FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvilke økonomiske konsekvenser for statskassen og arbejdsudbuddet Enhedslistens 10-punkts-plan for reform af kontanthjælpen vil have, til beskæftigelsesministeren

”Vil ministeren oplyse hvilke økonomiske konsekvenser for statskassen og ar-bejdsudbuddet, Enhedslistens 10-punkts-plan for reform af kontanthjælpen vil havejf. nedenstående tekst fra Enhedslistens hjemmeside:1. Flere tilbud om ordinært arbejde på overenskomstmæssige vilkår eller om ud-dannelse.2. Flere valgmuligheder, tilbud, aktiviteter og rådgivning, som tilrettes den enkelteog gives med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejds-markedets behov, så et tilbud - med mindre det retter sig mod et område, hvor derer mangel på arbejdskraft - skal tage udgangspunkt i den lediges ønsker. Ret til atdeltage i aktiviteter og tilbud.3. Den særligt lave ungesats skal afskaffes eller forhøjes, så unge får samme kon-tanthjælp som andre mennesker.4. Ægtefælleafhængigheden skal afskaffes eller mindskes. Man kan eventuelt startemed at fjerne den for de arbejdsløse, der mister retten til dagpenge.5. Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor indføres en bagatelgrænse for ind-tægter på op til 2000 kroner pr. måned, hvor der ikke sker nogen modregning ikontanthjælpen. Herefter modregnes time for time i kontanthjælpen i stedet forkrone for krone.6. Flest mulige sanktioner skal fjernes.7. Der må ikke inddrives hverken offentlig eller privat gæld ved træk i kontant-hjælp, heller ikke når det drejer sig om daginstitutionsbetaling, togbøder, licens ogp-bøder. Som udgangspunkt har kontanthjælpsmodtagere ikke nogen betalingsev-ne.8. Færre useriøse private aktører i kontanthjælpssystemet – a-kasser og fagforenin-ger skal inddrages.9. Helhedsorienteret, tværfaglig sagsbehandling, hvor alle har én fast sagsbehand-ler, og hvor der fokuseres på tilbud om arbejde eller uddannelse, hvis borgeren ikkehar andre problemer.10. Mere tid og flere midler til efteruddannelse af socialfagligt personale.”

Jeg kan ikke ud fra overskrifter alene svare på, hvad Enhedslistens forskellige for-slag på kontanthjælpsområdet måtte betyde i kroner og øre for statskassen, ellerhvor meget de vil påvirke arbejdsudbuddet.De fleste af forslagene kan umiddelbart medføre merudgifter for det offentlige, ognogle af dem vil endvidere reducere kravene om rådighed, eller den økonomiskegevinst ved at gå fra kontanthjælp til beskæftigelse og derigennem bidrage til at re-ducere beskæftigelsen.Det er tidligere blevet vurderet, at en afskaffelse af ægtefælleafhængigheden i kon-tanthjælpssystemet (forslag 4) kan koste mellem 0,8 og 1,1 mia. kr. med de forbe-hold, der er beskrevet i besvarelsen på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nummer181 (alm. del.) af 20. april 2012.De anslåede, mere kvalitative virkninger af forslagene er sammenfattet i tabel 1herunder.Tabel 1. Anslåede konsekvenser på beskæftigelse og offentlige finanser af En-hedslistens 10 forslagAnslået effekt på offentlige finanserAnslået effekt på beskæftigelsen (+(+ = merudgifter)= øget beskæftigelse)1.+~12.+-23.+-4.+-5.+~36.+-7.+-8.~~9.+~10.+~Anm.: ”+” angiver en anslået positiv effekt på beskæftigelsen eller anslåede offentlige mer-udgifter. ”-” angiver en anslået negativ beskæftigelseseffekt eller anslåede offentlige min-dreudgifter. ”~” angiver, at virkningen er neutralt eller ikke kan anslås ud fra overskriftenpå forslaget.Kilde: Beskæftigelsesministeriet.Flere tilbud om beskæftigelse i den offentlige sektor på overenskomstmæssige vilkår vil,ved uændrede budgetter, medføre besparelser andetsteds, og ikke løfte niveauet for beskæf-tigelsen.2Såfremt forslaget indebærer, at pligten til at deltage i aktivering bortfalder, svækkes etvæsentligt rådighedstest, og den strukturelle ledighed øges.3Forslaget om at reducere modregningen for arbejdsindkomst har to modsatrettede effekter.Det vil på den ene side tilskynde til, at kontanthjælpsmodtagere tager deltidsbeskæftigelse,men vil på den anden side også reducere gevinsten ved at have ustøttet fuldtidsbeskæftigel-se og gøre kontanthjælpsalternativet mere attraktivt for beskæftigede. Elementet medtimemodregning kan bl.a. betyde, at personer med deltidsbeskæftigelse og relativt højetimelønninger bliver berettiget til supplerende kontanthjælp. Nettoeffekten er uklar og vilkræve et større udredningsarbejde at belyse.1

Jeg hæfter mig ved, at der i nogle af forslagene fra Enhedslisten er elementer, somgår igen i regeringens udspil til en kontanthjælpsreform og andre af regeringensinitiativer på beskæftigelsesområdet.Forslag 2 vedrører for eksempel muligheden for at tilrettelægge indsatsen på enmåde, der er bedre tilpasset den enkelte. Dette indgår i regeringens udspil til enkontanthjælpsreform, hvor en grundigere udredning og visitation, netop skal bidra-ge til at sikre en mere meningsfuld indsats for den enkelte kontanthjælpsmodtager.I forhold til Enhedslistens forslag lægges der i regeringens udspil imidlertid som etbærende princip vægt på både rettigheder og pligter for den enkelte.Regeringen har herudover netop nedsat et ekspertudvalg ledet af Carsten Koch,som skal komme med forslag med henblik på at forbedre den aktive indsats medfokus på varig beskæftigelse. Udredningsarbejdet vil blandt andet se nærmere på deenkelte tiltag indenfor den aktive indsats, hvilket vil give en bedre forståelse af,hvad der bidrager til at få ledige i varig beskæftigelse, jf. det første af Enhedslistensforslag. Ekspertgruppen vil i den forbindelse også kunne se på effekten af sanktio-ner i den aktive indsats, jf. forslag 6.I regeringens udspil til en kontanthjælpsreform indgår endvidere forslag om enhelhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling samt forslag om fast kontaktpersonfor de svageste kontanthjælpsmodtagere i stil med forslag 9. Regeringens udspilindeholder herudover forslag om efteruddannelse af sagsbehandlere samt om enpulje til opkvalificering af sagsbehandlingen i kommunerne, hvilket flugter medforslag 10 fra Enhedslisten.