muligt at øremærke støtten således, at den kunkommer den kommunale opgavevaretagelse til gode.Det følger af ovenstående, at en kommune alene kan yde tilskud til et selskab mv.,som varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver, hvis tilskuddet øre-mærkes til varetagelse af den kommunale opgave, medmindre den skrevne lovgivninggiver kommuner mulighed for at yde tilskud til også ikke-kommunale opgaver.For så vidt angår indskydelse af kapital i selskaber kan det generelt oplyses, atkommunernes adgang til at deltage i selskaber kan være hjemlet i den konkrete lov-givning på området. Såvel opgaver som de økonomiske vilkår, der gælder for kommu-nal deltagelse i et selskab vil i sådanne tilfælde typisk være reguleret i den konkretelovgivning.Hvis kommuners adgang til at deltage i et selskab ikke er reguleret i den pågældendelovgivning på området, er det muligt, at der er hjemmel til kommunalt engagement iselskabet efter kommunalfuldmagtsreglerne. Efter disse regler antages, at kommuner– eventuelt sammen med private – kan deltage i selskaber under forudsætning af, atselskabet udelukkende varetager opgaver, som kommunerne selv kunne udføre, her-under at selskabet ikke har et erhvervsøkonomisk formål, og at lovgivningen ikke er tilhinder for, at opgaven udføres uden for det kommunale system. Det vil endviderenormalt være en betingelse, at en kommune ikke har bestemmende indflydelse i sel-skabet.Jeg kan endelig oplyse, at i det omfang, at der ikke er hjemmel i særlovgivingen eller ikommunalfuldmagtsregler til kommunal selskabsdeltagelse, kan en kommunes delta-gelse i et selskab være hjemlet i lov om kommuners udførelse af opgaver for andreoffentlige myndigheder og om kommuners og regioners deltagelse i selskaber mv.,den såkaldte lov 548. Efter denne lov, som henhørerunder Erhvervs- og Vækstmini-steriet, kan en kommune sammen med en privat virksomhed deltage i et selskab, somdriver sin virksomhed med henblik på salg af produkter og tjenesteydelser, som byg-ger på kommunal viden. Der gælder blandt andet som udgangspunkt følgende betin-gelser efter loven:Opgaven, der skal udføres af selskabet, må ikke tidligere have været overladttil private, medmindre særlige omstændigheder taler herforSelskabet må ikke drive anden virksomhed, end den som opgaven angårKommunen må ikke have bestemmende indflydelse i selskabetKommuner kan kun deltage finansielt og ledelsesmæssigt i aktieselskaber,anpartsselskaber og andre virksomheder med begrænset ansvar.De private ejere af selskabet skal som minimum besidde 25 pct. af selskabetskapital og stemmerettigheder.Selskabets omsætning, der stammer fra salg til andre end kommunermå hø-jest andrage 50 pct. vurderet gennemsnitligt over tre år.