Vil ministeren beregne effekten på velstand og offentlige finanser (efter adfærdog tilbageløb) af en lettelse på 5 mia. kr. i selskabsskatten?Svar

Til grund for besvarelsen er lagt, at selskabsskattesatsen og satsen for virksom-hedsordningen parallelt sænkes med 3 pct.-point fra 25 pct. til 22 pct.Jf. tabel 1medfører en nedsættelse af selskabsskattesatsen og satsen for virksom-hedsordningen med 3 pct.-point et umiddelbart varigt mindreprovenu på knap 5½mia. kr. Efter tilbageløb udgør det forventede varige mindreprovenu omtrent 4mia. kr. og efter tilbageløb og adfærd knap 3 mia. kr.1Tabel 1

Varigt mindreprovenu ved en nedsættelse af selskabsskattesatsen og satsen for virksomhedsordningen

til 22 pct.-point

Mia. kr. (2013-niveau)

Umiddelbart mindreprovenuMindreprovenu efter tilbageløbMindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

Varigt

5,34,02,9

Anm.: Til grund for besvarelsen er lagt samme beregningsforudsætninger som benyttet i forbindelse medVækst-plan DK.Yderligere er det lagt til grund, at selskabsskattesatsen justeres i halve pct.-point, hvorfor denumiddelbare lempelse ikke præcist udgør 5 mia. kr.Kilde: Egne beregninger

Som et element i Vækstplan DK har regeringen netop foreslået, at nedsætte sel-skabsskattesatsen og satsen for virksomhedsordningen med 3 pct.-point.Jf.Vækstplan DK, teknisk baggrundsrapport (marts 2013),medfører en sådan lempelse en

Isoleret set medfører nedsættelsen af satsen for virksomhedsordningen et forventet umiddelbart varigt mindreprovenu pågodt 60 mio. kr. og godt 45 mio. kr. efter tilbageløb. Efter tilbageløb og adfærd udgør det forventede varige mindreprovenuca. 40 mio. kr.

forventet stigning i det langsigtede BNP-niveau på i størrelsesordenen 3½-4 mia.kr. frem mod 2020.Hertil kommer adfærdseffekter i form af ændret placering af virksomhedersover/underskud, der forventes at kunne medføre en stigning i det målte BNP-niveau på 0,25 pct., hvilket svarer til i størrelsesordenen 5 mia. kr.2Der er dog ik-ke tale om forøget real aktivitet i økonomien eller en stigning i indenlandske ind-tægter, hvorfor bidraget ikke indgår i opfyldelsen af regeringens vækstmål.

Danske og udenlandske virksomheder, der har aktiviteter i forskellige lande, har i et vist omfang legalt mulighed for atplacere overskud i lande, hvor beskatningen er relativt lav. Det kan fx ske ved hjælp af ”strategisk” fastsatte interne afreg-ningspriser (også kaldettransfer pricing),hvor det kan være vanskeligt for skattemyndighederne at verificere, at den internepris svarer til markedsprisen for den pågældende ydelse. Disse virksomheders tilskyndelse til at placere skattepligtige over-skud i Danmark frem for i udlandet fremmes ved en nedsættelse af selskabsskatten. Dermed øges det danske skattegrund-lag.2