FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om talepapir fra åbent samråd om SAS (udøvelsen af statens ejerskab m.v.), jf. FIU alm. del - samrådsspm. J, K og L, til finansministeren

Samrådsspørgsmål J, K og LSpørgsmål J:”Ministeren bedes redegøre for hele forløbet omkring det seneste forsøg på at gøreSAS konkurrencedygtigt frem til indgåelsen af de nye medarbejderaftaler – herunder for ministe-rens egen ageren i forløbet?”Spørgsmål K:”Ministeren bedes redegøre for de gældende regler/vejledninger for, hvordan sta-ten udøver sit ejerskab i helt eller delvist ejede statslige aktieselskaber.”Spørgsmål L:”Ministeren bedes redegøre for, om de gældende regler/vejledninger for, hvordanstaten udøver sit ejerskab i helt eller delvist ejede statslige aktieselskaber, er fulgt i forhold til for-løbet i SAS.”Talepunkter:[Indledende bemærkninger]Jeg vil forsøge at svare på de tre samrådsspørgsmål J, K og L i et samletsvar.Jeg vil starte med at redegøre for forløbet omkring det seneste forsøg på atgøre SAS konkurrencedygtigt frem til indgåelsen af de nye medarbejderafta-ler.Derefter vil jeg kommentere på, hvordan forløbet skal ses i lys af de prin-cipper, der ligger til grund for statens ejerskabsudøvelse i statslige aktiesel-skaber.

[Forløbet omkring offentliggørelsen af SAS’ plan, 4XNG]I et samråd her for nogle uger siden – vedrørende aktstykket om kreditfaci-liteten til SAS – redegjorde jeg grundigt for det forløb, der er gået forud foroffentliggørelsen af SAS’ nye spareplan.Jeg vil derfor fokusere på det forløb, der fandt sted lige omkring overens-komstforhandlingerne.Lad mig starte med at understrege, at det er SAS’ ledelse, der har vurderet,at indgåelsen af markant anderledes overenskomster var en forudsætningfor, at selskabet kunne blive konkurrencedygtigt og dermed have en fremtid.Dette har staterne som ansvarlige ejere valgt at bakke op om. Dels fordi vivar enige om, at SAS kun ville have en fremtid, hvis selskabets omkostnin-ger er på niveau med konkurrenternes. Dels fordi sikring af et konkurrence-dygtigt SAS var en forudsætning for, at staterne kan understøtte selskabetsvidere drift gennem deltagelse i en ny kreditfacilitet.Da planen blev offentliggjort d. 12. november udtalte jeg, at der simpelthenikke var et alternativ til, at de nye overenskomster hurtigt faldt på plads.Samme dag blev jeg ringet op af Bente Sorgenfrey, formanden for FTF. Ivores drøftelse af situationen understregede jeg samme budskab, herunderat der stod rigtig mange arbejdspladser på spil.I løbet af forhandlingerne fik jeg indtryk af, at de faglige organisationer alli-gevel ikke anerkendte SAS-ledelsens udlægning af situationen.Jeg så det derfor som min pligt at gøre det helt klart for de faglige organisa-tioner, at staterne hverken kunne eller ville redde SAS, hvis selskabet ikkekunne levere de omkostningsreduktioner, der er forudsat i selskabets plan,og som udgør en betingelse for den kreditfacilitet, som en række banker,den svenske, norske og danske stat samt Wallenberg-stiftelsen stiller til rå-dighed.Jeg tog således kontakt til fagforeningerne for at understrege, hvor alvorligsituationen rent faktisk var.Søndag d. 18. november, som skulle være forhandlingernes sidste dag, rin-gede jeg til Lars Bjørking, formanden for piloterne. Vi havde en god snak,og Bjørking har siden givet udtryk for, at han var glad for, at jeg tog kon-takt.

Lad mig nu komme ind på spørgsmålet om, hvorvidt disse kontakter udgøret brud på principperne for styringen af statens selskaber.Dette er på ingen måde tilfældet. Lad mig forklare hvorfor.Udgangspunktet for styringen af statens selskaber er det såkaldte armslæng-deprincip. Dvs. at det er bestyrelsen, der på vegne af ejerne, har ansvaret forog kompetencen til at træffe de beslutninger, der tjener selskabet og dermedejerne bedst muligt.Heri ligger også, at en minister - som ejer - skal have respekt for bestyrel-sens beslutningskompetence og undlade at blande sig i den daglige drift.Formålet med mine kontakter til de faglige organisationer var imidlertidnetop at understøtte SAS’ bestræbelser i at indgå de nye overenskomster,som ledelsen anså som en afgørende forudsætning for, at SAS kunne blivekonkurrencedygtigt og derved have en fremtid.Idet kontakterne derved helt klart var i overensstemmelse med selskabetsinteresser, som defineret af selskabets bestyrelse, var de hverken udtryk formanglende respekt for bestyrelsens beslutningskompetence eller mere gene-relt armslængdeprincippet.Kommunikationen til de faglige organisationer ligger endvidere helt i trådmed indholdet i Finansministeriets pressemeddelelse fra 12. november, dvs.en lille uge forinden.Endvidere er det væsentligt for mig at understrege, at jeg ikke deltog i for-handlingerne af de nye overenskomster, men alene forsøgte at skabe klarhedom præmisserne for forhandlingerne og understrege betydningen af at få enaftale. Forhandlingerne er foregået mellem de forhandlingsberettigede fagli-ge organisationer og ledelsen i SAS.Endelig vil jeg gerne for en god ordens skyld tilføje, at armslængdeprincip-pet ikke udgør en retlig bindende regel, men alene et princip, der er etable-ret, fordi det under normale forhold vurderes hensigtsmæssigt. Armslæng-deprincippet tjener det dobbelte formål (i) at beskytte en minister mod poli-

Spørgsmål

Svar