Bilag 2: Statslige kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne

1) Alle kreditinstitutter i Danmark, der overholder lovens krav til sol-vens mv., kan frem til 30. juni 2009 søge om tilførsel af et statsligtkapitalindskud. Der vil som led i ansøgningen skulle indsendes en re-degørelse for instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter medrevisionspåtegning af relevante dele af redegørelsen. Redegørelsenskal dokumentere, at kreditinstituttet overholder lovens krav til sol-vens mv., herunder dets individuelle solvensbehov.2) Der tilføres et så stort ansvarligt lån, at polstringen i det enkelte insti-tut mod fremtidige tab er tilstrækkelig stor til at skabe luft i udlånspo-litikken, jf. bilag 1. Som udgangspunkt vil det derfor være et krav, atalle deltagende kreditinstitutterefterkapitalindskuddet skal have enkernekapitalprocent på mindst 12. Institutter, derførkapitalindskud-det har en kernekapitalprocent på 9 eller derover, vil højest kunne fået kapitalindskud svarende til en forøgelse af kernekapitalprocentenmed 3, mens indskuddet for institutter med en kernekapitalprocent påunder 9 vil udgøre forskellen mellem 12 og deres kernekapitalpro-cent.Ordningen er målrettet mod at sikre øget kreditgivning i Danmark.Der vil derfor i lovgivningen være et forbud mod at føre kapitalen tilmoderselskaber og søsterselskaber. For datterselskaber af finansiellekoncerner vil det indgå i aftalevilkårene, at den tilførte kapital i videstmuligt omfang skal anvendes til at sikre konsolidering og øget kredit-givning i Danmark. Det sker for at sikre, at indskuddene anvendes tilat skabe rum til udlånsvirksomhed samt undgå, at kapitalindførslenskaber konkurrenceforvridning på fx forsikrings- og pensionsområdetmellem koncernforbundne selskaber og andre selskaber.3) Som alternativ til, at det statslige kapitalindskud aftales direkte, vildet enkelte penge- eller realkreditinstitut kunne anmode om, at statenstår som underwriter ved en kapitalrejsning blandt private investorer.Som underwriter garanterer staten for at dække den del af det samledekapitalindskud, der ikke dækkes af private investorer. Det vil dog væ-re en forudsætning, at instituttet kan sandsynliggøre, at der kan til-trækkes private investorer.

4) Den statslige kapitaltilførsel vil ske i form af hybrid kernekapital, somer et stående ansvarligt obligationslån uden udløbsdato, jf. bilag 2.1.5) Forrentningen skal i overensstemmelse med EUs retningslinjer fast-sættes individuelt for de enkelte penge- og realkreditinstitutter. Kre-ditinstitutterne indplaceres, på et gennemsigtigt og objektivt grundlag,i tre priskategorier i et interval fra godt 9 pct. og op til knap 12 pct. iårlig rente, jf. bilag 2.2. Prisen på kapitaltilførslen forventes i gen-nemsnit at blive ca. 10 pct. årligt.6) Det er hensigten, at statslige kapitalindskud skal være midlertidige.Staten har mulighed for at sælge og i øvrigt disponere over den hybri-de kernekapital. Alle penge- og realkreditinstitutterne skal - dog tid-ligst efter 3 år – selv have mulighed for at afvikle kapitalindskuddet.Indfrielse vil forudsætte Finanstilsynets forudgående godkendelsemed henblik på at sikre mod, at bankens kapitalgrundlag bliver forsvagt. Der er samtidig indarbejdet elementer i modellen, der giver enøkonomisk tilskyndelse for kreditinstitutterne til at indfri kapitalind-skuddet. Det sker dels ved at den løbende rentebetaling vil stige, hvispengeinstituttet i større omfang begynder at udbetale udbytte. Endvi-dere er de økonomiske vilkår for indfrielse udformet, således at det erdyrere at indfri efter det femte år, jf. bilag 2.3.7) I aftalen mellem staten og det enkelte pengeinstitut vil indgå, at kapi-talindskuddet gives med det formål at skabe luft i udlånspolitikken forat modvirke en kreditklemme. Der vil være en forpligtelse for institut-tet til halvårligt at aflægge redegørelse for udviklingen i udlånenesamt for instituttets udlånspolitik. Redegørelserne offentliggøres.Økonomi- og erhvervsministeren vil fastsætte retningslinier for detnærmere indhold af redegørelsen, som blandt andet vil skulle inde-holde følgende:oUdlånets fordeling på husholdninger og virksomheder,herunder brancher, samt på kredittyper og lånestørrelser.oKvalitativ beskrivelse af udlånspolitikken, herunder æn-dringer i udlånsbetingelser og vilkår.Økonomi- og Erhvervsministeriet vil halvårligt udarbejde en samletredegørelse om udviklingen i kreditmulighederne, der vil blive drøftetmed de relevante organisationer og partierne bag aftalen.8) Der er allerede i forbindelse med aftalen fra oktober om sikring af fi-nansiel stabilitet fastsat restriktioner på bankernes udbyttebetalingerog aktieoptionsprogrammer samt forbud mod tilbagekøbs-programmer, og disse betingelser vil være gældende frem til 1. okto-ber 2010.

Med henblik på at tiltrække privat kapital, vil det, efter september2010, igen blive muligt at foretage udbyttebetalinger, men kun i detomfang, udbytterne kan finansieres ud af de løbende overskud. Sålænge staten har skudt kapital ind i en bank, må den ikke aktivt udhu-le kapitalgrundlaget. Derfor vil der være forbud mod tilbage-købsprogrammer.Der vil i den periode, hvor staten står som långiver til institutterne,gælde ata) Det enkelte institut i låneaftalerne forpligter sig tilikke at fradrage mere end halvdelen af direktions-medlemmernes løn i instituttets skatteregnskab. In-stituttet skal i en revisorpåtegnet note til årsregn-skabet oplyse, hvor stort et beløb der er foretagetskattemæssigt fradrag for.b) Forbud mod nye aktieoptionsprogrammer og andrelignende ordninger til direktionen. Eksisterende ak-tieoptionsprogrammer og andre lignende ordningermå ikke forlænges eller fornys.c) Instituttet må ikke aflønne medlemmer af direktio-nen med andre variable lønandele i et omfang, somoverstiger 20 pct. af den samlede grundløn inklusivpension.Dette vil dog kunne fraviges, såfremt det strider imod allerede indgå-ede forpligtelser.

9) Ansøgningerne om et statsligt kapitalindskud indsendes til Økonomi-og Erhvervsministeriet og behandles i regi af Koordinationsgruppenfor finansiel stabilitet (Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansmini-steriet og Nationalbanken) ved hjælp af en task-force, der oprettesmidlertidigt i Økonomi- og Erhvervsministeriet samt bistand fra eks-terne finansielle kompetencer. De kreditinstitutter, der får statsligt ka-pitalindskud, vil skulle dække statens udgifter til eksterne rådgivereog administration af ordningen. Koordinationsgruppen vil, i behand-lingen af ansøgningerne, trække på Finanstilsynet ved bedømmelsenaf, om institutterne opfylder adgangskriterierne. Økonomi- og er-hvervsministeren træffer afgørelse på baggrund af Koordina-tionsgruppens indstilling. Den løbende administration af kapitalind-skuddene skal ske igennem en af statens eksisterende tilskudsadmini-strationer (Økonomistyrelsen).