Overvågning af udviklingen i kreditmuligheder for virksomheder og

husholdninger

Baggrunden for forslaget om statslige kapitalindskud i kreditinstitutterneer, at der er opstået en situation, hvor det er vurderingen, at mange kredit-institutter vil kunne få problemer med at opfylde lovens krav til solvensmv., hvis den finansielle krise for alvor forplanter sig til realøkonomien.Da kreditinstitutternes mulighed for at skaffe kapital på det private mar-ked samtidig er meget begrænset – formentlig er det i mange tilfælde sletikke muligt – lægges der et stort pres på kreditinstitutterne, som udenstatslig kapitaltilførsel kun kan imødegås ved at kreditinstitutterne slankerderes balancer gennem en kraftig stramning af lånevilkårene for virksom-heder og husholdninger.Den overvejende del af kreditinstitutterne har antageligt allerede foretagetsådanne stramninger, og der er dermed risiko for en egentlig kreditklem-me, der kan føre til en betydelig svækkelse af realøkonomien.Formålet med den statslige kapitaltilførsel er at undgå en sådan kredit-klemme ved at sikre, at kreditinstitutternes polstring mod fremtidige taber tilstrækkelig stor til at skabe luft i udlånspolitikken.Det er forventningen at de kreditinstitutter, der modtager statslige kapital-indskud, ikke vil stramme udlånspolitikken mere, end den almindeligekonjunkturudvikling tilsiger under behørig hensyntagen til, at institutter-ne samtidig skal drive en sund og ansvarlig forretning og har forskelligeudgangspunkter i forhold til eksempelvis deres eksisterende kreditrisici.Denne forventning er baseret på, at kreditinstitutternes kerneforretning erat formidle lån og kredit, hvis de har mulighed for det og vurderer detforsvarligt.Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at stille kvantitative krav til kreditin-stituttets udlånsvækst i aftalen med staten om kapitalindskuddet. Dertil erder for store forskelle kreditinstitutterne imellem – i kundesammensæt-ning, forretningsområde, hidtidig udlånspolitik samt regionale forskellesom gør, at den samme udvikling i udlånene fra institut til institut ikkenødvendigvis vil være hensigtsmæssig.Hvis der blev pålagt kreditinstitutterne bindende kvantitative krav i for-hold til deres udlån, ville staten derved endvidere påtage sig et medansvarfor kreditinstitutternes fremtidige kreditrisici, herunder i værste fald for,at nogle af kreditinstitutterne senere kom i vanskeligheder.

Der lægges derfor op til en overvågning af udviklingen i kreditvilkårenefor virksomheder og husholdninger på makro-niveau.I aftalen mellem staten og det enkelte pengeinstitut vil indgå, at kapital-indskuddet gives med det formål at skabe luft i udlånspolitikken for atmodvirke en kreditklemme og en forpligtelse for instituttet til halvårligtat aflægge redegørelse for udviklingen i udlånene, herunder i forhold tiltidligere år, samt for instituttets udlånspolitik. Redegørelserne offentlig-gøres.Det kan herudover overvejes at nedsætte et Forum for virksomheds- ogforbrugerkredit, der får til opgave at overvåge udviklingen i de samledekreditmuligheder for virksomheder og forbrugere.Kreditinstitutternes halvårlige redegørelser vil skulle sammenfattes i enform, der er egnet som redskab til at bedømme udviklingen i de samledekreditmuligheder på makroplan. Hertil vil andre indikatorer også skullebringes i anvendelse, herunder udlånsstatistik og undersøgelser fra er-hvervsorganisationer, Danmarks Statistik og Nationalbanken.Forum for virksomheds- og forbrugerkredit vil udover en formand kunnebestå af medlemmer fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrugsrådet,Håndværksrådet, Dansk Byggeri, Finansrådet, Realkreditrådet, Realkre-ditforeningen, Forbrugerrådet, Finansministeriet, Nationalbanken ogØkonomi- og Erhvervsministeriet. Forummet sekretariatsbetjenes afØkonomi- og Erhvervsministeriet.