Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren10. juni 2013
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 103 (Alm. del – §7) af 26.november 2012 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 68 oplyse effekten på beskæftigelsen ogde offentlige finanser ved at provenuet herved bruges på en forhøjelse af beskæf-tigelsesfradraget, herunder en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget?Svar
Det fremgår af svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 68 af 21. november 2012,at en udvidelse af den nuværende ungeydelse til at omfatte kontanthjælpsmodtage-re over 30 år kombineret med en ændring fra satsregulering til inflationsreguleringaf ydelserne vil indebære et styrkelse af de offentlige finanser på 1,8 mia. kr. i 2014stigende til 2,2 mia. kr. i 2030 opgjort efter tilbageløb og inklusive afledte ad-færdsvirkninger.Baseret på beregningsgrundlaget for svaret på spørgsmål 68 vurderes det, at ydel-sesnedsættelsen indebærer en styrkelse af de offentlige finanser på knap 7,7 mia.kr. målt på den varige virkning inklusive afledte adfærdsvirkninger,jf. tabel 1 neden-for.Det skal bemærkes, at der i forbindelse med vurderingen i svaret på spørgsmål 68ikke er taget højde for de afledte virkninger på boligstøtte og fripladstilskud tildaginstitutioner. En anvendelse af råderummet beregnet på basis af spørgsmål 68til en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget vil således indebære en svækkelse af deoffentlige finanser svarende til den afledte virkning på boligstøtte og fripladstil-skud.Når skatteelementerne i skattereformen fra juni 2012 er fuldt implementeret i2022, udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundla-get, dog højst 34.100 kr. (2013-niveau).1. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med bibeholdelse af loftet for det maksimale fradragHvis loftet over beskæftigelsesfradraget bevares, skønnes det med nogen usikker-hed at være muligt, at forhøje af beskæftigelsesfradraget fra 10,65 pct. til 16,88 pct.(med parallel forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 34.100 kr. til54.100 kr.) inden for rammerne af en svækkelse af de offentlige finanser med 7,7
Side 2 af 3
mia. kr. målt på den varige virkning inklusive afledte adfærdsvirkninger. De afledteadfærdsvirkninger er baseret på en skønnet arbejdsudbudsvirkning svarende tilknap 4.000 fuldtidspersoner,jf. tabel 1.Tabel 1Varig virkning på de offentlige finanser af ændringer i kontanthjælp og beskæftigelsesfradrag, 2013-
niveau
Afledte
adfærdsvirkninger
Arbejds-
udbud
Personer13.500Offentlige
finanser
Mia. kr.2,5
Før
Efter
Tilbageløb
tilbageløb
tilbageløb
Efter
tilbageløb
og adfærd
Mia. kr.7,7Mia. kr.Kontanthjælpssats svarende til un-gesatsen for alle samt overgang frasatsregulering til inflationsreguleringAlternativ 1 (loftet bibeholdes)
Beskæftigelsesfradraget øges fra10,65 til 16,88 pct. med parallel for-højelse af loftetAlternativ 2 (loftet ophæves)
Loftet over beskæftigelsesfradragetophæves og procenten hæves fra10,65 til 13,39 pct.- Loftet ophæves- Procenten hæves fra 10,65 til13,39 pct.-13,0-6,5-6,5-11,26,9
Mia. kr.-1,7
Mia. kr.5,2
2,7
-8,4
4.000
0,8
-7,7
3,21,61,6
-9,8-4,9-4,9
14.2009.8004.400
2,21,50,7
-7,7-3,4-4,3
Anm.: Ændringer i beskæftigelsesfradraget er regnet som en ændring i forhold til de skatteregler, der gælder i 2022,når skatteelementerne i skattereformen fra juni 2012 er fuldt implementeret. Det er lagt til grund, at detekstra beskæftigelses fradrag til enlige forsørgere holdes uændret.Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
2. Alternativ forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, hvor loftet ophævesEn ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vurderes at indebære et umid-delbart provenutab på knap 6½ mia. kr., når ophævelsen sker i forlængelse af denfuldt implementerede skattereform fra juni 20121. Ophævelse af loftet skønnes atkunne bidrage til en styrkelse af arbejdsudbuddet svarende til 9.800 fuldtidsperso-ner2. Virkningen på arbejdsudbuddet skal ses i lyset af, at en ophævelse af loftetover beskæftigelsesfradraget vil indebære en reduktion i marginalskatten for nuvæ-rende beskæftigede med lønindkomster over 320.000 kr. og kun i beskedent om-fang påvirker det økonomiske incitament til at overgå fra overførselsindkomst tilbeskæftigelse.
Det er lagt til grund, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er uændret, dvs. at loftet for dette ikke ophæ-ves.2Det relativt høje antal fuldtidspersoner skal ses i lyset af, at ophævelse af loftet svarer til en nedsættelse af topskattepro-centen for så vidt angår om den del af indkomsten, der er arbejdsindkomst, og i øvrigt gældende fra indkomstniveauer, derer lavere end den gældende topskattegrænse.1
Side 3 af 3
Inklusive afledte adfærdsvirkninger skønnes en ophævelse af loftet at indebære ensvækkelse af de offentlige finanser på 3,4 mia. kr. målt på den varige virkning.Dermed vil det indenfor det råderum, der tilvejebringes gennem ændringerne ikontanthjælpen, være muligt at ophæve loftet og samtidig øge procenten fra 10,65til 13,39 pct., hvilket sammen med ophævelse af loftet skønnes at kunne bidragetil at øge arbejdsudbuddet svarende til godt 14.000 fuldtidspersoner,jf. tabel 1.Det skal bemærkes, at den skitserede omdisponering af de offentlige ressourcerindebærer en betydelig omfordeling fra overførselsmodtagere til beskæftigede. Enreduktion i kontanthjælpsniveauet vil især påvirke indkomsten for de 20 pct. afbefolkningen med de laveste indkomster, mens lempelsen i form af fjernelse afmaksimumsgrænsen for beskæftigelsesfradraget hovedsagelig kommer de 40-50pct. af befolkningen med de højeste indkomster til gode. Dertil kommer, at denabsolutte lempelse vil være størst for dem med de højeste indkomster.Endelig må det som nævnt i svaret på spørgsmål 68 lægges til grund, at de kon-tanthjælpsmodtagere, der her berøres af ydelsesnedsættelsen, har mindre mobilitetud af kontanthjælpssystemet.Arbejdsudbudsvirkningerne skal således vurderes i forhold til de fordelingsmæssi-ge hensyn.
Med venlig hilsenBjarne Corydon
