FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om arbejdsudbudseffekten og virkningen på de offentlige finanser ved ændring af lov om sygedagpenge, til finansministeren

Medarbejderkarensdage betyder, at medarbejderen ikke modtager økonomiskkompensation eller løn ved sygdom i de pågældende karensdage. Danmark harkortvarigt haft en karensdag på sygefraværet i perioden 1983-86, mens Sverige harhaft karensdage på sygefravær før 1987 og igen siden 1993.Der er generelt begrænset viden omkring effekterne af at indføre karensdage, menoverordnet indebærer det følgende:1. Umiddelbart reduceres lønudbetalinger og derved øges de private virksomhe-ders indtjening og de offentlige institutioners lønudgifter reduceres også.2. En indførelse af karensdage kan potentielt påvirke sygefraværet. Denne effektkan både være positiv og negativ.Ad 1)På kort sigt vil en karensdag på sygefraværet sænke erhvervsbelastningen, idet ar-bejdsgiverne ikke længere skal finansiere starten af sygdomsperioden for den en-kelte. Denne konkurrenceevneforbedring vil øge efterspørgslen efter arbejdskraft,beskæftigelsen og derved også midlertidigt forbedre de offentlige finanser. De la-vere offentlige lønudbetalinger medfører endvidere, at det offentlige forbrug fal-der. Forslaget om karensdage skønnes derfor initialt en positiv effekt på de offent-lige finanser.På længere sigt neutraliseres konkurrenceevneforbedringen, idet lønniveauet pånogle års sigt som udgangspunkt vil være bestemt af produktiviteten. Det afspejlesi højere årslønninger, så den samlede lønsum i den private og offentlige sektorøges tilsvarende med indkomsttabet ved karensdagen. Karensdagens effekt på er-hvervsbelastningen og de offentlige finanser vil derfor være midlertidig, når derses bort fra eventuel påvirkning af den enkeltes tilbøjelighed til sygemelding.

Ad 2)En karensdag på sygefraværet kan have permanent virkning på sygdomsmønstret,men der er kun få studier, der belyser effekterne af dette. Et af de få reelle effekt-studier er et svensk studie af Petterson & Thoursie (2006)1, som peger på to mod-satrettede virkninger på sygefraværet, hvor det konkluderes, at samlet set øges sy-gefraværet som af indførelse af en enkelt karensdag.En karensdag har tendens til at sænke det korte sygefravær på 1-7 dage, idet om-kostningerne ved sygemelding reducerer antallet af sygemeldinger. Omvendt for-øges det mellemlange sygefravær. Det kan skyldes, at sygemeldte vil være sikre på,at de er helt raske, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet for at undgå tilbage-fald og derved udgiften ved endnu en karensdag.Samtidig kan indførslen af karensdage indebære, at arbejdstagerne i højere grad ta-ger på arbejde, selvom de er syge, og de risikerer derved at forværre sygdommenyderligere og øger risikoen for smitte. Endelig kan resultatet dække over, at nogletager en ekstra sygedag for at blive kompenseret for karensdagen.Stigningen i sygefraværet vil på kort sigt medføre, at virksomhedernes personale-omkostninger stiger, idet der skal ansættes flere medarbejdere til samme løn, for atkunne opretholde den efterspurgte produktion. Dette vil reducere den konkurren-ceforbedring som virksomhederne får initialt, dog højst sandsynligt uden at domi-nere den.Samlet vurderes det med betydelig usikkerhed, at indførelse af en enkelt karensdagvil have ingen eller svag opadgående effekt på sygefraværet lang sigt og således påmedføre en risiko for svækkede offentlige finanser.Øges antallet af karensdage forventes det, at sygefraværet reduceres, hvis antalletaf karensdage bliver tilstrækkelig stort. Der eksisterer dog ikke tilstrækkelig videntil at vurdere om 2 eller 3 karensdage er tilstrækkelig til, at medføre en samlet re-duktion i sygefraværet og derved en styrkelse af de offentlige finanser på lang sigt.Med venlig hilsenBjarne Corydon

Spørgsmål

Svar