EUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren kan forholde sig til, om den af overvismanden foreslåede model for mere lempelige krav til overholdelse af stabilitets- og vækstpagten er mulig inden for de gældende regler. Der henvises til Berlingske Tidende af 13. marts 2013 til økonomi- og inderigsministeren, kopi til europaministeren

FolketingetsEuropaudvalg har d.20.03.2013 stillet følgende spørgsmål nr. 72 (alm.del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Finn Sørensen (EL).Spørgsmålnr. 72:”I forlængelse af afrapporteringen fra DER i Europaudvalget den 19. marts2013 bedes ministe-ren forholde sig til, om den af overvismanden foreslåedemodel for mere lempelige krav til over-holdelse af stabilitets- og vækstpagtener mulig inden for de gældende regler. Der henvises tilBerlingske Tidende af13. marts 2013 jf. flg. link: http://www.b.dk/globalt/overvismand-vil-have-eusrige-lande-til-at-bruge-flere-penge.”

Svar:EU’s finanspolitiske regler i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten og EU-landeneskonkrete henstillinger, som er vedtaget på grundlag af disse regler, er allerede fleksib-le og tager hensyn til de forskellige landes økonomiske situationer og udfordringer,herunder konjunkturudviklingen.De finanspolitiske regler indebærer, at landene skal undgå offentlige underskud påover 3 pct. af BNP. Såfremt dette er overskredet, skal underskuddet bringes under 3pct. af BNP året efter konstateringen af overskridelsen, medmindre der foreligger sær-lige omstændigheder. Disse regler er udmøntet i de aktuelle konkrete henstillinger tilde forskellige lande. Henstillingerne indebærer generelt flerårige frister til at få under-skuddet ned under 3 pct. af BNP og indebærer som generelt princip, at lande medforholdsvis store udfordringer, særligt store underskud, får relativt længere frister.Omvendt skal de gennemføre lidt større gennemsnitlige strukturelle budgetforbedrin-ger (stramningskrav). De aktuelle henstillinger til de forskellige lande er således i sigselv et udtryk for fleksibiliteten i de finanspolitiske regler. Henstillingerne skal bidragetil, at landene retter op på de store underskud, der i høj grad afspejler, at mange lan-de, især lande med relativt store råderum, herunder Danmark og Tyskland, gennem-førte væsentlige finanspolitiske lempelser i starten af krisen, blandt andet under detkraftige tilbageslag i 2009.Reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten indebærer endvidere, at et land som har pro-blemer med at efterlevesin henstilling,fordi væksten har udviklet sig svagere end ven-tet på tidspunktet for henstillingens vedtagelse, kan få en revideret henstilling med enforlænget frist, hvis landet har gennemført strukturelle budgetforbedringer på linje medstramningskravet i henstillingen.EU har gjort brug af denne fleksibilitet og hensyntagen til konjunkturudviklingen. Se-nest i løbet af 2012, hvor ECOFINvedtog reviderede henstillinger til Portugal, Græken-land og Spanien. Landenehar opfyldt de centrale betingelser, idet de har gennemførtstrukturelle budgetforbedringer på linje med deres henstillinger, mens de faktiske un-

derskud på de offentlige finanseralligevel ikke er faldet planmæssigt som følge afuventet lav vækst.Da vækstudsigterne er nedjusteret for en række lande i Kommissionens senesteprognose fra januar,er det sandsynligt, at Kommissionen i år vil fremsætte yderligereforslag om reviderede henstillinger med udskudte frister til en række lande, hvis dekonkrete betingelser er opfyldt. Eventuelle forslag vil formodentlig blive fremsat efterKommissionens forårsprognose i maj, når der foreligger endelige tal for 2012 og nyeskøn for 2013.Det er centralt, at sådanne beslutninger træffes inden for rammerne af de gældenderegler i Stabilitets- og Vækstpagten, således man generelt styrker troværdigheden omdet økonomiske samarbejde i EU og særligt undgår svækket troværdighed om deenkelte landes konsolideringsstrategier, der kan betyde svækket tillid og efterspørgselog højere renter på de pågældende landes statsobligationerog dermed yderligerenegative effekter på væksten.