Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del
Offentligt
18. januar 2009
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, RadikaleVenstre og Liberal Alliance om en kreditpakkeDansk økonomi er tydeligt påvirket af den globale finansielle krise og de svage internationalevækstforhold. Der er stor usikkerhed om, hvor dyb og langvarig den økonomiske krise bliver. En afde centrale faktorer er kreditinstitutternes kreditgivning i de kommende år.Penge- og realkreditinstitutterne løser en væsentlig opgave i samfundsøkonomien ved at sikrefinansiering til kreditværdige virksomheder og husholdninger. Dermed skabes grundlag for vækstog beskæftigelse til gavn for hele samfundsøkonomien.Forudsætningen for, at de finansielle virksomheder kan løfte kreditformidlingsopgaven er, at dereskapitalgrundlag er tilstrækkeligt til at kunne modstå de tab, der erfaringsmæssigt følger i kølvandetpå konjunkturomslag, som det nuværende. Den internationale finansielle krise har også ramtDanmark, men de danske pengeinstitutter bærer også selv en del af ansvaret for den nuværendesituation i de tilfælde, hvor man har ført en alt for lempelig kredit- og udlånsstrategi.Det lægger et stort pres på penge- og realkreditinstitutterne, da private investorer som følge af deninternationale finansielle krise er meget tilbageholdende med at skyde yderligere kapital ind. Udenadgang til kapital kan penge- og realkreditinstitutterne kun modgå risikoen for større tab ved atslanke balancerne gennem en stramning af lånevilkårene for virksomheder og husholdninger.På baggrund af de seneste års udvikling kan der være behov for en tilpasning på kreditmarkedet,men truslen for samfundet er, at tilpasningen bliver så stor, at selv sunde virksomheder ikke kanlåne tilstrækkeligt til at sikre drift, arbejdspladser og vækst. En sådan kreditklemme fører tilindskrænkninger og et reduceret investeringsniveau, hvilket svækker realøkonomien og forøgerrisikoen for tab i pengeinstitutterne. De historiske erfaringer viser, at de samfundsøkonomiskeeffekter af kapitalmangel i den finansielle sektor kan være betydelige og langvarige.Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statsligekapitalindskud.Kapitalindskuddene skal bidrage til at normalisere udlånspolitikken og dermed mindske risikoen foren selvforstærkende negativ spiral mellem den finansielle sektor og samfundsøkonomien i øvrigt.Såfremt alle kreditinstitutter fuldt ud benytter sig af tilbuddet, vil der blive tilført ca. 100 mia. kr. iny kernekapital fra staten, hvoraf ca. 75 mia. kr. går til pengeinstitutter og ca. 25 mia. kr. tilrealkreditinstitutter, jf. bilag 1. Det vil selv med en forsigtig gearing give rum for en markantforøgelse af udlånene.De statslige kapitalindskud er grundlæggende lån, der skal forrentes og tilbagebetales. Parternelægger vægt på, at staten opnår et afkast, der svarer til den risiko, staten påføres ved at stille kapitaltil rådighed. Derfor forventes de statslige kapitalindskud ikke at påvirke den finanspolitiskeholdbarhed.
2
Parterne lægger samtidig vægt på, at der er tale om en ekstraordinær situation, og at et midlertidigtstatsligt kapitalindskud ikke er et udtryk for, at staten på længere sigt skal stille kapital til rådighedfor penge- og realkreditinstitutterne.For yderligere at sikre at danske eksportvirksomheder har tilstrækkelig adgang til kredit til gavn fordansk eksport, etableres der under Eksport Kredit Fonden en eksportlåneordning, der skal sikrefinansiering af danske virksomheders eksportforretninger.Vækstfonden har allerede som led i finansloven for 2009 fået en midlertidig statsgaranteretlåneadgang på 500 mio. kr. i perioden 2009-2011med henblik på at sikre mulighed for opretholdelseaf en moderat aktivitet i den aktuelle situation.For at styrke kreditmulighederne indføres der endvidere en 3-årig overgangsordning for detsikkerhedsnet (statsgarantien), der blev spændt ud under almindelige udlån med aftalen om sikringaf finansiel stabilitet fra oktober 2008 (bankpakken). Ordningen skal samtidig tilbydes tilrealkreditinstitutterne på udstedelsen af deres supplerende sikkerhedsstillelse på særligt dækkedeobligationer.Parterne er endvidere enige om, at der af hensyn til den finansielle stabilitet fremover er behov foren styrket og mere fokuseret finansiel regulering for at genvinde virksomhedernes oghusholdningernes tillid til de finansielle markeder. Sektoren skal selv yde det nødvendige bidraghertil. Overdreven anvendelse af aktieoptionsprogrammer skal begrænses. I alle finansiellevirksomheder skal generalforsamlinger og repræsentantskaber forholde sig til direktionensaflønning. Endelig indføres et forbud imod pengeinstitutters programmer med lånefinansieret salgaf instituttets egne aktier og garantbeviser. Forbrugerombudsmandens muligheder for at gribe indmod meget aggressiv markedsføring af finansielle produkter skal styrkes.Udviklingen på de finansielle markeder stiller krav om et mere effektivt tilsyn med penge- ogrealkreditinstitutterne, og parterne er derfor enige om, at Finanstilsynet skal styrkes yderligere.Aftalen indeholder følgende elementer:I Statsligt kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne1) Alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, der overholder lovens krav til solvens mv., samtDanmarks Skibskreditfond, kan frem til 30. juni 2009 søge om et statsligt kapitalindskud.Der tilføres et så stort ansvarligt lån, at polstringen i det enkelte institut mod fremtidige tab ertilstrækkelig stor til at skabe luft i udlånspolitikken. Som udgangspunkt vil det derfor være etkrav, at alle deltagende kreditinstitutterefterkapitalindskuddet skal have en kernekapitalprocentpå mindst 12.2) Det statslige kapitalindskud vil ske i form af hybrid kernekapital, som er et stående ansvarligtobligationslån uden udløbsdato, jf. bilag 2.1. Der gives mulighed for at private investorer kandeltage.
3
3) Forrentningen skal i overensstemmelse med EUs retningslinjer fastsættes individuelt for deenkelte penge- og realkreditinstitutter. Kreditinstitutterne indplaceres, på et gennemsigtigt ogobjektivt grundlag, i tre priskategorier i et interval fra godt 9 pct. og op til knap 12 pct. i årligrente, jf. bilag 2.2. Prisen på kapitaltilførslen forventes i gennemsnit at blive ca. 10 pct. årligt.4) Det er hensigten, at statslige kapitalindskud skal være midlertidige. Alle penge- og realkredit-institutterne kan efter 3 år indfri det statslige kapitalindskud og vil få en økonomisk tilskyndelsetil at indfri kapitalindskuddet.5) I aftalen mellem staten og det enkelte pengeinstitut vil indgå, at kapitalindskuddet gives med detformål at skabe luft i udlånspolitikken for at modvirke en kreditklemme. Instituttet vil væreforpligtet til halvårligt at aflægge redegørelse for udviklingen i udlånene samt for instituttetsudlånspolitik. Redegørelserne offentliggøres.Økonomi- og Erhvervsministeriet vil halvårligt udarbejde en samlet redegørelse om udviklingeni kreditmulighederne, der vil blive drøftet med de relevante organisationer og partierne bagaftalen.6) Der er i forbindelse med aftalen fra oktober 2008 om sikring af finansiel stabilitet forbud modbankernes udbyttebetalinger, nye aktieoptionsprogrammer samt tilbagekøbsprogrammer, ogdisse betingelser vil være gældende frem til 1. oktober 2010.Med henblik på at tiltrække privat kapital, vil det, efter september 2010, igen blive muligt atforetage udbyttebetalinger, men kun i det omfang, udbytterne kan finansieres ud af de løbendeoverskud. Så længe staten har skudt kapital ind i en bank, må den ikke aktivt udhulekapitalgrundlaget. Derfor vil der være forbud mod tilbagekøbsprogrammer, så længe staten harskudt kapital ind.Modellen er nærmere beskrevet i bilag 2.II Eksportlåneordning i Eksport Kredit Fonden mv.7) For at understøtte danske virksomheders internationale konkurrenceevne og for at gavne danskeksport, etableres der i regi af Eksport Kredit Fonden en eksportlåneordning, der skal sikrefinansiering af danske virksomheders eksportforretninger. Låneordningen, der er treårig, vilhave en ramme på 20 mia. kr.Virksomhederne søger Eksport Kredit Fonden om lån til finansiering af konkrete eksport-forretninger via deres pengeinstitut. Lånene ydes i risikodeling mellem Eksport Kredit Fondenog pengeinstitutterne med en maksimal garanti fra Eksport Kredit Fonden på 90-95 pct.Lånene ydes på kommercielle vilkår. Ordningen er nærmere beskrevet i bilag 3.8) Vækstfonden har som led i finansloven for 2009 fået en midlertidig statsgaranteret låneadgangpå 500 mio. kr. i perioden 2009-2011med henblik på at sikre mulighed for opretholdelse af enmoderat aktivitet i den aktuelle situation. Statsgarantien skal sikre, at Vækstfonden kan honorereallerede afgivne investeringstilsagn og opfølgningsinvesteringer samt opretholde en moderatinvesterings- og låneaktivitet under den aktuelle finanskrise.
4
III Justeringer af lov om finansiel stabilitet mv.9) Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal sikres samme mulighed for at udstede mellemlangelån frem til 2013 som deres udenlandske konkurrenter.10) Derfor laves der en 3-årig overgangsordning for statsgarantien i Aftale om finansiel stabilitet,hvorved der sikres en gradvis udfasning af den nuværende statsgaranti, som udløber 30.september 2010. Prisfastsættelsen sker i overensstemmelse med EUs retningslinjer. Ordningener nærmere beskrevet i bilag 4.11) Ordningen tilbydes samtidig til realkreditinstitutterne på udstedelsen af deres supplerendesikkerhedsstillelse på særligt dækkede obligationer.12) Dækningen i Indskydergarantifonden hæves til 750.000 kr. med virkning fra 1. oktober 2010.Kapital- og ratepensioner mv. i pengeinstitutterne vil fortsat være dækket fuldt ud.13) Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet A/S får udover de allerede eksisterendeinstrumenter til håndtering af et nødlidende pengeinstitut mulighed for at betale et kontantengangsbeløb til et pengeinstitut for at overtage et nødlidende pengeinstitut. Dette svarer til denmulighed, der i medfør af lov om finansiel stabilitet er til rådighed for Det Private Beredskab.IV. Aflønningsformer14) De finansielle virksomheder spiller en særlig rolle i samfundsøkonomien. Det er derforafgørende, at der ikke er uhensigtsmæssige aflønningsstrukturer, og at der er storgennemsigtighed om aflønningen. Særligt er det væsentligt i en situation, hvor staten lånerpenge til sektoren.Der vil i den periode, hvor staten står som långiver til institutterne, gælde ata) Det enkelte institut i låneaftalerne forpligter sig til ikke at fradrage mere endhalvdelen af direktionsmedlemmernes løn i instituttets skatteregnskab.Instituttet skal i en revisorpåtegnet note til årsregnskabet oplyse, hvor stort etbeløb der er foretaget skattemæssigt fradrag for.b) Forbud mod nye aktieoptionsprogrammer og andre lignende ordninger tildirektionen. Eksisterende aktieoptionsprogrammer og andre lignendeordninger må ikke forlænges eller fornys.c) Instituttet må ikke aflønne medlemmer af direktionen med andre variablelønandele i et omfang, som overstiger 20 pct. af den samlede grundløninklusiv pension.15) Parterne er herudover enige om følgende generelle initiativer:
5
a) Der stilles krav om, at finansielle virksomheder fremover ikke må aflønnemedlemmer af direktionen med variable lønandele i et omfang, somoverstiger 50 pct. af den samlede grundløn inklusiv pension. Aftaleparternevil drøfte om, og i givet fald hvilke yderligere specifikke krav der skalfastsættes for de variable løndele.b) Det er væsentligt, at der er åbenhed om væsentlige forhold vedrørendeprincipperne for og størrelsen af direktionens vederlag. Ejerne af finansiellevirksomheder bør således have et klart overblik over den finansiellevirksomheds lønpolitik Der indføres derfor lovkrav om, at general-forsamlingen eller repræsentantskaber i alle finansielle virksomheder skalforholde sig til direktionens aflønning. Det svarer i store træk til kravet ikodeks for god selskabsledelse, som gælder for børsnoterede selskaber.Ovenstående bestemmelser under punkt 14 c) og 15 a) vil dog kunne fraviges, såfremtdet strider imod allerede indgåede forpligtelser.V. Styrkelse af finansiel regulering og tilsyn16) Reguleringen af den finansielle sektor skal styrkes i de kommende år. Den nuværende krise harafdækket, at der er forhold i reguleringen af bankernes regnskabsopgørelser og kapitaldækningaf fremtidige tab, der bør undersøges og strammes op. Der skal blandt andet ses på, hvorvidt detgennem kapitaldækningsreglerne (Basel II) kan sikres, at pengeinstitutterne i fremtidigeopgangsperioder fortsat fører en hensigtsmæssig kreditpolitik under behørig hensyntagen til, atinstitutterne samtidig skal drive en sund og ansvarlig forretning.Der er tale om internationale og EU-regelsæt, hvorfor der må findes løsninger herpå i derelevante internationale fora. Regeringen har allerede med bred tilslutning i Folketinget afgivetet dansk indspil til EU med forslag, der skal øge åbenheden og ansvarligheden påkapitalmarkederne.Det fremgår af aftalen om sikring af finansiel stabilitet, at parterne bag aftalen vil arbejde videremed den fremtidige mere permanente regulering af den finansielle sektor i dialog med sektoren.Parterne er enige om, at de fremtidige regler skal sikre en styrkelse af kapitalgrundlaget.Institutterne skal fremover gøres mere robuste, således at der ikke igen bliver behov for statsligkapitalindskud til institutterne. Det skal undersøges, hvilke nationale muligheder der er for atøge institutternes kapitalpolstring. Det skal blandt andet afdækkes, hvorvidt det gennem kapital-dækningsreglerne kan modvirkes, at pengeinstitutter i fremtidige opgangsperioder bygger deresforretning på en overdreven og uholdbar høj udlånsvækst.Parterne er i øvrigt enige om allerede nu at iværksætte følgende initiativer:oOffentligheden har krav på indblik i institutternes finansielle styrke. Derfor skalpengeinstitutter og realkreditinstitutter fremover offentliggøre opgørelsen af deresindividuelle solvensbehov.
6
oDer indføres et forbud mod pengeinstitutters programmer med lånefinansieret salg afegne aktier og garantbeviser. Der skal herudover ses på om pengeinstituttet oplyserfyldestgørende i forbindelse med salg af egne aktier.oForbrugerombudsmanden skal som led i sit tilsyn med markedsføringsloven havestyrkede muligheder for at tage konkrete sager op, hvor finansielle virksomhederforetager for aggressiv markedsføring over for kunderne17) Parterne er enige om, at Finanstilsynets altovervejende hovedopgave skal være tilsynet medfinansielle virksomheder. Finanstilsynet skal styrkes yderligere med henblik på øget tilsyn medpenge- og realkreditinstitutterne. Finanstilsynet er allerede i færd med at etablere en særligindsatsenhed i forhold til institutternes kreditrisici.Finanstilsynet skal fremover mindst en gang årligt gennemgå solvensbehovet i allekreditinstitutter, på nær de allermindste. Finanstilsynet tilføres derfor 15 mio. kr. yderligereårligt.Parterne afventer Rigsrevisionens undersøgelse af Finanstilsynets arbejde i forbindelse medblandt andet Roskilde Bank og bankTrelleborg, og vil drøfte Rigsrevisionens rapport, når denforeligger.Finanstilsynet har i dag mulighed for at påpege over for institutterne, hvis et institut har enmarkant risikoeksponering. Det må imidlertid konstateres, at effekten af Finanstilsynetshenstillinger ikke, i alle tilfælde, har haft den fornødne effekt. Flere redskaber og stærkereindgrebsmuligheder skal derfor gøre tilsynet mere effektivt. Blandt andet skal offentligheden ihøjere grad have krav på adgang til den information, der i dag kun går til bankens ledelse ogikke til aktionærer og kunder, det drejer sig blandt andet om risikooplysninger om højudlånsvækst. Det skal dog fortsat være instituttets ledelse, der fastlægger instituttets strategi ogrisikoprofil.Finanstilsynet skal, såfremt et institut gentagne gange ikke følger Finanstilsynets risiko-oplysninger, kunne offentliggøre disse.VI. Opfølgning18) Økonomi- og erhvervsministeren fremsætter forslag til lov om statsligt kapitalindskud ikreditinstitutter mv., lov om ændring af lov om finansiel virksomhed samt lov om ændring aflov om finansiel stabilitet, således at ordningerne hurtigt kan træde i kraft. Der vil skulle skeændringer i lov om en indskydergaranti som konsekvens.Økonomi- og erhvervsministeren fremsætter aktstykke til Finansudvalget om Eksportlåne-ordningen.Der skal endvidere ske notifikation til EU-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne.19) Grønland og Færøerne vil efter gældende regler som udgangspunkt være omfattet afkreditpakken, med mindre Grønlands og Færøernes hjemmestyrer efter drøftelse med dendanske regering ikke ønsker at tiltræde lovforslaget.
7
20) Parterne vil jævnligt mødes for at drøfte udmøntningen af aftalen og overvåge udviklingen.
