Bilag 2.1: Hybrid kernekapitalEt statsligt kapitalindskud i danske pengeinstitutter vil ske i form af hy-brid kernekapital, som tæller med i pengeinstitutternes kernekapital-grundlag.Hybrid kernekapital er et ansvarligt stående lån uden udløbsdato efternærmere regler, der er fastsat i Lov om finansiel virksomhed. Hybrid ker-nekapital er som navnet antyder en hybrid. I dette tilfælde en hybrid mel-lem et ansvarligt lån og aktiekapital.Hybrid kernekapital kan udformes på forskellig vis, jf. neden for, men viloverordnet have følgende karakteristika:••Hybrid kernekapital kan alene tilbagebetales, hvis Finanstilsynet gi-ver tilladelse hertil.Ejerne af hybrid kernekapital modtager løbende en rentebetaling påkapitalindskuddet. Dog kan pengeinstituttet undlade at betale renterunder nærmere bestemte omstændigheder.I en konkurssituation vil hybrid kernekapital stå foran aktiekapital,men efter ansvarlig lånekapital og simple kreditorer.

Reguleringen af hybrid kernekapitalI dag kan hybrid kernekapital maksimalt udgøre 15 pct. af kernekapitalen,men der er i EU ved at blive lagt sidste hånd på en revision af kapital-kravsdirektiverne, som opfølgning på den finansielle krise. Ændringerneblev vedtaget på ECOFIN den 2. december 2008, men er ikke vedtaget iEuropaparlamentet. Med ændringen af kapitalkravsdirektiverne læggesder op til et nyt regelsæt på medregning i kernekapitalen af hybrid kerne-kapital.Reglerne fastslår følgende grænser:1. Hybrid kernekapital uden udløbsdato, der både skal konverteres tilaktiekapital i en nødsituation, og til enhver tid kan konverteres tilaktiekapital på tilsynsmyndighedernes forlangende, kan udgøre optil 50 pct. af kernekapitalen (egenkapital og hybrid kernekapital).

2. Anden hybrid kernekapital må udgøre op til 35 pct. af kernekapi-talen.3. Hybrid kernekapital med udløbsdato og/eller hybrid kernekapital,der indeholder incitamenter til refinansiering – f.eks. step up klau-sul, eksempelvis en automatisk renteforhøjelse - må højst udgøre15 pct. af kernekapitalen.Ændringerne af kapitalkravsdirektiverne skal være implementeret i Dan-mark inden den 31. december 2010, og hybrid kernekapital, som ikkeoverholder de nye regler, vil derefter ikke kunne medregnes i den samle-de kernekapital.Finanstilsynet vurderer, at det ikke er et problem, at indfrielseskursen idet statslige kapitalindskud stiger efter 5 år, fordi pengeinstituttets løben-de omkostninger ikke påvirkes.Praktiske forhold i forbindelse med konkrete kapitalindskudHvis hybrid kernekapital skal udgøre mere end 35 pct. af den samledekernekapital, er det som nævnt et krav, at den hybride kernekapital skalvære af en type, som Finanstilsynet kan kræve omdannet til aktiekapital,hvis pengeinstituttet kommer i vanskeligheder. I en sådan situation vilstaten blive aktionær i pengeinstituttet.Konverteringsforholdet fastsættes ud fra kursen på bankens aktier påtidspunktet for konverteringen. Det bemærkes, at staten i tilfælde af ensådan tvangsmæssig konvertering vil kunne få ejerandele på væsentligtover 50 pct. Såfremt kreditinstituttet har stemmeretsbegrænsninger, fårstaten imidlertid ikke en indflydelse svarende til en normal majoritetsak-tionær. Dette vurderes ikke hensigtsmæssigt, da det forhindrer staten i atforsvare værdien af sine aktier eksempelvis ved at gennemtvinge et salgaf selskabet. Derfor vil en konvertering af det statslige kapitalindskud tilaktier på grundlag af krav fra Finanstilsynet automatisk føre til, at stem-meretsbegrænsninger ophæves. Dette vurderes som et rimeligt krav, datvangskonvertering kun bliver relevant, hvis kreditinstituttet kommer ivanskeligheder. Dvs. hvis det har vist sig, at den eksisterende ejerkredsikke gennem sammensætning af bestyrelse mv. har kunnet sikret en hen-sigtsmæssig drift.For institutter, hvor den hybride kernekapital udgør mindre end 35 pct. afden samlede kernekapital, er det ikke et krav, at Finanstilsynet skal kunnekræve den hybride kernekapital omdannet til aktiekapital, hvis pengein-stituttet kommer i vanskeligheder.Staten vil kun indskyde hybrid kernekapital af en type, som indeholder etvilkår om tvangskonvertering på foranledning af Finanstilsynet, hvis deter nødvendigt at gå op over 35 pct. af kernekapitalen for at sikre en til-

strækkelig kapitalisering af det enkelte pengeinstitut, det vil sige, at pen-geinstituttet får en kernekapitalprocent på 12.Det er vurderingen, at 12 pengeinstitutter kan få brug for et kapitalind-skud, hvor andelen af den hybride kernekapital vil udgøre mere end 35pct. af kernekapitalen, jf. tabel 1. Set i forhold til de samlede risikovæg-tede aktiver udgør de 12 pengeinstitutter 11 pct. af de samlede risikovæg-tede aktiver. I lyset af at regnskaberne for 2008 viser yderligere tab, kanantallet af pengeinstitutter være større end 12.Tabel 1: Fordeling af institutter og andel af hybrid kernekapital ved kapitalind-skud

Hybrid andel af kernekapital

Løft på mindst 12

0 pct. 0-15 pct. 15-35 pct. 35-50 pct. I alt

12

981218140Antal ved 0

12

05771140Antal ved +3Andel af risikovægte-

11

de aktiver ved mulig-11770100hed for 0Andel af risikovægte-

11

de aktiver ved mulig-0386100hed for +3Anm.: Roskilde Bank og ebh bank er udeladt.Kilde: Regnskaber for 1. halvår 2008 for gruppe 4 og regnskaber fra 3. kvartal gruppe 1-3 samt indberetninger til Finanstilsynet.