FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om effekten på den offentlige beskæftigelse frem mod 2020, til finansministeren

Vil ministeren vurdere effekten på den offentlige beskæftigelse frem mod 2020,hvis der gennemføres real offentlig nulvækst svarende til, at lønrammen opregule-res med lønstigningerne og varerammen opreguleres med prisstigningerne, samti-dig med at der er real nulvækst i både medarbejderantallet og i varekøbet?Svar

Med de i spørgsmålet opstillede forudsætninger omkring real offentlig nulvækst vilden offentlige beskæftigelse som udgangspunkt være uændret i perioden 2014-20.Med de i spørgsmålet opstillede forudsætninger vil den andel af de løbende of-fentlige forbrugsudgifter, der (netto) anvendes til køb af varer og tjenester fra pri-vate leverandører, gradvist og vedvarende være faldende, mens den andel, derbruges på lønudgifter til offentligt ansatte, gradvist vil være stigende.Det vil være et brud med den tendens, der har været siden 1990 til, at en større ogstørre andel af det skattefinansierede offentlige forbrug leveres af private virk-somheder,jf. figur 1.

Anm.: Det offentlige (netto) varekøb er her defineret som summen af det offentliges køb af varer og tjenester (inationalregnskabet også kaldet ”forbrug i produktionen”) og sociale ydelser i naturalier fratrukket det of-fentliges salg af varer og tjenester. Varekøbskvoten (netto), er målt i pct. af offentligt forbrug ekskl. af-skrivninger (også kaldet ”forbrug af fast realkapital” i nationalregnskabet).Kilde: Danmarks Statistiks ADAM-databank og egne beregninger.

At varekøbskvoten (netto) falder med de opstillede forudsætninger skyldes, at deoffentlige lønstigninger generelt er større end prisstigningerne på de varer og tje-nesteydelser, som det offentlige køber i den private sektor. Det afspejler produkti-vitetsfremskridt i den private sektor, mens offentlige og private lønninger over tidudvikler sig parallelt.Mens det er muligt at opretholde nulvækst ved uændret offentlig beskæftigelse oguændret vare- og tjenestekøb i en kortere årrække, er det næppe en realistisk for-udsætning på længere sigt, medmindre der målrettet sigtes efter, at private virk-somheder skal levere en mindre del af de skattefinansierede offentlige ydelser,og/eller omfanget af brugerbetaling sættes markant op. Den brugerbetalte del afde offentlige ydelser indgår i privatforbruget i nationalregnskabet.Det bemærkes afslutningsvis, at tekniske forhold medfører, at væksten i ”den realeoffentlige lønsum” kan afvige fra væksten i den offentlige beskæftigelse. Det erden reale lønsum, der indgår i opgørelsen af det reale offentlige forbrug i national-regnskabet. Ved uændret offentlig beskæftigelse kan der fx være en vis vækst i den

reale lønsum (og dermed et bidrag til realvækst i det offentlige forbrug), hvis detgennemsnitlige uddannelses- og erfaringsniveau blandt de offentligt ansatte stiger,eller hvis den gennemsnitlige arbejdstid stiger. I de seneste 20 år er den reale løn-sum, som opgjort af Danmarks Statistik, i gennemsnit vokset med ca. � procent-point mere om året end den offentlige beskæftigelse.

Det offentliges køb (netto) af varer og tjenester hos private virksomheder, 1980-2020