Virkningerne af regeringens uddannelsesmålsætninger afhænger af, hvilket ud-gangspunkt der sammenlignes med. Det er i besvarelsen lagt til grund, at der erspurgt til virkningerne på de offentlige finanser af, at andelen af en ungdomsår-gang, som gennemfører en videregående uddannelse, øges fra 50 pct. til 60 pct.,svarende til forskellen mellem de oprindelige uddannelsesmålsætninger og denneregeringens målsætning for de videregående uddannelser. Det er i besvarelsenendvidere valgt at fokusere på de varige virkninger på de offentlige finanser.Det bemærkes, at en række tidligere offentliggjorte beregninger af virkningerne påde offentlige finanser af at indfri regeringens uddannelsesmålsætninger – bl.a. iDanmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020fra maj 2012 samt iVækstplan DK – Teknisk baggrundsrapportfra marts 2013 – har haft et andet bereg-ningsmæssigt udgangspunkt. Udgangspunktet for disse beregninger er, at der medden uddannelsesadfærd, der lå til grund forDanmark i arbejde,var en forventningom, at 54 pct. af en ungdomsårgang ville gennemføre en videregående uddannelsei 2020. Set i forhold til dette udgangspunkt indebærer indfrielse af regeringens ud-dannelsesmålsætning alene en forøgelse af andelen, som gennemfører en videre-gående uddannelse, fra 54 til 60 pct. Disse beregninger viser endvidere virkningenpå de offentlige finanser i 2020 af øgede udgifter til SU og lavere skatteindtægter(fordi arbejdsudbuddet reduceres for de personer, der er under uddannelse), menomfatter ikke øgede driftsudgifter i forbindelse med det øgede uddannelsesom-fang.Indfrielse af målsætningen om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføreen videregående uddannelse – set i forhold til den tidligere målsætning på 50 pct.,jf. omtale ovenfor – skønnes isoleret set at indebære en varig svækkelse af de of-

fentlige finanser på i størrelsesordenen 6� mia. kr. eksklusive de positive virknin-ger på de offentlige finanser af et øget uddannelsesniveau og cirka 4,6 mia. kr. in-klusive disse virkninger, svarende til en selvfinansieringsgrad på 25 pct.,jf. tabel 1.Indfrielse af uddannelsesmålsætningen skønnes endvidere at øge den samlede vel-stand (BNP) med i størrelsesordenen 1� pct. på lang sigt. Der er væsentlig usik-kerhed om størrelsen af disse virkninger. De konkrete beregningsforudsætningergennemgås nedenfor.Tabel 1

Virkninger af indfrielse af uddannelsesmålsætninger og afskaffelse af topskat

Uddannelsesmålsætninger

Varig virkning på offentlig saldo, mia. kr.Selvfinansieringsgrad, pct.Bidrag til velstand i 2020, pct. af BNPBidrag til velstand i 2060, pct. af BNP-4,6251)-�1�

Afskaffelse af topskat

-8½252)½½

En afskaffelse af topskatten skønnes at indebære en varig svækkelse af de offentli-ge finanser på cirka 11,3 mia. kr. inklusive tilbageløb, men før afledte adfærdsvirk-ninger og cirka 8½ mia. kr. inklusive afledte adfærdsvirkninger,jf. tabel 1,svarendetil en selvfinansieringsgrad på cirka 25 pct. Det vurderes, at en afskaffelse af top-skatten vil øge den samlede velstand med ca. ½ pct. af BNP på langt sigt. Det skalbemærkes, at en afskaffelse af topskatten udover at øge arbejdsudbuddet i timervil tilskynde til mere uddannelse, større arbejdsintensitet samt til at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Disse effekter er ikke medregnet.Det skal understreges, at de samlede virkninger af henholdsvis skærpede uddan-nelsesmålsætninger og afskaffelse af topskatten afhænger af finansieringen. Det eri besvarelsen forudsat, at finansieringen er strukturneutral.Som nævnt øges BNP på langt sigt med omkring 1� pct. ved indfrielse af deskærpede uddannelsesmålsætninger. Det kan blandt andet henføres til den pro-duktivitetsstigning, der følger af et generelt højere uddannelsesniveau. På korteresigt indebærer de skærpede uddannelsesmålsætninger en svag reduktion af BNP,jf.figur 1.Det skyldes en mindre reduktion i andelen af befolkningen i beskæftigelse.På længere sigt overstiger de positive afledte virkninger på BNP af øget produkti-vitet de negative virkninger af en mindre andel i beskæftigelse.

Beregningsforudsætninger vedrørende uddannelsesmålsætningerRegeringens uddannelsesmålsætninger indebærer, jf. regeringsgrundlaget, at 95pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, at 60pct. skal gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre enlang videregående uddannelse. Regeringens uddannelsesmålsætninger indebærerset i forhold til de tidligere uddannelsesmålsætninger isoleret set en skærpelse afmålsætningen for andelen, som skal gennemføre en videregående uddannelse, fra50 til 60 pct. af en ungdomsårgang. Der har ikke tidligere været sat et konkret målfor andelen, der skal opnå en lang videregående uddannelse.I de aktuelle beregninger er det konkret forudsat, at uddannelsesmålsætningerneopfyldes frem mod 2020, idet andelen af en ungdomsårgang, som gennemfører enlang videregående uddannelse, dog forudsættes at svare til den senest kendte ud-dannelsesadfærd (27 pct.). Det svarer til de forudsætninger, der er lagt til grundforVækstplan DK – stærke virksomheder, flere job,jf. nærmere beskrivelse iVækstplanDK – teknisk baggrundsrapport,Finansministeriet, marts 2013.De aktuelle beregninger afspejler således isoleret set effekterne af, at 60 pct. af enungdomsårgang opnår en videregående uddannelse, herunder at 27 pct. opnår enlang videregående uddannelse, set i forhold til effekterne af den tidligere målsæt-ning om, at 50 pct. opnår en videregående uddannelse, herunder at 22½ pct. op-når en lang videregående uddannelse.11

Højere uddannelsesniveau er generelt en god investering for samfundet, som viaøget produktivitet på langt sigt kan øge den samlede velstand (BNP). Undersøgel-ser peger på, at der både kan være direkte effekter på produktiviteten (som giverudslag i den enkeltes lønniveau) og indirekte effekter, som for eksempel at højt-uddannedes viden har en positiv afsmittende effekt på produktiviteten i den en-kelte virksomhed og i resten af samfundet.Et højere uddannelsesniveau kan også øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmar-kedet efter endt uddannelse. Denne effekt kan henføres til en generel positivsammenhæng mellem uddannelsesniveau og erhvervsdeltagelse2. Den positivelangsigtede virkning på arbejdsudbuddet af et højere uddannelsesniveau skal dogsammenholdes med, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er lavere i de år, hvor deunge er under uddannelse. Et øget uddannelsesomfang indebærer dermed umid-delbart flere studerende og dermed færre i beskæftigelse.Øget produktivitet vil som udgangspunkt ikke styrke de offentlige finanser. Detskyldes, at øget produktivitet – givet de nuværende institutionelle rammer og un-der visse beregningsmæssige antagelser – fører til en nogenlunde parallel stigning isåvel de offentlige indtægter som udgifter3.Effekten på de offentlige finanser af øgede investeringer i uddannelse afhængerdermed primært af effekten på arbejdsudbuddet og af de umiddelbart afledte om-kostninger for det offentlige. Den samlede betydning af et øget uddannelsesniveaufor de offentlige finanser kan henføres til:Øgede driftsudgifter til uddannelsesinstitutionerne via taxametersystemet.Øgede udgifter til SU (og evt. mindre udgifter til bl.a. kontanthjælp).Mindre skatteindtægter fra det fald i arbejdsudbuddet, der følger af, at ungearbejder mindre, mens de uddanner sig.Større skatteindtægter (og mindre overførselsudgifter) fra den stigning i ar-bejdsudbuddet, der følger af, at personer med en uddannelse har højere er-hvervsdeltagelse og bedre beskæftigelsesmuligheder end personer uden ud-dannelse.

De aktuelle beregninger peger på, at den sidstnævnte effekt ikke kan ventes at op-veje den samlede virkning af de tre førstnævnte effekter.Frem mod 2020skønnesindfrielse af de skærpede uddannelsesmålsætninger isoleret set at indebære ensvækkelse af de offentlige finanser på i størrelsesordenen 5,9 mia. kr. set i forholdtil den tidligere uddannelsesmålsætning på 50 pct.IVækstplan DK – Stærke virksomheder, flere jobfra februar 2013 samt iDanmark i ar-bejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020fra maj 2012 er afsat 2 mia. kr. i 2020Den observerede sammenhæng kan dog ikke udelukkende tilskrives uddannelsesniveauet i sig selv. Derimod skyldes det iet vist omfang, at personer, som tager en uddannelse, i forvejen besidder forskellige egenskaber, der ville have givet dem enhøjere tilknytning til arbejdsmarkedet,jf. Finansministeriets arbejdspapir 24/2011.I beregningerne af virkningerne på den øko-nomiske vækst er der taget højde for dette forhold.3Givet de beregningsmæssige antagelser, der normalt anvendes i de mellemfristede fremskrivninger.2

til at indfri uddannelsesmålsætningen om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skalgennemføre en videregående uddannelse. Det afspejler, jf. omtale i indledningen,den isolerede virkning på den offentlige saldo af øgede udgifter til SU og ændretarbejdsudbud af at øge andelen med videregående uddannelser fra 54 pct. til 60pct., idet der som nævnt – med den uddannelsesadfærd, der lå til grund forDan-mark i arbejde– var en forventning om, at 54 pct. af en ungdomsårgang i udgangs-punktet ville gennemføre en videregående uddannelse i 2020.Det bemærkes, at de samlede merudgifter til opfyldelsen af uddannelsesmålsæt-ningerne i 2020 er indregnet og finansieret inden for rammerne af den 2020-fremskrivning, der ligger til grund forVækstplan DK.Det skønnes på nuværendetidspunkt, at målsætningen om, at 60 pct. skal gennemføre en videregående ud-dannelse, vil blive opnået, hvis den nuværende uddannelsesadfærd fastholdesfremadrettet, jf. ogsåVækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport,Finansministerietmarts 2013. Det bemærkes i den forbindelse, at de øgede driftsudgifter i uddan-nelsessystemet finansieres inden for den samlede offentlige forbrugsramme vedprioriteringer på de årlige finanslove.På længere sigtskønnes de offentlige finanser svækket med omkring 4,6 mia. kr.,jf.tabel 1.Den varige svækkelse af de offentlige finanser vil være mindre end i 2020, itakt med at de positive bruttoeffekter på beskæftigelsen øges. Øgede udgifter tilSU, øgede driftsudgifter samt mindre skatteindtægter fra det lavere arbejdsudbud,der følger af, at unge arbejder mindre, mens de uddanner sig, jf. ovenfor, indebæ-rer isoleret set en varig svækkelse af de offentlige finanser på i størrelsesordenen6� mia. kr. Imidlertid skønnes de offentlige finanser styrket med godt og vel 1½mia. kr. som følge af den stigning i arbejdsudbuddet, der er resultatet af et højereuddannelsesniveau. Samlet skønnes de offentlige finanser dermed varigt at blivesvækket med i størrelsesordenen 4,6 mia. kr.Virkningen på de offentlige finanser modsvares som nævnt af en forøgelse af densamlede velstand på lang sigt i størrelsesordenen 1� pct. af BNP. Det trækker iso-leret set ned i BNP-væksten, at beskæftigelsen på lang sigt reduceres lidt, svarendetil en varig reduktion af BNP på ca. 0,3 pct. af BNP. Den samlede velstand øgesimidlertid væsentligt som følge af en skønnet forøgelse af produktiviteten på godt2 pct. af BNP.Det er lagt til grund, at det marginale afkast af uddannelse er mindre end det gen-nemsnitlige afkast. Hvis det er gældende, at de personer, der er mest egnede til attage en videregående uddannelse, i forvejen tager en videregående uddannelse, vildet også være for disse personer, at afkastet af en uddannelse er størst. Dermed erdet forventeligt, at afkastet af uddannelse er aftagende i takt med, at der kommerflere personer ind på de videregående uddannelser.Denne sammenhæng understøttes af beregninger af afkastet af uddannelse, dvs.effekten af at opnå et højere uddannelsesniveau på den individuelle produktivitetmålt ved hjælp af timelønnen. Beregninger peger umiddelbart på, at omkring 25

pct. af det samlede afkast af at tage en uddannelse kan henføres til diverse bag-grundskarakteristika, herunder underliggende evner og socioøkonomiske fakto-rer4.I beregningerne er det derfor forudsat, at den isolerede effekt af uddannelse påproduktiviteten udgør 75 pct. af den proportionale effekt. Endvidere er det forud-sat, at den marginale effekt på erhvervsdeltagelsen af et øget uddannelsesniveauudgør 1/3 af den proportionale effekt,jf. Sammenhængen mellem uddannelse og erhvervs-deltagelse(arbejdspapir der kan findes på Finansministeriets hjemmeside). Herveder der søgt at tage højde for, at de personer, som ventes at tage en uddannelsesom følge af de skærpede uddannelsesmålsætninger, ikke nødvendigvis ligner depersoner, som allerede befinder sig i uddannelsessystemet.Beregningsforudsætninger vedrørende afskaffelse af topskattenDet er i de aktuelle beregninger lagt til grund, at virkninger af afskaffelse aftopskatten måles i forhold til den forhøjelse af topskattegrænsen, der følger afskattereformen fra juni 2012.Det fremgår afsvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 69 af 22. november 2012,at den va-rige virkning af en afskaffelse af topskatten skønnes at indebære et mindreprove-nu på 11,3 mia. kr. årligt efter tilbageløb, men før adfærd.Det fremgår endvidere, at en afskaffelse af topskatten skønnes at bidrage til at øgearbejdsudbuddet svarende til ca. 9.000 fuldtidspersoner, hvilket isoleret set styrkerde offentlige finanser med 2,8 mia. kr. Samlet kan den varige svækkelse af de of-fentlige finanser ved en afskaffelse af topskatten således udgøre 8,5 mia. kr. eftertilbageløb og adfærd.Det øgede arbejdsudbud kan hovedsageligt henføres til et øget timeudbud. Detvurderes, at det øgede arbejdsudbud kan øge velstanden på sigt med i størrelses-ordenen ½ pct. af BNP. Denne effekt omfatter som tidligere nævnt ikke effekter-ne af, at en afskaffelse af topskatten vil øge tilskyndelsen til uddannelse, til størrearbejdsintensitet samt til at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.Med venlig hilsenBjarne Corydon

Virkninger af indfrielse af uddannelsesmålsætninger og afskaffelse af topskat

Uddannelsesmålsætninger

Afskaffelse af topskat

Virkning på BNP ved skærpede uddannelsesmål-

sætninger

Virkning på BNP ved afskaffelse af topskat