Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del
Offentligt
18. januar 2009
Bilag 2.2: Prisfastsættelse af kapitalindskud
EU har udarbejdet retningslinjer for prissætningen af kapitalindskud ikreditinstitutioner. For såkaldt hybrid kernekapital er mindstekravet sat tilrenten på en femårig statsobligation tillagt en samlet risikopræmie på 6pct. point.Givet at den femårige statsobligationsrente aktuelt er ca. 3 pct., giver detet gennemsnitligt afkastkrav på mindst 9 pct.Afkastkravet skal holdes op mod det aktuelle markedsafkast, der for stør-re børsnoterede pengeinstitutter er på 11-15 pct.Der forventes i modellen et gennemsnitligt forventet afkastkrav på om-kring 10 pct., hvilket er på niveau med, hvad der har været anvendt i an-dre EU-lande.Prisdifferentiering ved kapitalindskudAfkastkravet skal i overensstemmelse med EU’s retningslinier derudoverfastsættes individuelt for det enkelte institut ud fra deres kvalitet målt vedfx kapitaloverdækning og risikoprofil.Behovet for at differentiere mellem institutterne skal også ses i lyset af, atudgangspunktet for modellen er, at alle kreditinstitutter, der opfylder lo-vens kapitalkrav, kan søge om et statsligt kapitalindskud. Der skal der-med fastsættes nogle retningslinier for prisfastsættelsen af det statsligekapitalindskud i det enkelte institut.I EU’s retningslinier er der som mål for graden af risiko, som spiller indpå prisdifferentieringen af kapitalindskuddet, lagt en betydelig vægt pårating. Kreditinstitutter med en rating på A eller derover kan i henhold tilEU’s retningslinjer undgå tillæg til minimumsprisen.De internationale historiske erfaringer er, at institutter med en rating påAA- eller derover (kaldet gruppe I) i gennemsnit har en risikopræmie påkernekapital, der er ca. � pct. point lavere, end hvad der gælder for insti-tutter med en rating mellem A- og A+ (gruppe II), mens risikopræmienfor institutter med en rating på BBB+ eller derunder (gruppe III) i gen-nemsnit har en risikopræmie på kernekapital, der er ca. 2 1/4 pct. pointhøjere end institutter i gruppe I.2/2
Der er imidlertid kun et fåtal af danske kreditinstitutter, der er ratede. Deter dog muligt at indplacere institutter uden rating i disse tre grupper vedat sammenligne dem med de ratede institutter på en række underliggendefaktorer, som••••••KernekapitalGearingIndlånsunderskudLikviditetsrisikoIndtjeningKreditkvalitet
Derved vil alle institutter - på et gennemsigtigt og objektivt grundlag -kunne klassificeres ind i tre kategorier.Prisfastsættelsen af de enkelte institutter vil samlet set indebære, at rentenvil variere fra ca. 9 pct. og op til ca. 11 � pct., jf. tabellen. I det omfang,at der forekommer ændringer i den nuværende rente på den femårigestatsobligation, vil det slå direkte ud i nedenstående renter.Afkastkrav for forskellige typer af pengeinstitutter
I("God" rating)Afkastkrav i pct.9II(”Moderat”rating)9�III(”Dårlig”rating)11�
Den faktiske gennemsnitlige rente vil afhænge af, hvilke kreditinstitutter,der søger, og hvor meget de søger.Der findes ikke generelt tal for afkast på kernekapital for de danske pen-geinstitutter. Imidlertid kan der laves et skøn over den historiske spred-ning i afkastkrav til den efterstillede kapital, der består af den suppleren-de lånekapital og den hybride kernekapital. Her viser tallene, at gruppe 1institutterne historisk har betalt en rente på deres efterstillede kapital, derer ca. ½ pct. point lavere end gruppe 2 institutter og ca. 1½ pct. point la-vere end gruppe 3 institutter.Når der tages hensyn til, at kernekapital er mere risikofyldt end supple-rende lånekapital, understøtter tallene en spredning på op til 21/4pct. po-int for kernekapital. Der findes ikke tal for afkastet på supplerende kapi-tal og hybrid kernekapital for gruppe 4 institutterne.
