Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del
Offentligt
18. januar 2009
Bilag 2.3: Incitamenter til exit og restriktioner på udbytteFormålet med de statslige kapitalindskud er, at staten midlertidigt stillerrisikovillig kapital til rådighed for bankerne. For at kapitalindskuddenekan medregnes i kreditinstitutternes kernekapital, er det imidlertid en for-udsætning, at der ikke er et fast indfrielsestidspunkt, eller mulighed forstaten for at kræve lånet indfriet.Med den valgte form for hybrid kernekapital har pengeinstitutterne bådemulighed for og incitamenter til at afvikle kapitalindskuddet.Der er for det første givet mulighed for, at pengeinstitutterne kan indfrilånet efter 3 år.For det andet er der indarbejdet to elementer i modellen, der giver enøkonomisk tilskyndelse for kreditinstitutterne til at indfri kapitalindskud-dene. For det første vil den løbende rentebetaling stige, hvis pengeinsti-tuttet i større omfang begynder at udbetale udbytte. For det andet er deøkonomiske vilkår for indfrielse udformet, således at det er dyrere at ind-fri efter det femte år.Den dividende-relaterede rentebetaling er ikke en begrænsning på insti-tutternes udbytte, men alene en sikring af at staten altid får mere i rente,end hvad aktionærerne får i udbytte.2. Pengeinstitutternes mulighed for at indfriIndregning af kapitalindskuddet i kreditinstitutternes kernekapital forud-sætter, at der ikke er en fast løbetid.Der gives imidlertid mulighed for, at pengeinstitutterne allerede efter 3 årkan indfri de statslige kapitalindskud. Indfrielse skal godkendes af Fi-nanstilsynet og forudsætter blandt andet, at de statslige kapitalindskud er-stattes af kapital af en tilsvarende kvalitet.2. Incitamenter til indfrielseFor det første lægges der op til at lade den løbende rentebetaling stige,hvis pengeinstituttet i større omfang begynder at udbetale udbytte.Idéen med denne dividende-mekanisme er, at den giver pengeinstitutterneet incitament til erstatte den statslige kapital med privat kapital i et scena-rium, hvor pengeinstitutterne igen får luft til at udbetale høje udbytter.
2/3
Det sker konkret ved, at den løbende forretning efter det tredje år fastsæt-tes på følgende måde:En løbende minimumsforrentning på 10 procent, ellerEn dividende-relateret løbende forrentning på 125 procent af densamlede dividendebetaling skaleret med udstedelsens andel afværdien af instituttet på udstedelsestidspunktet, hvis dette beløb erhøjere end ovenfor.Udstedelsens andel af værdien af instituttet på udstedelsestidspunktet eret udtryk for statens relative vægt i instituttet. Denne model sikrer, at sta-ten får det ønskede afkast, uden at kreditinstitutternes muligheder for atændre aktiekapitalen – fx lave nyudstedelser, aktiesplit osv. – begrænses.Dermed er der heller ikke behov for fx statslig vetoret i forhold til beslut-ninger, der vedrører kreditinstitutternes aktiekapital.Værdien af instituttet opgøres for børsnoterede banker som markedsvær-dien, mens den for øvrige banker vil blive opgjort som den indre værdi påudstedelsestidspunktet. For banker, der er datterselskaber af børsnoteredeselskaber, vil der blive forhandlet en konkret løsning. For øvrige ikke-børsnoterede virksomheder og realkreditinstitutter tages der udgangs-punkt i den i regnskabet opgjorte indre værdi. For spare- og andelskasserskal der laves et skøn over værdien.Mekanismen kan illustreres ved et eksempel. En børsnoteret bank meden markedsværdi på 10 mia. kr. får et statsligt kapitalindskud på 5 mia.kr. Som udgangspunkt er rentebetalingen derfor 500 mio. kr. ved en ren-te på 10 pct.Hvis instituttet i fx det 5. år samlet set udbetaler dividende for 500 mio.kr. vil den dividende-relaterede rente være 313 mio. kr. (500 mio. kr. gan-ge 1,25 gange 0,50). Den faktiske rentebetaling bliver derfor 500 mio. kr.Hvis instituttet i stedet for samlet set udbetaler dividende for 900 mio. kr.vil den dividende-relaterede rente være 563 mio. kr. (900 mio. kr. gange1,25 gange 0,50). Den faktiske rentebetaling bliver derfor i dette tilfælde563 mio. kr.Sandsynligheden for at dividende-mekanismen bliver bindende afhængeraf den fremtidige aktiekursudvikling. Jo større fremtidige kursstigninger,jo større er sandsynligheden for at mekanismen bliver bindende, og pen-geinstitutterne derved vil ønske at erstatte den "dyre" statslige kapitalmed "billigere" privat kapital.Den anden mekanisme, der giver institutterne et incitament til indfrielseer, at de økonomiske vilkår for indfrielse er udformet, således at det erdyrere at indfri efter det femte år. Konkret sker det ved, at indfrielse kan
3/3
ske til pari de første 5 år, mens det i det 6. år skal ske til kurs 105, og fradet 7. år og frem skal ske til kurs 110. Derved bliver den effektive for-rentning højere, hvis indfrielse sker efter det 5. år.3. UdbyttepolitikDen dividende-relaterede rentebetaling er som nævnt ovenfor ikke udtrykfor en begrænsning på institutternes udbytte, men alene en sikring af atstaten altid for mere i rente, end hvad aktionærerne får i udbytte.Frem til 30. september 2010 vil der for alle pengeinstitutter omfattet afden statslige garantiordning være forbud mod at udbetale udbytte. Medhenblik på at tiltrække privat kapital, vil det, efter september 2010, igenblive muligt at foretage udbyttebetalinger, men kun i det omfang, udbyt-terne kan finansieres ud af de løbende overskud.Den ovenfor nævnte dividende-mekanisme vil tidligst komme i brug efterdet tredje år, dvs. i 2012.
