Jeg er glad for, at Finansudvalget har stillet mig dette spørgsmål.For det giver mig en velkommen anledning til at fortælle sigte-punkterne i regeringens økonomiske politik og ikke mindst ombaggrunden for det kommende udspil.Men jeg vil dog understrege, at jeg i sagens natur ikke kan kommeind på konkret indhold af et kommende udspil. Der foregår i øje-blikket drøftelser i regeringen om indholdet.

Dansk økonomi har svært at komme fri af krisen. Vi har mistet170.000 arbejdspladser i den private sektor siden toppen af højkon-junkturen.Og hidtil har den private jobskabelse været for svag til at rykke detdanske arbejdsmarked fri af den økonomiske krise.At genopretningen er træg, så vi tydeligt sidste år – hvor talleneindtil videre tyder på at væksten i dansk økonomi faktisk var nega-tiv.

I lyset af det kraftige tilbageslag har det fra første dag været en ho-vedprioritet for regeringen at hjælpe væksten på vej og understøttebeskæftigelsen.Regeringen har derfor allerede sikret øgede investeringerne i danskøkonomi gennem en række konkrete initiativer.Vi har investeret i veje, jernbaner, skoler og renoveret almene boli-ger og vi har åbnet et investeringsvindue for virksomhederne.Vi har gennemført mærkbare indkomstskattelettelser, som betyder,at folk i arbejde vil have mere til rådighed i år. Tilsvarende indebæ-rer skatteaftalen, at vi har givet et løft til de økonomisk svagest stil-lede folkepensionister.Og i kraft af muligheden for tilbagebetaling af efterlønsbidrag hardanskerne fået et markant løft af deres købekraft.Når de konkrete beskæftigelsesfremmende tiltag regnes sammen,så det giver det ca. 10.000 job i 2012 og ca. 20.000 job i 2013. Ogdet er vel at mærke job, som vi ikke ville have haft uden de tiltag,der er besluttet siden regeringen tiltrådte i efteråret 2011.Regeringens omfattende indsats har således holdt hånden underøkonomien og beskæftigelsen.Men når vi ser på de udfordringer som dansk økonomi står overfor, så står det klart, at den lempelige finanspolitik ikke kan stå ale-ne.For det førsteholder virksomheder og husholdninger igen med inve-steringer og forbrug. Tilbageholdenheden med forbruget er blandtandet afledt af den usikkerhed, der følger af statsgældskrisen. Dermangler tillid til fremtiden og tro på, at verdensøkonomien vender.Det er svært at løsne op med traditionel lempelig finanspolitik ale-ne, selvom det selvfølgelig er nødvendigt at bruge det instrument.

For det andethar vi i Danmark igennem en årrække haft svag pro-duktivitetsudvikling og større lønstigninger end i andre lande. Dethar svækket vores konkurrenceevne.Selv om de seneste overenskomster har vist ansvarlighed og tilba-geholdenhed i lønkravene ude på de enkelte arbejdspladser og førttil historisk lave lønstigninger herhjemme, så der er stadig et godtstykke vej, før vi har indhentet svækkelsen af vores lønkonkurren-ceevne gennem 00’erne.Det relativt høje omkostningsniveau i Danmark bidrager også til atholde fremgangen i investeringerne tilbage. Det er simpelthen ikkeattraktivt nok at investere i dansk arbejdspladser.Det er afgørende, at vi forbedrer konkurrenceevnen og genskabertilliden til at økonomien vender. Ellers er der risiko for at danskeksport ikke formår at hægte sig på et internationalt opsving, sam-tidig med at den pessimisme som præger husholdninger og virk-somheder fortsætter.Men hvis vi er ambitiøse og tager et afgørende skridt i forhold til atstyrke vækstvilkårene i private sektor, så er der også grundlag forfornyet fremgang og jobskabelse fremadrettet.Det skal også i ses lyset af at dansk økonomi og erhvervsliv grund-læggende har mange styrker. Vi har en af de bedst uddannede ar-bejdsstyrke i verden, et fleksibel og velfungerende arbejdsmarked,og mange danske virksomheder er i international topklasse.Samtidig har tilbageholdenheden hos husholdninger og virksom-heder betydet, at der er opbygget en stor opsparing – som kan ud-løses til forbrug og investeringer, hvis og når de rigtige forudsæt-ninger er til stede.

Den fremadrettede indsats

Det handler grundlæggende om at styrke konkurrenceevnen og gø-re det mere attraktivt at investere i danske arbejdspladser og drivevirksomhed i her i landet.Regeringen har allerede gennemført med en række konkrete initia-tiver, som her og nu bidrager til at forbedre vores konkurrenceev-ne og løfte produktivitetsudviklingen.Med finansloven for 2013 er der gennemført en afgifts- og konkur-rencepakke. Pakken indeholder en række målrettede lempelser forerhvervslivet. Fedt- og sukkerafgiften afskaffes. Derudover reetab-leres de tidligere regler for beskatning af blandt andet udstatione-rede medarbejdere. Tiltag der alle er til gavn for erhvervslivet.Derudover har regeringen afskaffet den tidligere regerings multi-medieskat og iværksætterskat.Hertil kommer, at investeringsvinduet giver skatterabat til virk-somheder, når de går i gang med at investere.Desuden har vi med kreditpakken styrket finansieringsmuligheder-ne for små og mellemstore virksomheder.Regeringen har således gennemført en række målrettede lempelserfor erhvervslivet.Hertil kommer en ambitiøs satsning på uddannelse. En veluddan-net arbejdsstyrke er et af dansk økonomis vigtigste styrkepositio-ner. Den konkurrencefordel – som i øvrigt er under pres fra et ud-land som også satser massivt på uddannelse - skal vi fastholde ogudbygge.Vi er blandt andet i gang med at give folkeskolen et løft med fleretimer i dansk og matematik.Og vi er godt i gang med at realisere de ambitiøse målsætninger forungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Det bidrager tilat gøre os dygtigere og mere produktive.Og vi investerer massivt i forskning og udvikling.

Sideløbende har regeringen iværksat en offensiv erhvervs- ogvækstpolitik, hvor der er nedsat otte vækstteams på en række ud-valgte områder, som dækker brede dele af dansk erhvervsliv. Dissevækstteams vil i tæt dialog med erhvervslivet efterse vækstvilkåreneog belyse nye vækstmuligheder.Regeringen har derudover nedsat en produktivitetskommission,der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan forbedre vo-res produktivitet og derigennem vores konkurrenceevne.Samtidig fortsætter vi det reformarbejde, som blev sat i gang medsommerens skatteaftale og reform af førtidspension og fleksjob.Skatteaftalen sænker skatten på arbejde markant og løfter beskæfti-gelsen med 16.000 fuldtidspersoner på længere sigt.Og reformen af førtidspensionen og fleksjob begynder også at fåvirkning i år, hvor flere vil få mulighed for at deltage aktivt og væreen del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.Desuden har vi netop fremlagt forslag til en SU-reform og i denkommende tid vil vi komme med udspil til en reform af kontant-hjælpsreglerne.Reformen af SU skal understøtte, at de studerende kommer bedreog hurtigere igennem deres uddannelser. Reformen af kontant-hjælp skal understøtte, at de grupper som i dag er længst væk fraarbejdsmarkedet også kommer i beskæftigelse.

Den økonomiske ramme

Lad mig til slut sige lidt om den finanspolitiske ramme.Krisen har betydet, at de finansielle markeder har øget deres fokuspå udviklingen i det offentliges underskud og gæld – og på hvor-dan landene håndterer opgaven med at sikre sunde finanser.Derfor er det er centralt at opretholde en høj grad af tillid omkringudviklingen i de offentlige finanser. Derfor fører regeringen en an-

svarlig finanspolitik, hvor vi efterlever EU-henstillingen og de mel-lemfristede krav til de offentlige finanser.Det er vigtig for at sikre troværdighed omkring den økonomiskepolitik, og det bidrager til lave renter til gavn for både virksomhe-der og husholdninger.At der er tillid og troværdighed omkring dansk økonomi er medandre ord vores vigtigste skjold mod den usikkerhed, som prægerde finansielle markeder.Som noget nyt er rammerne for den økonomiske politik forankret ien budgetlov. Budgetloven er med til at sikre balance eller over-skud på de samlede offentlige finanser og er en hensigtsmæssig ud-giftsstyring i stat, regioner og kommuner.Budgetloven markerer dermed et skifte i forhold til tidligere, hvorårlige budgetoverskridelser var reglen snarere end undtagelsen. Sa-gen er jo, at vi historisk set ikke har haft godt nok styr på de of-fentlige udgifter. Det gjorde sig navnlig gældende i forhold tilkommunerne, hvor der flere år - og særligt i 2009 - var massivebudgetoverskridelser.De seneste år har kommunerne formået at stramme op på deresøkonomi og efterleve økonomiaftalerne. Det har været nødvendigtfor at bringe den samlede offentlige økonomi tilbage på ret kurs.Et af formålene med budgetloven er netop at sikre en mere stabilstyring af den offentlige økonomi fremover. I stedet for de løben-de budgetoverskridelser kan vi nu sikre, at pengene i højere gradmålrettes mod prioriterede velfærdsområder.Derudover er dansk opfyldelse af EU-henstillingen et vigtigt signaltil de finansielle markeder – men også til de øvrige EU-lande, somhar fået en henstilling om at styrke de offentlige finanser.Det kommende udspil vil derfor være finansieret og overholde deøkonomiske rammer og dermed styrke og opretholde den høje til-lid til dansk økonomi.

Målet med det kommende udspil er at skabe flere private arbejds-pladser og dermed fornyet fremgang og vækst.Vi vil forbedre dansk konkurrenceevne og gøre det mere attraktivtat investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Danmarkskal i arbejde. Det kræver, at der kommer gang i den private job-skabelse og i væksten.Det handler grundlæggende om at genskabe tilliden til fremdriften idansk økonomi og at sikre Danmark en god udgangsposition, så vier klar, når et nyt opsving kommer.

Samrådsspørgsmål R

Indledning

Vækst og beskæftigelse

Den fremadrettede indsats

Den økonomiske ramme

Opsummering