Model for statslige kapitalindskud

Der lægges op til en model for midlertidig statslig kapitaltilførsel til pen-geinstitutterne med følgende karakteristika:1) Alle kreditinstitutter i Danmark, der overholder lovens krav til sol-vens mv., kan frem til 30. juni 2009 søge om tilførsel af et statsligtkapitalindskud.Der vil som led i ansøgningen skulle indsendes en redegørelse for in-stituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter med revisionspåteg-ning af relevante dele af redegørelsen. Redegørelsen udarbejdes i for-bindelse med fastsættelsen af instituttets individuelle solvensbehov,der vedlægges redegørelsen.På baggrund af ansøgningen – og forudsat, at redegørelsen vurderes atvære tilfredsstillende – forhandles individuelle aftaler om størrelsenaf og vilkårene for det statslige kapitalindskud med hvert enkelt pen-geinstitut. Dette vil ske med udgangspunkt i nedenstående hovedprin-cipper.2) Der tilføres så meget statslig kapital, at polstringen mod fremtidigetab er tilstrækkelig stor til at skabe luft i udlånspolitikken. Som ud-gangspunkt vil det derfor være et krav, at alle deltagende kreditinsti-tutterefterkapitalindskuddet skal have en kernekapitalprocent påmindst [a]. Institutter, derførkapitalindskuddet har en kernekapital-procent på [b] eller derover, vil højest kunne få et kapitalindskud sva-rende til en forøgelse af kernekapitalprocenten med [c], mens ind-skuddet for institutter med en kernekapitalprocent på under [b] viludgøre forskellen mellem [a] og deres kernekapitalprocent.3) Som alternativ til, at det statslige kapitalindskud aftales direkte, vildet enkelte pengeinstitut kunne anmode om, at staten står som under-writer ved en kapitalrejsning blandt private investorer. Som underwri-ter garanterer staten for at dække den del af det samlede kapitalind-skud, der ikke dækkes af private investorer. Det vil dog være en for-udsætning, at pengeinstituttet kan sandsynliggøre, at der kan tiltræk-kes private investorer.4) Den statslige kapitaltilførsel vil ske i form af såkaldt hybrid kerneka-pital. Ved hybrid kernekapital forstås et stående ansvarligt lån udenudløbsdato efter nærmere regler, der er fastsat i Lov om finansielvirksomhed.Loftet for hybrid kernekapital løftes ved en lovændring fra de nuvæ-rende 15 pct. af kernekapitalen til 50 pct. i overensstemmelse med etkommende EU-direktiv. Kravene til den hybride kernekapital vil af-

hænge af, hvor stort et kapitalindskud det enkelte institut har behovfor.5) Der vil blive sigtet imod en pris på kapitaltilførslen svarende til etsamlet forventet afkast på i gennemsnit ca. [x] pct. årligt. Afkastetskal, i overensstemmelse med EUs retningslinjer, fastsættes individu-elt for de enkelte pengeinstitutter ud fra deres kvalitet målt ved fx ka-pitaloverdækning og risikoprofil Derfor kan gennemsnittet, afhængigtaf hvilke pengeinstitutter der vælger at deltage i ordningen, ende medat afvige fra de [x] pct. Dette afkast vurderes at være foreneligt medde retningslinjer, der er fastlagt på EU-niveau, og svarer til de afkast-krav der har været stillet i forbindelse med offentlige kapitalindskud iandre EU-lande.Staten skal som udgangspunkt have del i upside, når situationen på definansielle markeder vender, i de institutter, hvor dette umiddelbart ermuligt. Det vil sige i børsnoterede banker, som der er ca. 40 af, ogsom står for knap � af den danske pengeinstitutsektors arbejdendekapital. I de tilfælde stilles der krav om, at den hybride kernekapitalkan konverteres til aktiekapital1Denne mulighed vil forudsætte, at enrække af pengeinstitutterne er villige til at ophæve gældende ejer-skabsbegrænsninger i forbindelse med forelæggelsen på generalfor-samlingen.For børsnoterede banker vil afkastet derfor bestå af årlige rentebeta-linger på i gennemsnit [y] pct. samt værdien af den tilknyttede kon-verteringsret/tegningsret, der svarer til et forventet årligt afkast på [z]pct. Her vil der være en kapitalgevinst i det omfang, at værdien af in-stituttets aktier er steget.Med henblik på at sikre ro om institutternes kapitalforhold vil statenførst efter en periode på f.eks.αår gøre brug af sin konverteringsret.Det er hensigten, at en konvertering til aktier vil ske med henblik påat afhænde statens kapitalindskud. Det skal foregå efter en proces,hvor afståelsen af de statslige aktier får mindst mulig kurseffekt.I den forbindelse vil de deltagende pengeinstitutter inden for en givenfrist have mulighed for at afgive købstilbud eller alternativt anviseandre private købere, der afgiver købstilbud på statens aktier.For banker, som er datterselskaber af børsnoterede selskaber, vil derblive forhandlet en individuel løsning med henblik på, at staten får deli upside. Det drejer sig om i alt ca. 10 pengeinstitutter, som står forknap 20 pct. af den danske pengeinstitutsektors arbejdende kapital.

For banker ejet af ikke-børsnoterede selskaber er det ikke muligt atknytte betalingen op på en mulighed for at konvertere obligationernetil aktier. Der er således ingen sikkerhed for, at aktier i disse bankerefter en konvertering kan videresælges hensigtsmæssigt. Derfor vilden løbende rente indeholde et tillæg som erstatning for den mang-lende upside. Denne gruppe omfatter godt 10 aktieselskaber medknap 5 pct. af den arbejdende kapital.For spare- og andelskasser hvor staten ikke kan få del i upside, vil denløbende rente indeholde et tillæg som erstatning for den manglendeupside. Det drejer sig om godt 70 ikke-børsnoterede pengeinstitutter,der står for under 5 pct. af pengeinstitutsektorens arbejdende kapital.For de 8 realkreditinstitutter samt skibskreditfonden vil der ligeledesvære et tillæg til den løbende forrentning som erstatning for denmanglende upside.6) De statslige kapitalindskud skal være midlertidige, og både staten ogpengeinstitutterne skal have mulighed for at afvikle kapitalindskud-det. For at sikre kreditinstitutterne et incitament til at få afviklet detstatslige kapitalindskud, vil rentebetalingen afhænge af størrelsen afen eventuel udbyttebetaling.7) Som vilkår for adgangen til statslig kapital skal institutterne hvert hal-ve år offentliggøre en redegørelse for udviklingen i udlånene.Det er forventningen, at de kreditinstitutter, der modtager statsligekapitalindskud, ikke vil stramme udlånspolitikken mere, end den al-mindelige konjunkturudvikling tilsiger under behørig hensyntagen til,at institutterne samtidig skal drive en sund og ansvarlig forretning.8) Der er allerede i forbindelse med aftalen fra oktober om sikring af fi-nansiel stabilitet fastsat restriktioner på pengeinstitutternes udbyttebe-talinger og aktieoptionsprogrammer samt forbud mod tilbagekøbs-programmer, og disse betingelser vil være gældende frem til 1. okto-ber 2010.Parterne var enige om, at der skal strammes op om finansielle virk-somheders anvendelse af aktieoptionsprogrammer med henblik på atbegrænse variable løndele. Disse mere permanente ændringer af regu-leringen vil blive forhandlet politisk i løbet af 2009 og vil være gæl-dende for alle pengeinstitutter efter september 2010.Med henblik på at tiltrække privat kapital, vil det, efter september2010, igen blive muligt at foretage udbyttebetalinger, men kun i detomfang, udbytterne kan finansieres ud af de løbende overskud. Der

vil så længe, at staten har skudt kapital ind i et kreditinstitut, væreforbud mod tilbagekøbsprogrammer.9) Ansøgningerne om et statsligt kapitalindskud indsendes til Økonomi-og erhvervsministeriet og behandles i regi af Koordinationsgruppenfor finansiel stabilitet (Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansmini-steriet, Finanstilsynet og Nationalbanken) ved hjælp af en task-force,der oprettes midlertidigt i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Koordi-nationsgruppen skal bl.a. foretage en selvstændig vurdering af, om deindsendte ansøgninger er retvisende, og institutterne dermed beretti-gede til at modtage et statsligt kapitalindskud. Økonomi- og er-hvervsministeren træffer afgørelse på baggrund af Koordinations-gruppens indstilling. Den løbende administration af kapitalindskud-dene skal ske igennem en af statens eksisterende tilskudsadministrati-oner. Overvågningen af statens kapitalindskud i kreditinstitutterneskal bl.a. ske gennem et skærpet finansielt tilsyn. Ordningen skal noti-ficeres i EU efter statsstøttereglerne.Såfremt alle kreditinstitutter fuldt ud benytter sig af tilbuddet, vil der bli-ve tilført ca. 100 mia. kr. i ny kernekapital fra staten, hvoraf ca. 75 mia.kr. går til pengeinstitutter og ca. 25 mia. kr. til realkreditinstitutter.Statslige kapitalindskud i kreditinstitutterne på op til i alt 100 mia. kr. vil,isoleret set, kunne skabe rum for en forøgelse af udlånene på op til 700mia. kr. set i forhold til en situation, hvor sektoren ikke tilføres ekstra ka-pital. Det er dog både forventeligt og ønskeligt, at en vis andel af denstatslige kapital medgår til polstring af pengeinstitutterne mod fremtidigetab, og det præcise låneomfang kan ikke vurderes på forhånd.Den statslige kapitaltilførsel har karakter af en investering med et mar-kedsmæssigt afkast, ikke en statslig udgift, og de statslige kapitalindskudforventes ikke i sig selv at påvirke den finanspolitiske holdbarhed.Der er selvsagt en risiko for tab på det statslige kapitalindskud. Denne ri-siko skal dog ses i lyset af, at staten vil modtage en årlig rentebetaling,der afspejler disse risici. Det skal endvidere vejes op imod risikoen for enegentlig kreditklemme, der vil kunne forlænge og forværre konjunkturtil-bageslaget.