Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU spørgsmål 143 oplyse den samlede ef-fekt på de offentlige finanser, hvis en industriarbejder bliver afskediget og i stedetmodtager dagpenge eller kontanthjælp, hvor udgifterne til den aktive beskæftigel-sesindsats, samt supplerende ydelser, herunder bl.a. boligstøtte inkluderes i svaret?

Svar

Som en tommelfingerregel kan de offentlige finanser svækkes med i størrelsesor-denen 300.000 kr. når en person overgår fra privat beskæftigelse til ledighed. Deter sammensat af mindreindtægter fra skatter og øgede udgifter til overførselsind-komst. Svækkelsen af de offentlige finanser afhænger således af niveauet for løn-indkomst samt af niveauet for overførselsindkomst, herunder supplerende ydelser.Det fremgår afsvar på Finansudvalgets spørgsmål 143 af 9. januar 2013,at de offentligefinanser kan svækkes med ca. 295.000 kr. når en enlig industriarbejder med enlønindkomst på ca. 423.500 kr. overgår til kontanthjælp. Ved et højere niveau foroverførselsindkomst kan svækkelsen udgøre godt 330.000 kr.Det skal understreges, at de opgjorte virkninger på de offentlige finanser tager ud-gangspunkt i den varige virkning. På kort sigt kan virkningen være anderledes, fxfordi virksomhedens overskud på kort sigt øges, når den ikke længere skal afholdelønudgiften på ca. 423.500 kr. En beskatning af dette overskud (fx selskabsskat)vil reducere den opgjorte svækkelse af de offentlige finanser.I forhold til kortsigtsvirkninger bemærkes i øvrigt, at Danmark har et fleksibeltarbejdsmarked, hvor en betydelig andel af nyledige – også under svage konjunk-turforløb – finder beskæftigelse igen inden for en kortere periode.Det skal endvidere understreges, at virkningen på de offentlige finanser ikke an-vendes generelt for alle industriarbejdere, der faktisk eller hypotetisk overgår frabeskæftigelse til overførselsindkomst. Svækkelsen afhænger af individuelle for-hold, herunder lønindkomst, samlivsforhold og boligforhold mv.

Den opgjorte svækkelse af de offentlige finanser kan blandt andet øges, i det om-fang der modtages supplerende ydelser mv., herunder boligstøtte. Udmålingen afboligstøtte afhænger blandt andet af indkomstforhold, boligudgifter, samlivsfor-hold mv. Som et regneeksempel kan de afledte merudgifter til boligstøtte for enenlig uden børn, som bor i en lejebolig på 70 m2med en årlig husleje på knap51.000 kr., øge svækkelsen af de offentlige finanser med godt 5.300 kr.De årlige offentlige bruttomerudgifter til den aktive beskæftigelsesindsats for enekstra ledig skønnes i gennemsnit at udgøre ca. 25.000 kr. for kontanthjælpsmod-tagere1og ca. 16.000 for dagpengemodtagere. Udgifterne afspejler den gennem-snitlige brug af aktivering i vejledning og opkvalificering, seks ugers selvvalgt ud-dannelse og løntilskud samt følgeudgifter til aktiveringsindsatsen i form af mento-rer, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse. Det skal understreges, at de opgjortevirkninger ikke kan anvendes generelt for befolkningsgrupper, herunder industri-arbejdere, som bliver ledige.Med venlig hilsenBjarne Corydon

Udgifterne er opgjort samlet for arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, da det ikkeer muligt at opgøre udgifterne til indsatsen for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere særskilt. Udgifterne til ind-satsen for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er i gennemsnit højere end for ikke-arbejdsmarkedsparate kon-tanthjælpsmodtagere. Udgifter til beskæftigelsesrettede puljer og kommunernes administration af jobcentrene mv. påvirkesikke marginalt og er ikke medtaget i opgørelsen.

Spørgsmål

Svar