ERU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om en redegørelse for ministerens indstilling til dagsorden får rådsmødet (ØKOFIN) d. 4/12-12, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har d. 28. november 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 92 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Gaardsted (S).Spørgsmål nr. 92:”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til dagsordenen for rådsmødet(ØKOFIN) den 4. december 2012.”Svar:På dagsordenen for ECOFIN den 4. december 2012 vurderes nedenstående punkterat være relevante for udvalget. For nærmere detaljer om alle sagerne samtdagsordenspunkt 1 om forslaget til forordning vedr. styrket eurosamarbejde ”twopack”,som der ikke er bemærkninger til, henvises tilØkonomi- og Indenrigsministerietssamlenotat vedrørende ECOFIN den 4. december 2012, som er oversendt tilErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets orientering.

Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)Der er lagt op til en ny drøftelse af sagen om kapitalkrav. Der foreligger ikke et nytsamlet kompromisforslag. Det er uklart, om det vil være muligt at nå målet om enaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet inden årsskiftet. De mest centraleuenigheder mellem Rådet og Europa-Parlamentet vedrører likviditetsreglerne, navnligde mulige regler vedr. ”stabil finansiering”, NSFR (”Net Stable Funding Ratio”),aflønning (loft over bonusser) og krav om kønskvoter.Om NSFR gælder det, at Rådet - herunder Danmark - holder fast i, at et sådant kravskal vurderes nærmere med henblik politisk stillingtagen om nogle år. Europa-Parlamentet mener, at Kommissionen skal kunne indføre kravet via en delegeretretsakt. Det er uklart, hvor et kompromis vil lande.Med hensyn til andre regler i kapitalkravene af betydning for dansk realkredit er derikke nogen væsentlig udvikling. Det gælder fortsat, at vurderingen af aktivers likviditetbaseres på objektive kriterier. Opgaven er at fastholde denne løsning. Præambel 74 ikompromisforslaget, som er foreslået af Europa-Parlamentet vedrører blandt andetlikviditetsreglerne og dansk realkredit. Forventningen er på nuværende tidspunkt, atden vil blive fastholdt i kompromisforslaget med mindre justeringer.Med hensyn til reglerne om aflønning har Europa-Parlamentet foreslået stramninger,nemlig at den variable del af aflønningen ikke må være større end den faste del. Deter uklart, hvilket kompromis der kan findes.Vi er åbne for at se på yderligere begrænsninger af den variable løn, da de danskekrav på visse punkter er strammere.

Vi er i forhandlingerne for nylig blevet opmærksomme på en problemstilling, somvedrører muligheden for at kræve offentliggørelse af individuelle lønninger forbankdirektører og direktionsmedlemmer. Dette oplysningskrav blev indført i Danmark i2011 på baggrund af den politiske aftale om ansvarlig aflønningspolitik. Kravet indgårimidlertid ikke i de nye EU-regler. Med de nye EU-kapitalregler totalharmoniseres deleaf EU-aflønningsreglerne, og f.eks. krav om offentliggørelse, der ikke indgår eksplicit iEU-reglerne, vil umiddelbart ikke kunne opretholdes.Det arbejder vi selvfølgelig på at reparere, så vi kan fortsætte den danske praksisuændret. Vi har fremført denne prioritet i forhandlingerne og er i dialog medformandskabet på basis af konkrete tekstforslag. Vi har ikke aktuelt grund til at tro, atder vil være modstand mod en løsning blandt de andre medlemslande.Fælles banktilsynECOFIN skal drøfte forslaget om et fælles banktilsyn og forslaget om ændring afforordningen om banktilsyns-myndigheden, EBA (European Banking Authority). Etfælles tilsyn kan bidrage til at bryde den onde cirkel mellem svage offentlige finanserog svage banker i især eurolandene. Det vil være godt for stabiliteten i Europa ogdermed for Danmark, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej. Derforhandles fortsat, og det er endnu uklart, hvornår en aftale kan nås. Det EuropæiskeRåd vil drøfte sagen på topmødet den 13.-14. december 2012.På FEU den 30. november 2012 blev der derfor bedt om mandat til dansk holdning tilvedtagelsen af de to retsakter, så det fælles tilsyn kan etableres i regi af ECB.Folketinget blev ikke bedt om at tage stilling til en mulig dansk deltagelse i det fællestilsyn. Det er endnu for tidligt.Uanset dansk deltagelse eller ej, besluttes forslaget om et fælles tilsyn medenstemmighed blandt alle EU-lande. Bemyndigelse til at eurolandene kan gå videre,kræver altså også dansk stillingtagen. Ligeledes uafhængigt af dansk deltagelse, skalder tages stilling til EBA-forslaget, der vedtages med kvalificeret flertal.Den vigtige prioritet med hensyn til EBA er, at denne myndighed fortsat spiller dencentrale rolle som udsteder af regler, standarder mv. på tilsynsområdet for EU27, såder bliver ens spilleregler på tværs af hele EU. Lande i det fælles tilsyn ventes ipraksis at koordinere holdninger til EBA’s beslutninger. Landene i det fælles tilsyn villemed gældende regler på egen hånd i stort omfang kunne afgøre EBA-sagerne udenstøtte fra landene uden for det fælles tilsyn. Man må derfor justere EBA-stemmereglerne for at bevare reel indflydelse, også for lande uden for det fællestilsyn. Det gælder især vedtagelsen af bindende tekniske tilsynsstandarder, som ervigtigt for tilsynspraksis i de enkelte lande. Der arbejdes med forskellige modeller,f.eks. modeller med dobbelt flertal blandt landene inden for og uden for det fællestilsyn. Det er forslag, vi fra dansk side er positive over for.Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af EBA-forslaget, hvis det endeligekompromis indebærer en balance i EBA mellem deltagende og ikke deltagende lande.Den vigtige prioritet med hensyn til det fælles tilsyn er at sikre de bedste vilkår for evt.dansk deltagelse i tilsynet.Vi arbejder således for, at et fælles tilsyn skal være åbent på ligeværdige vilkår for alleEU-lande, der ønsker at deltage. Det aktuelle kompromisforslag lægger op til, atdeltagende ikke-eurolande får plads i ECB’s nye Tilsynsråd, på lige vilkår medeurolandene.ECB’s Styrelsesråd, hvor kun eurolandene er med, er ECB’s øverste organ, og kan isidste ende forkaste Tilsynsrådets beslutninger. Det aktuelle kompromisforslag lægger

imidlertid op til, at ikke-eurolande kan undlade at følge afgørelser, hvor Styrelsesrådethar forkastet Tilsynsrådets beslutning. ECB kan til gengæld opsige samarbejdet medikke-eurolandet under visse betingelser. De nærmere modeller forhandles fortsat.Vi arbejder også for, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj og på linje medkvaliteten af det danske tilsyn. Der skal også sikres en effektiv og robust arbejdsdelingmellem ECB og de nationale tilsyn. Der er lagt op til en model, hvor de nationale tilsynvaretager tilsynet med de mindste institutter (under en vis størrelse), men underretningslinjer fra ECB, og således, at ECB til hver en tid kan vælge at overtage detdirekte tilsyn. Den nærmere arbejdsdeling forhandles fortsat.For at sikre, at det fælles tilsyn kan rumme velfungerende forretningsmodeller, somf.eks. det danske realkreditsystem, arbejder regeringen også for, at det fælles tilsynskal tage højde for institutternes forskellige forretningsmodeller.Fra dansk side anerkender vi fremskridtene på disse punkter, som vi arbejder på atfastholde og forbedre yderligere. Regeringen forventer således at kunne støttevedtagelsen af tilsynsforslaget.Mht. spørgsmålet om eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsyn, er det ligeledespositivt, at det går den rigtige vej, når det gælder ikke-eurolandes mulighed for atdeltage på ligeværdige vilkår.Beslutning om dansk deltagelse vil dog først skulle tages senere. Som sagt pågårforhandlingerne fortsat. Når selve tilsynsforslaget er færdigforhandlet skal indholdet idet mulige tætte samarbejde med ECB for ikke-eurolande præciseres, og vi skal haveet godt billede af den samlede ”bankunion”, som tilsynsforslaget er én del af. Herunderisær den fælles ordning for afvikling af nødlidende banker (principper, finansiering,adgang for ikke-eurolande m.v.), som Kommissionen ventes at fremlægge forslag om,næste år.Hér vil vi også have en række interesser fra dansk side. Vi lægger bl.a. vægt på etregime med det mål, at det er bankerne selv, og ikke de offentlige finanser, der bæreromkostningerne ved bankkriser. Det skal sikres, at dette vil gælde i et fælles system.Vi vil derfor først på et senere tidspunkt kunne tage stilling til eventuel danskdeltagelse i det fælles tilsyn på baggrund af en vurdering af fordele og ulemper. Detforventes at vi vender tilbage til sagen igen senere.Afgift på finansielle transaktioner (FTT)Kommissionens forslag om bemyndigelse til, at de interesserede lande går videre medforstærket samarbejde om en finansielle transaktionsskat (FTT), blev præsenteret påECOFIN 13. november 2012. Forslaget ventes drøftet igen på det kommenderådsmøde, men vil nok først kunne vedtages (kvalificeret flertal) på et rådsmøde istarten af det nye år, da Europa-Parlamentets godkendelse er endnu ikke på plads.Når bemyndigelsesforslaget er vedtaget, vil Kommissionen formelt kunne fremsættesubstansforslaget. Kun de lande, som deltager i det forstærkede samarbejde, harstemmeret. Forslaget ventes at ligge tæt på Kommissionens oprindelige FTT-forslag.Regeringens holdning er, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i etforstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundetmed at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny.

Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen i lyset af dekonkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.Regeringen vil kunne tilslutte sig bemyndigelsesforslaget. Vi ønsker dog, atkonsekvenserne for ikke-deltagende ved forstærket samarbejdet bliver belyst. Vi ersammen med andre ikke-deltagende lande bl.a. optaget af, at et forstærketsamarbejde ikke kompromitterer det indre marked, og ikke har uhensigtsmæssigeeffekter på de finansielle markeder i ikke-deltagende lande.Europæiske semester: Procedure for makroøkonomiske ubalancer –scoreboard-rapportDet nye samarbejde om makroøkonomiske ubalancer blev gennemført første gang i2012. Tolv lande blev udpeget af Kommissionen til en dybdegående analyser,herunder Danmark.Kommissionen fremsatte ikke forslag til henstillinger om korrektion af ubalancer fornogen lande. De landespecifikke anbefalinger, som alle EU-lande fik som afslutningpå semesteret omfattede dog anbefalinger om ubalancerne for de udepegede lande.Kommissionen har netop fremlagt sin nye indikator-rapport. Den nye rapport udpegerde samme tolv lande som sidste år, og desuden også Nederlandene og Malta, tildybdegående analyser. Rapporten peger typisk – men med forskelle på tværs aflande – på fortsatte udfordringer i forhold til især høj gældssætning (privat og offentlig)samt svækket konkurrenceevneudvikling.For Danmark peger Kommissionen igen på udfordringerne vedrørende svækketkonkurrenceevne og høj privat bruttogæld, om end Kommissionen bemærker, at envis korrektion har fundet sted i enhedslønomkostninger (det vil sige ilønudvikling/produktivitet samlet set) og i den private gæld.Kommissionen vil nu skulle gennemføre en dybdegående analyse af de udpegedelande, som altså kan resultere i anbefalinger eller forslag til Rådet om egentligehenstillinger, hvis ubalancerne vurderes særligt alvorlige. ECOFIN vil på detkommende møde drøfte rapporten som input til Kommissionens videre analyser.ECOFIN ventes at komme tilbage til sagen i det nye år.Regeringen støtter det nye samarbejde om makroubalancer og er indforstået med ennærmere analyse af Danmarks udfordringer.Europæisk semester: Kommissions Vækstundersøgelse 2013Kommissionen har fornyligt offentliggjort sin årlige vækstundersøgelse, der erudgangspunktet for det Europæiske Semester. ECOFIN skal have en kort orienteringog skal først på møderne i januar og februar 2013 have drøftelser med henblik på atudarbejde rådskonklusioner med input om de overordnende pejlemærker for denøkonomiske politik til brug for DER i marts 2012. Landene ventes at tage højde forkonklusionerne, når de i april fremlægger deres konvergensprogrammer samtnationale reformprogrammer.Vækstundersøgelsen 2013 skitserer EU-landenes overordnede udfordringer ogkommer med en række generelle anbefalinger, men ikke landespecifikke anbefalinger.Kommissionen anbefaler på linje med vækstundersøgelsen 2012, at arbejdet i EU ogmedlemslandene koncentrerer sig om følgende prioriteter:• Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering• Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet• Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden• Håndtering af arbejdsløsheden og sociale konsekvenser af krisen• Modernisering af den offentlige forvaltning.

Kommissionen har som bilag offentliggjort en statusrapport for det Indre Marked.Regeringen vil vende tilbage til vækstundersøgelsen i forbindelse med rådsmøderne idet nye år.Spørgsmål vedr. den Økonomiske og Monetære Union (ØMU)ECOFIN skal muligvis drøfte spørgsmål i relation til ØMU-debatten i regi af DER. Derforventes ikke konkrete beslutninger. Udover spørgsmål om ”bankunion” rummerØMU-debatten overvejelser om at styrke regler og koordinering vedr. finanspolitik ogøvrig økonomisk politik samt demokratisk legitimitet.DER-formanden skal fremlægge en endelig ØMU-rapport med en tids- oghandlingsplan inden DER den 13.-14. december 2012. Det er endnu uklart, hvadrapporten vil indeholde. Kommissionen har i denne uge fremlagt et debatoplæg medforslag til at styrke ØMU’en på kort og længere sigt.Forslagene omfatter implementering af de allerede besluttede reformer af detøkonomiske samarbejde, banktilsyn m.v., men også indførelse af et begrænseteurobudget til at støtte gennemførelsen af reformer og til konjunkturstabilisering,forskellige muligheder for fælles udstedelse og hæftelse for gæld, samt styrketfinanspolitisk samarbejde, f.eks. muligheder for at godkende eller ikke godkendefinanslove i lande, der ikke overholder reglerne. Nogle idéer er således relativtvidtgående. DER-rapporten må ventes at indeholde nogle af de samme forslag, menmåske ikke at være lige så vidtgående, og der ventes ikke på nuværende tidspunkt atvære generel opbakning til vidtgående skridt.Et centralt dansk budskab i ØMU-debatten er at man bør fokusere på de styrkelser afdet økonomiske samarbejde, som allerede er besluttet eller planlagt, herunder destærkere økonomisk-politiske spilleregler og bankunionen med fælles tilsyn m.v.Fra dansk side indgår vi åbent og konstruktivt i debatten og må tage stilling til konkreteforslag, når de kommer. Vi har interesse i et velfungerende eurosamarbejde, og vilikke stå i vejen for forbedringer, som eurolandene måtte blive enige om. Samtidig skalvi sikre integriteten af EU27 og det indre marked og undgå at der skabes for store skelmellem eurolandene og resten af EU.Vi har desuden en helt konkret interesse i, at eventuelle styrkelser af eurosamarbejdetikke kommer til at blokere en åben og lige adgang til en bankunion for alle EU-lande,der ønsker det. Adgangen til eventuelle fælles finansieringsmekanismer til at håndterenødlidende banker bør f.eks. ikke begrænses til eurolandene.Implementering af Stabilitets- og VækstpagtenEurolandene, Kommissionen og IMF blev mandag enige om en revidering afGrækenlands låneprogram. Dermed er vejen banet for næste låneudbetaling tilGrækenland.På ECOFIN ventes eurolandene i lyset af denne aftale at vedtage et revideret pålæg,det vil sige en skærpet henstilling, til Grækenland. Grækenland ventes at få to årekstra til at leve op til kravene, og skal således gennemføre konsolideringstiltag forsikre et overskud på den primære offentlige saldo, det vil sige saldoen fraregnetrenteudgifter, på 4,5 pct. af BNP i 2016.ECOFIN ventes at konkludere, at Malta har levet op til sin henstilling. EU’s reglersiger, at et land kan få ophævet sin henstilling, hvis faktiske EU-tal viser, atunderskuddet er bragt under 3 pct. af BNP, og hvis Kommissionens prognose pegerpå, at underskuddet vil forblive under 3 pct. af BNP fremadrettet. Det gælder for Malta.

Samtidig vurderes Malta at have efterlevet henstillingens stramningskrav på 0,75 pct.af BNP i 2011.ECOFIN skal også drøfte Spaniens efterlevelse af den reviderede henstilling, somblev vedtaget på ECOFIN den 13. juli 2012 og som udskød fristen for korrektion af detuforholdsmæssigt store underskud fra 2013 til 2014, og fremsatte konkretekonsolideringskrav og budgetmål for perioden 2012-2014. Spaniens efterlevelse afhenstillingen vurderes foreløbig at være på sporet. Underskuddet ventes dog ikke atfalde i overensstemmelse med de nominelle budgetmål for 2012-2014, da deoffentlige finanser er under pres fra lavkonjunkturen, øgede renteudgifter, problemer iden finansielle sektor og omstilling af økonomien fra indenlandsk efterspørgsel tileksport.Spanien gennemfører imidlertid en omfattende finanspolitisk konsolidering i 2012, deroverholder henstillingens stramningskrav, og for 2013 er der også planlagt omfattendestramninger, mens konkretisering af besparelser i 2014 udestår. Kommissionenvurderer, at Spanien overordnet efterlever stramningskravene. Henstillingen vurderessamlet set foreløbig at være på sporet, men udviklingen følges tæt. Den spanskekonsolidering har understøttet et fald i rentespændene siden i sommer.Regeringen støtter ophævelsen af henstillingen for Malta og Kommissionensvurdering af SpanienRevisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2011På ECOFIN den 4. december ventes Revisionsretten at præsentere årsberetningenom Unionens budgetgennemførelse - med tilhørende revisionserklæring - forregnskabsåret 2011.I den del af revisionserklæringen, der omhandler regnskabernes rigtighed, anførerRevisionsretten, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’sindtægter og udgifter samt finansielle stilling. Der er - for femte år i træk - tale om enpositiv erklæring uden forbehold.Hvad angår revisionserklæringen om de transaktioner, der ligger til grund forregnskabet, har Retten heller ikke i år set sig i stand til at afgive en positiv erklæringfor alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed - og dermed forbetalingerne som helhed.Retten afgiver en positiv erklæring for EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelsersamt betalingerne inden for de to udgiftsområder ”Eksterne forbindelser, bistand ogudvidelse”, samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområdervurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, det vil sige med fejl i under 2 % afbetalingerne.Retten afgiver en negativ erklæring om de underliggende betalinger på de resterendefem udgiftsområder, der omfatter ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”;”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi ogtransport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling”samt ”Forskning og andre interne politikker”.På disse budgetområder skønner Retten, at der er fejl i over 2 % af betalingerne,hvorved fejlforekomsten ligger over det af Retten definerede acceptable niveau.På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens ibetalingerne som helhed er steget en smule fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011.Denne stigning på 0,2 % i fejlfrekvensen som helhed skyldes hovedsageligt en højerefejlforekomst på landbrugs- og forskningsområderne, der ikke opvejes af et fald i

fejlforekomsten på områderne samhørighed samt eksterne forbindelser, bistand ogudvidelse.Sammenfattende konkluderer Revisionsretten, at skønnet for 2011 overfejlforekomsten i betalingerne som helhed stort set er uændret i forhold til året før.Revisionsrettens årsberetning indeholder flere kritiske bemærkninger om Danmark.Det drejer sig om en række svagheder ved overvågnings- og kontrolsystemerne pålandbrugsområdet, som Retten konstaterede under et revisionsbesøg i 2011.I Danmark er det Fødevareministeriet, der står for gennemførelsen af EU’slandbrugsstøtteordninger. Fødevareministeriet har oplyst, at man siden Rettenssystemundersøgelse har gennemført en lang række foranstaltninger, som skalforbedre forvaltningen og kontrollen af landbrugsstøtten, og at yderligere tiltag er vedat blive iværksat.Der skal ikke drages konklusioner på mødet i ECOFIN. Det vil først skulle ske påmødet i marts måned til næste år.Vi vender derfor tilbage til sagen, når regeringen forelægger sit forhandlingsoplæg omRådets dechargehenstilling, hvilket forventes at ske forud for ECOFIN den 5. marts tilnæste år.