Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del
Offentligt
1292434_0001.png
Handels- og Europaministerens besvarelse af spørgsmål af 24. september 2013 fraFolketingets Europaudvalg almindelig del

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse, om hvor mange flere danskere det forventes, at der skal ansættes iEU's institutioner og inden for hvilke funktioner, siden det af forslaget til finanslov for 2014fremgår, at der sigtes mod flere danskere i EU institutioner

Svar:

Forslaget til finanslov for 2014 afspejler i § 7.11.02.20 en videreførelse af den pulje, der underFinansministeriet i de seneste år har givet mulighed for at refundere en del af lønomkostningertil udlån af danske embedsmænd fra centraladministrationen til EU's institutioner på kontrakteraf 1 til 4 års varighed. Disse udlån fører ikke nødvendigvis til senere ansættelse i EU'sinstitutioner, men bidrager dels til at øge indsigt og indflydelse under udlånet, og dels til atfremme den faglighed hos danske embedsmænd, der på sigt kan øge chancerne for ansættelsei EU.Danmark vurderes fortsat at være passende repræsenteret i EU i forhold til vores befolkningsstørrelse. Men forestående pensioneringer, og vigende tilgang af yngre danske kandidater tilEU's stillinger, indebærer reel risiko for dansk underrepræsentation i EU's institutioner indenfor en kortere årrække med en heraf følgende svækket indflydelse. Regeringen har derfor –bl.a. med udgangspunkt i den daværende europaministers samråd med FolketingetsEuropaudvalg 7. december 2012 – besluttet at etablere en bredt sammensat Analysegruppe,der inden udgangen af 2013 skal fremkomme med forslag til at tiltrække flere danskekandidater til EU's adgangsprøver, og bistå dem i udvælgelsesforløbet. EU'srekrutteringssystem indebærer, at fast ansættelse i institutionerne kun kan ske gennem enbestået adgangsprøve, der normalt udbydes årligt. De beståede kandidater sættes på en”reserveliste”, hvorfra de enkelte institutioner rekrutterer inden for den følgende 12 månedersperiode, når der opstår vakancer. Dansk deltagelse i disse adgangsprøver, og ikke mindstbeståelsesprocenten, har i de seneste år ligget væsentligt under resultaterne for de lande, vinormalt sammenligner os med. Det er derfor et hovedformål med Analysegruppens arbejde oganbefalinger at rette op herpå.EU's rekrutteringssystem og personalepolitik gør det ikke muligt at øremærke stillinger tilbestemte medlemslande i bestemte institutioner; og regeringen er bl.a. på denne baggrundtilbageholdende i forhold til at fastsætte konkrete måltal for den danske repræsentation. Detoverordnede mål forbliver imidlertid, at Danmark fortsat mindst skal være repræsenteret ioverensstemmelse med vores befolkningsstørrelse, og at danske embedsmænd i videst muligtomfang fortsat skal beklæde høje og centralt placerede stillinger. Regeringen er i en løbendedialog med relevante aktører i EU-systemet om, hvorledes dette bedst sikres.Udover den ovenfor omtalte forstærkede indsats for at forbedre rekrutteringen af danskere tilEU's institutioner udfolder Udenrigsministeriet, og herunder især den faste EU-Repræsentation,derfor betydelige bestræbelser på at støtte allerede ansatte danskere i deres forfremmelses-og forflyttelsesperspektiver.