FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om talepapir fra åbent samråd om statens selskaber, jf. FIU alm. del

Jeg er blevet bedt om at redegøre for den økonomiske situation istatens selskaber med henvisning til en udtalelse fra statsministe-ren om, at de selskaber, som staten er involveret i på et tidspunktskal give overskud.Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg er helt enig med statsmini-steren.Men det er klart, at de statslige selskaber er meget forskellige –både hvad angår deres formål, størrelse, statslig ejerandel og sek-tor. Derfor er det vanskeligt at generalisere den økonomiske situ-ation på tværs af selskaberne, så jeg vil i redegørelsen forsøge atfokusere på nogle af de overordnede udviklingstræk, som vi ser.

Min redegørelse er i øvrigt baseret på den samme afgrænsning af,hvad der udgør et selskab, som vi anvender i den årlige publika-tionStatens selskaber.Aktuelt er der 23 ejerandele i porteføljen. Staten har således ejer-andele i 18 aktieselskaber og er majoritetsaktionær i de 11. Her-udover er der de tre selvstændige offentlige virksomheder –DSB, Naviair og Energinet.dk – og ejerandele i to interessent-skaber – By & Havn og Metroselskabet.[Formålet med statslige selskaber og forventninger om overskud]

Lad mig starte med at knytte et par generelle bemærkninger til deforventninger, der må være til de statslige selskaber.Selskabsformen anvendes som oftest i tilfælde, hvor staten er en-gageret i forretningsmæssig virksomhed. Det vil sige aktiviteter,hvor indtægten helt eller delvist kommer fra salg til private.I disse tilfælde er det vurderingen, at der kan opnås en mere ef-fektiv drift ved at udskille aktiviteterne fra den egentlige offentli-ge forvaltning.Det skyldes for det første, at selskabernes formål kan defineresforholdsvis entydigt, nemlig at skabe størst muligt overskud gen-nem en effektiv drift.For det andet er det vurderingen, at de større frihedsgrader, somselskaberne har i forhold til selv at beslutte investeringer og fast-sætte løn- og ansættelsesvilkår, også bidrager til en mere effektivog hensigtsmæssig drift, end hvis aktiviteterne skulle drives underde normale budget- og bevillingsregler.Når det så er sagt, er der åbenlyst også forskelle i, hvordan dengrundlæggende forventning om effektiv drift og overskud kankonkretiseres i forhold til fx egentlige resultatmål.I den ene ende af skalaen fungerer en række af de statslige sel-skaber på markeder, der er fuldt konkurrenceudsatte, og er fuldtunderlagt samme vilkår som de private konkurrenter. For disse

Rimelige overskud i disse selskaber er således en forudsætningfor, at staten kan få et markedsmæssigt afkast af sin investering,og at selskaberne har mulighed for at foretage investeringer i ud-viklingen af deres virksomhed.I den anden ende af skalaen har vi de selskaber, der har ansvaretpå opgaver relateret til infrastruktur.Her tænker jeg fx Energinet.dk, der grundlæggende kan overvæl-te alle sine omkostninger på energiforbrugerne og er afskåret fraat udlodde udbytte til staten. Selv om selskabet har brug foroverskud for at sikre en rimelig egenkapital, er det klart, at et re-sultatkrav ikke giver mening, hvorfor målet må være at sikre enså effektiv drift som muligt.Noget tilsvarende gælder for andre infrastrukturselskaber somSund & Bælt Holding og Metroselskabet.Så alt i alt forventer af alle vores selskaber, at de drives effektivt,mens krav om overskuddets størrelse i sagens natur må afspejlede konkrete opgaver, som de enkelte selskaber er sat til at løse.Og så gælder det naturligvis også, at selskaber, der altid har un-derskud, har en uholdbar forretningsmodel. I de situationer måforretningsmodellen ændres, eller selskabet afvikles.[Deøkonomiske udvikling i de statslige selskaber]

Set over en årrække har den økonomiske udvikling i de statsligeselskaber generelt været fornuftig. De fleste selskaber har haftløbende overskud, og selskaberne har de sidste 10 år bidraget tilstatskassen med udbyttebetalinger på typisk 2-3 mia. kr. om året.Der er imidlertid heller ingen grund til at lægge skjul på, at flereaf de statslige selskaber mærker effekten af den økonomiske kri-se, hvilket har sat deres indtjening under pres. Da nogle af sel-skaberne samtidig er udfordret af markeder, der undergår væ-

Men lad mig starte med at fremhæve en række selskaber, der kla-rer sig ganske fornuftigt.Et selskab som Danske Spil har leveret stabile og positive resul-tater gennem en længere årrække. En tilsvarende udvikling sesfor Klasselotteriet, der også har leveret vedvarende positive re-sultater.Også et selskab som Københavns Lufthavne klarer sig godt ogleverer til stadighed gode og stabile økonomiske resultater.Trods skærpet konkurrence oplever Københavns Lufthavnestørre fremgang i passagertallet end en række konkurrerende eu-ropæiske lufthavne. Selskabet forventer således, at resultatet i2012 bliver bedre end 2011, også når der korrigeres for en bety-delig gevinst fra frasalget af en ejerandel i Newcastle Airport.Lad mig også fremhæve, at det er lykkedes TV 2/DANMARK atfå stabiliseret sine resultater.Efter at TV2 kom i økonomiske problemer i 2008, blev der ud-arbejdet en omstruktureringsplan, som havde til formål at skabeen mere robust forretningsmodel, herunder abonnementsbeta-ling. TV2 er nu et mere solidt selskab, som ved de seneste to års-regnskaber har leveret positive resultater.[Statslige selskaber med markedsmæssige udfordringer]

DONG Energy er et af de selskaber, der nu mærker effekten afden økonomiske krise. En ugunstig prisudvikling på energimar-kederne – ikke bare i Danmark, men også i resten af Europa –har påvirket indtjeningen negativt.Især gasmarkedet har vist sig udfordrende. Blandt andet har laveeuropæiske priser på CO2-kvoter og kul ført til, at selskabet harmåttet foretage store nedskrivninger og hensættelser på en rækkegasrelaterede aktiver.DONG Energy står dog langt fra alene med denne udfordring.Eksempelvis foretog det store svenske energiselskab Vattenfall ideres regnskab for 3. kvartal 2012 en nedskrivning på 8,6 mia.SEK, der navnlig henføres til deres hollandske aktiviteter.. Ogsåde to store tyske børsnoterede energiselskaber E.ON og RWEhar oplevet tilbagegang i deres gas-forretning.DONG Energy har på baggrund af den seneste udvikling iværk-sat en række tiltag for at styrke selskabets indtjening – herunderomfattende omkostningsreduktion og målrettede frasalg, der skalbidrage til en mere fokuseret koncern.By og Havn er ligeledes udfordret af den økonomiske udvikling.På ejendomsmarkedet oplever man generelt begrænset salgsakti-vitet og faldende priser. Selskabet har derfor været nødsaget til atnedskrive værdien af mange af deres ejendomme og byggeretter.Tilsvarende mærker Freja ejendomme også de vanskelige forholdpå ejendomsmarkedet. Selskabet sælger færre af deres ejendom-me, og overskuddene har været beskedne de seneste år. Dette erimidlertid ikke et problem, men viser snarere gevinsten ved atsælge frigjorte statslige ejendomme gennem Freja. Freja har såle-des mulighed for at være tålmodig og afvente, at der kan opnåsden rette pris for ejendommene, hvorved staten på sigt opnår engevinst i forhold til, hvis de tidligere statslige ejere gennemførteforcerede salg i det nuværende marked.[Statslige selskaber med strukturelle udfordringer]

Udover effekterne af konjunkturudviklingen, spiller mere struk-turelle forhold en væsentlig rolle for andre statslige selskaber.Et selskab som PostNord er udfordret af strukturelle forhold iform af et grundlæggende skift i selskabets forretningsvilkår in-den for selskabets kernevirksomhed.Således er der sket en betydelig nedgang postmængderne - blandtandet som følge af den øgede digitalisering. I alt er postmængdenfaldet med 45 pct. over de seneste 10 år, og alene de seneste to århar faldet været på 21 pct.Da størstedelen af selskabets omsætning og indtjening er knyttettil den traditionelle postvirksomhed, er det naturligvis vanskeligtfor PostNord at opretholde en fornuftig indtjening, ligesom derligger betydelige udfordringer forude. Det skyldes blandt andetselskabets befordringspligt i Danmark og Sverige, der betyder, atomkostningerne ikke nødvendigvis kan reduceres i takt med defaldende mængder.Selskabet leverer imidlertid fortsat positive resultater, og der fo-retages løbende omkostningstilpasninger og effektiviseringer.For SAS har strukturelle udfordringer eksisteret gennem 10-15år. Blandt som følge af en organisation og løn- og ansættelsesvil-kår, der var fastsat i tiden, hvor SAS stort set havde monopol iSkandinavien, var selskabet dårligt rustet, da konkurrencen fraisær lavprisselskaberne for alvor satte ind i slutningen af1990’erne.Siden har det været et kapløb med tiden i forhold til at få bragtomkostningerne ned, så selskabet kunne blive konkurrencedyg-tigt. Og mens der i de forløbne 10 år er realiseret omkostnings-besparelser i et omfang, som der næppe findes fortilfælde for iandre skandinaviske virksomheder, er det først med den senesteplan, at SAS selv vurderer at have skabt en konkurrencedygtigplatform.Jeg vender tilbage til SAS i de efterfølgende samrådsspørgsmål.

Endelig vil jeg knytte et par ord til udviklingen i DSB, som erden største af de tre selvstændige offentlige virksomheder.Virksomheden har gennem de sidste par år være økonomisk ud-fordret. Det har resulteret i et driftsunderskud ved de sidste toårsregnskaber.En række forhold har bidraget hertil. Blandt andet har selskabetværet negativt påvirket af udfordringerne med leveringen af IC4-togene og tab på investeringer i forbindelse med kørsel på uden-landske strækninger.Selskabets indtjening presse endvidere af høj gæld og høje perso-naleomkostninger, blandt andet på grund af forholdsvis ufleksib-le arbejdstidsregler.Der er igangsat en omfattende effektiviseringsindsats med dennye ledelse i spidsen. Det er målet at reducere selskabets om-kostninger og skabe en mere robust og bæredygtig økonomi.Det er forventningen, at DSB ved udgangen af 2014 skal haveforbedret driften med 1 mia. kr.[Afrunding]

Lad mig afslutte med at gentage min indledende bemærkning.De statslige selskaber er af meget forskellig karakter. Det er såle-des vanskeligt at tegne et entydigt billede af den økonomiske ud-vikling. En række selskaber klarer sig fornuftigt, mens andre afforskellige grunde er mere udfordret.Men jeg synes også, at det kendetegner de selskaber, der er ud-fordrede, at deres nuværende ledelser tager udfordringerne alvor-ligt og forsøger at adressere dem. Effektiviseringsprogrammer ogstørre fokus på kerneforretningen er således også i mange statsli-ge selskaber blevet en del af dagligdagen.

Spørgsmål

Svar