Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
FinansministerenDen 19. december 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 135 (Alm. del) af 13.december 2012 stillet efter ønske fra John Dyrby Paulsen (S)Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af BNP det offentlige forbrug udgør i2014 og 2020, hvis det offentlige forbrug udelukkende øges med løn- og pris-udviklingen fra 2014 til 2020 samt oplyse, hvor mange procent af BNP det offent-lige forbrug udgør i 2020 i regeringens 2020-plan?Svar
Ifølge reformforløbet i regeringens 2020-plan, jf.Danmark i arbejde – Udfordringerfor dansk økonomi mod 2020,falder den offentlige forbrugskvote fra ca. 28 pct. afBNP i 2014 til ca. 26½ pct. af BNP,jf. tabel 1.I reformforløbet udgør den gen-nemsnitlige årlige realvækst i de offentlige forbrugsudgifter ca. 0,8 pct. i perioden2014-20. Faldet i den offentlige forbrugskvote afspejler, at de løbende forbrugs-udgifter stiger langsommere end nominelt BNP i perioden 2014-20.Tabel 1Offentligt forbrug i 2014 og 2020
Pct. af BNP
Danmark i arbejde (reformforløb)Danmark i arbejde (basisforløb)Forløb med real nulvækst i offentlig beskæftigelse og varekøb (netto)2014
28,028,027,82020
26,626,625,1
Anm.: I forløbet med real nulvækst i det offentlige forbrug er det forudsat, at den offentlige beskæftigelse (målt itimer) og det reale nettovarekøb fastholdes på 2013-niveauet i perioden 2014-20. Forløbet med real nul-vækst tager udgangspunkt i reformforløbet i Danmark i arbejde.Kilde: Danmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi frem mod 2020, maj 2012, og egne beregninger
I reformforløbet indgår sigtepunktet om reformer, der øger arbejdsudbuddet medca. 60.000 personer frem mod 2020, hvilket øger BNP-væksten. Derudover bidra-ger blandt andet også tidligere besluttede reformer og den forudsatte normalise-ring af konjunkturerne frem mod 2018 til BNP-væksten, jf.Danmark i arbejde –Udfordringer for dansk økonomi mod 2020.
Side 2 af 2
Ifølge det såkaldte basisforløb iDanmark i arbejdeogKonvergensprogram 2012– derkun indregner vedtagne reformer – falder det offentlige forbrugs BNP-andel lige-ledes fra ca. 28 pct. af BNP i 2014 til ca. 26½ pct. af BNP i 2020. Det hængersammen med, at både BNP og det offentlige forbrug vokser langsommere i basis-forløbet end i reformforløbet. Den lavere BNP-vækst i basisforløbet skal ses i ly-ses af fraværet af yderligere reformer, mens den gennemsnitlige realvækst i de of-fentlige forbrugsudgifter udgør godt 0,6 pct. om året i perioden 2014-2020.I et forløb, hvor det offentlige forbrug udelukkende øges med pris- og lønudvik-lingen i perioden 2014-20, vurderes forbrugskvoten at falde fra ca. 27� pct. afBNP i 2014 til godt 25 pct. af BNP i 2020. Dette forløb indebærer, at der er realnulvækst i de offentlige forbrugsudgifter i perioden 2014-20. Det er mere specifiktforudsat, at nulvæksten opnås ved at holde den offentlige beskæftigelse (målt i ti-mer) og de reale varekøb (netto) uændret på 2013-niveauet frem mod 2020.Egenskaber ved et sådant forløb med real nulvækst i det offentlige forbrug ernærmere beskrevet i svarene på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121.
Med venlig hilsenBjarne Corydon