Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål fra Europaudvalgettil europaministeren af 21.januar 2013.EUU alm. del – spørgsmål 23stillet efter ønske fraikkemedlem af udvalgetKarsten Lauritzen (V).
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EUU alm. del, spørgsmål nr. 23.Ministeren bedes redegøre for, hvorledes man har benyttet artikel 259 TEUF omtraktatkrænkelsesprocedure iværksat af en medlemsstat eller hvordan man i de tidligere traktaterhar benyttet lignende artikler? Ligeledes bedes ministeren uddybe proceduren for at benytteartikel 259.Svar:I henhold til artikel 259 TEUF kan en medlemsstat indbringe en sag mod en andenmedlemsstat for EU-Domstolen, hvis den finder, at en anden medlemsstat ikke har overholdten forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne.Medlemsstaten, der ønsker at anlægge sag, skal først forelægge sagen for Kommissionen,hvorefter begge medlemsstater får mulighed for at afgive skriftlige bemærkninger. Herefterafholder Kommissionen en høring, hvor begge medlemsstater får mulighed for at komme medmundtlige bemærkninger. Herefter kan Kommissionen afgive en begrundet udtalelse, hvori dentilkendegiver sin opfattelse af, hvorvidt der foreligger et traktatbrud.Hvis Kommissionen finder, at der er tale om traktatbrud, kan den anklagende medlemsstatvælge at overlade sagen til Kommissionen eller gå videre ved at indbringe sagen for Domstolen.Hvis Kommissionen enten finder, at der ikke er tale om traktatbrud eller ikke afgiver enbegrundet udtalelse inden for tre måneder, kan den anklagende medlemsstat indbringe sagenfor Domstolen.Kommissionens fremtrædende rolle i processen skal ses i lyset af, at det generelt påhvilerKommissionen at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten, jf. artikel 17 TEU.Artikel 259 TEUF – og den tilsvarende artikel i tidligere traktater - er efter Udenrigsministerietsoplysninger kun blevet anvendt i fire sager, der har ført til dom ved EU-Domstolen.
Første gang i sag 141/78, Frankrig mod UK, hvor Frankrig anlagde sag ved – det der denganghed - EF-Domstolen for at få afgjort, hvorvidt en bekendtgørelse udstedt af UK påfiskeriområdet var i overensstemmelse med fællesskabsretten. Dengang var der tale om en saganlagt i henhold til artikel 170 i Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten). Frankrig vandt sagen.I sag C-388/95, Belgien mod Spanien, anlagde Belgien sag mod Spanien for at få afgjort,hvorvidt det var i strid med EU-retten at opretholde spanske regler om at vin, for at få tildelt enkvalificeret oprindelsesbetegnelse (Denominación de origen calificada), skulle tappes på flaske idyrkningsområdet. Sagen blev anlagt med hjemmel i artikel 170 i Maastricht-Traktaten. Dendanske regering intervenerede i denne sag til støtte for Belgien. Spanien vandt i øvrigt sagen, daDomstolen fandt, at de spanske regler ikke udgjorde en restriktion for de frie varebevægelser.I sag C-145/04, Spanien mod UK, ønskede Spanien at få afgjort, hvorvidt en britisk ændring afvalgloven for Gibraltar, der bl.a. muliggjorde deltagelse i valg til Europa-Parlamentet, var i stridmed EU-retten. Sagen blev anlagt efter artikel 227 i Amsterdam-traktaten. Domstolen fandt, atden britiske lov var i overensstemmelse med EU-retten, og UK vandt dermed sagen.Senest anlagde Ungarn sag ved EU-Domstolen, sag C-364/10, Ungarn mod Slovakiet, for at fåafgjort, hvorvidt Slovakiet havde handlet i strid med EU-retten, da Ungarns præsident blevforbudt indrejse på slovakisk område. Denne sag blev anlagt i henhold til artikel 259 TEUF.EU-Domstolen frifandt Slovakiet.
