FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om talepapir fra åbent samråd om SAS (fremtidssikring), jf. FIU alm. del - samrådsspm. M, N og O, til finansministeren

Samrådsspørgsmål M, N og O:Spørgsmål M:”Vil ministeren redegøre for, hvordan staten i det fremadrettede vil sikre dedanske interesser og bevare SAS som et stort selskab med base i København?”Spørgsmål N:”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man sælger datterselskaber, der giver over-skud. Hvis problemet er manglende likviditet, vil det så ikke være muligt for staten at hæve lå-negarantierne, så SAS kan beholde disse aktiviteter på trods af krav fra bankerne om at slankeSAS?”Spørgsmål O:”Hvordan vil staten arbejde for at SAS og andre selskaber ikke udkonkurre-res af luftfartsselskaber, der har base i skattely, og har arbejds- og lønvilkår, der svarer til løn-dumping?”Talepunkter:[Indledende bemærkning]Jeg vil forsøge at svare på samrådsspørgsmål M, N og O samlet, idet jegkommer ind på de enkelte spørgsmål i nævnte rækkefølge.[Danske interesser i forbindelse med SAS]Jeg er blevet bedt om, at redegøre for, hvordan staten fremadrettet vil sikrede danske interesser og bevare SAS som et stort selskab med base i Køben-havn.Indledningsvis vil jeg dog gerne bemærke, at SAS er et børsnoteret selskab,og at den danske stat kun ejer 14,3 pct. af selskabet.

Det sætter naturligvis nogle snævre grænser for, i hvilket omfang vi gennemejerskabet kan og må søge at fremme særlige danske interesser.Men selv hvis vi havde haft en større ejerandel, ville det ikke have ændret påde rammevilkår, der grundlæggende bestemmer, hvordan SAS må drives.Det er således et helt afgørende rammevilkår, at den europæiske luftfart erfuldt liberaliseret. SAS må derfor drives efter forretningsmæssige principper.Selskabet har kun en fremtid, hvis det har et konkurrencedygtigt omkost-ningsniveau, herunder at selskabet ikke bliver mødt med særlige krav fraejerne.Det afgørende for SAS’ rolle i København er derfor, at SAS er et konkur-rencedygtigt flyselskab med den økonomiske styrke til at udvikle sin positi-on på det skandinaviske marked.Jeg tror på, at den plan, SAS lancerede i november, vil sikre dette. Og det erderfor, vi har valgt at gå med i den kreditfacilitet, der nu stilles til rådighedfor SAS.At bidrage til et stærkt SAS er den bedste måde at varetage de to hensyn, re-geringen mener, er de væsentligste:For det første at sikre at skatteborgernes investering i SAS forvaltes påbedst mulige måde.For det andet at sikre så mange og så gode flyforbindelser ud af Køben-havns Lufthavn som muligt. Dette gavner erhvervslivet og beskæftigelsenikke blot i København, men i hele landet.Når SAS er særlig vigtig i forhold til det andet hensyn, er det både, fordi sel-skabet står for ca. 40 pct. af flytrafikken til og fra København, og specieltfordi selskabet benytter København som såkaldt hub.SAS bringer således en del transfertrafik til lufthavnen, hvilket er af væsent-lig betydning for Københavns internationale tilgængelighed.Transfertrafikken skaber basis for flere ruter og flere frekvenser, end derville være, hvis passagergrundlaget alene skulle bestå i rejsende til og fralufthavnens ”hjemmemarked”, som udgøres af størstedelen af Danmark ogdet sydlige Sverige.

Hvis vi kan bidrage til at sikre et fortsat stærkt SAS, må det derefter være optil Københavns Lufthavne A/S at sørge for, at lufthavnen fortsat er attrak-tiv som hub – eller base - for SAS.Det har Københavns Lufthavne A/S al mulig interesse i at gøre, og jeg ved,at det indgår som et væsentligt fokusområde for dem.[Frasalg af overskudsgivende datterselskaber og statens muligheder for at støtte SAS]

Dette bringer mig frem til den plan, SAS’ ledelse har fremlagt, herunderspørgsmålet om frasalg af datterselskaber.Jeg vil starte med at gentage, at staten som ejer følger armslængdeprincip-pet, jf. vores drøftelse tidligere. Dvs. at det er bestyrelsen, der på vegne afejerne, har ansvaret for og kompetencen til at træffe de beslutninger, dertjener selskabet og dermed ejerne bedst muligt.Det har været helt op til selskabet selv at fremlægge en plan for SAS’ fort-satte udvikling. Det er således SAS’ ledelse, der har vurderet, at frasalg afbl.a. det overskudsgivende datterselskab Widerøe er en nødvendig del afplanen.Staterne har som ansvarlige ejere valgt at bakke op om den fremlagte plan.Som svar på det konkrete spørgsmål om frasalg vil jeg tillige gerne bemær-ke, at et frasalg af overskudsgivende datterselskab godt kan være forret-ningsmæssigt fornuftigt. Det afhænger af, hvilken pris man får for det, samtaf værdien af at styrke likviditeten i moderselskabet.Der spørges endvidere om, hvorfor staten ikke bare har hævet lånegarantienfor selskabet.Her vil jeg gerne påpege, at statslige lånegarantier ikke er nogen holdbarlangsigtet løsning. Udgangspunktet for SAS er, at selskabet skal kunne ståpå egne ben.Når det gælder den kreditfacilitet, der bliver stillet til rådighed, er jeg nødt tilat sige, at det ville have været vanskeligt at blive enige om at stille et størrebeløb til rådighed.Endelig er der statsstøtteretlige aspekter at tage hensyn til. Når vi som stats-lig ejer nu har valgt at gå med i den foreslåede kreditfacilitet, er det på bag-grund af, at det er en klog forretningsmæssig beslutning, som enhver privatinvestor i tilsvarende situation også ville have truffet. Staterne deltager på li-ge vilkår med bankerne.

[Konkurrence, skattely og løndumping]Til sidst er der spørgsmålet om konkurrence fra luftfartsselskaber, der harbase i skattely.For det første vil jeg gerne sige, at regeringen er af den opfattelse at luft-fartsselskaber, ligesom enhver anden type selskaber, selvfølgelig skal over-holde de gældende regler, herunder på skatteområdet og arbejdsmiljø- oglønområdet.Når det er sagt, er det klart at luftfartsbranchen står i en situation med hårdkonkurrence. Det er der i og for sig ikke noget galt i, men det skal naturlig-vis ske på en ordentlig måde.Dette er ikke en unik problemstilling for SAS eller Skandinavien, men et in-ternationalt spørgsmål.Luftfarten reguleres i forvejen på EU-niveau, og konkurrencemæssige ud-fordringer i forhold til skat, løn- og arbejdsvilkår, er spørgsmål, som EU-staterne skal håndtere i fællesskab.Spørgsmålet om konkurrence i sektoren – især i forhold til tredjelande – erpå EU's agenda, og der er i øjeblikket diskussioner om, hvordan man skalhåndtere udfordringerne fremadrettet.For yderligere vurdering af konkurrenceforholdene i luftfartsbranchen viljeg tillade mig at henvise til transportministeren.

Spørgsmål

Svar