Besvarelse af spørgsmål 85 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 21. november 2012.

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at føre kontrolmed Finanstilsynet og dets virksomhed.

Svar:

I henhold til lov om finansiel virksomhed påser Finanstilsynet overhol-delsen af lov om finansiel virksomhed og de regler, der er udstedt i med-før heraf. Det er således Finanstilsynet, der fører det generelle tilsyn medden finansielle sektor.Det er i lov om finansiel virksomhed fastsat, at det er Finanstilsynets di-rektion, der har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse. Fi-nanstilsynet er dermed uafhængigt i dets tilsynsvirksomhed. Erhvervs- ogvækstministeren (og departementet) har derfor ingen instruktionsbeføjel-ser over for Finanstilsynet vedrørende tilsynsvirksomheden, hvilket er ifuld overensstemmelse med internationale tilsynsstandarder, der siger, atet effektivt finansielt tilsyn skal være operationelt uafhængigt og havetilstrækkelige ressourcer, som tilsynsmyndigheden selvstændigt dispone-rer over. Finanstilsynets tilsynsmæssige uafhængighed er ligeledes etforhold, som Den Internationale Valutafond nøje overvåger.Det følger tillige af lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kantilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at frem-me den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder ogmarkeder. Det fremgår af lovens § 344, stk. 3, at det er Finanstilsynetsdirektion der har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse, somskal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsatsstår i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.Dette af hensyn til beskyttelse af både de økonomiske interesser for denpågældende virksomheds indskydere, investorer, obligationsejere, forsik-rede eller andre kunder, men også mere overordnet for den finansiellestabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder samtandre samfundsmæssige forhold.Det fremgår af bemærkningerne til lo-ven,”at tilsynsindsatsen skal prioriteres ud fra et væsentlighedshensyn.Dette indebærer ikke, at der er områder af den finansielle lovgivning,som Finanstilsynet ikke skal påse. På de områder, hvor de potentiellerisici eller skadevirkninger vurderes at være relativt lave, kan tilsynet istedet anvende mindre effektive, men også mindre ressourcekrævendetilsynsinstrumenter, såsom stikprøvevise kontroller eller kontroller, somgennemføres, når Finanstilsynet eksempelvis alligevel er på undersøgelseaf for forholdet relevante områder i de finansielle virksomheder.”Det skal samtidig nævnes, at Finanstilsynet i lighed med andre offentlige

myndigheder er bundet af de lovgivningsmæssige tiltag, der vedtages iFolketinget. Finanstilsynet skal i sin tilsynsaktivitet agere i overensstem-melse med de bestemmelser, der er fastlagt af Folketinget. Finanstilsynetkan på den baggrund alene agere inden for de lovgivningsmæssige ram-mer og i overensstemmelse med det parlamentariske mandat.Det skal endelig bemærkes, at erhvervs- og vækstministeren i andre sagerend sager om tilsynsvirksomhed har en instruktionsbeføjelse over forFinanstilsynet. Instruktionsbeføjelserne følger helt generelt de almindeli-ge principper om over-/underordnelsesbeføjelser, som ministeren har iforhold til de myndigheder, som indgår i det statslige administrative hie-rarki, og som ministeren har det parlamentariske og retlige ansvar for.Beføjelserne modsvares af, at det er ministeren, der har det parlamentari-ske og retlige ansvar for administrationen af lovgivningen inden for denpågældendes ressortområde. I den forbindelse kan det oplyses, at der ind-gås en årlig resultatkontrakt mellem Finanstilsynet og Erhvervs- ogVækstministeriets departement, som opstiller en række mål for Finanstil-synets virksomhed. Departementet følger op på målopfyldelsen to gangeårligt samt i forbindelse med udarbejdelsen af Finanstilsynets årsrapport.Intern kontrolDer er en række interne kontrolmekanismer i forhold til Finanstilsynetstilsynsvirksomhed.Det Finansielle Virksomhedsråd træffer således afgørelser i tilsynssageraf principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydeligefølger for finansielle virksomheder, herunder finansielle holdningsvirk-somheder. Det Finansielle Virksomhedsråd er en del af Finanstilsynet ogfungerer som en overordnet instans for Finanstilsynet inden for sit kom-petenceområde. For så vidt angår tilsynssager af principiel karakter samttilsynssager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på vær-dipapirmarkedet, træffes sådanne afgørelser af Fondsrådet.Finanstilsynet refererer til de to råd i forbindelse med tilsynsvirksomhe-den og de to råd har instruktionsbeføjelser over Finanstilsynet på deresrespektive områder.Finanstilsynet kan blandt andet forelægge sager om fastsættelse af sol-vensbehov for et nødlidende institut for Det Finansielle Virksomhedsråd,ligesom Finanstilsynet blandt andet kan forelægge sager om nedskrivnin-ger for Fondsrådet. Eksempelvis blev Det Finansielle Virksomhedsrådforelagt sagerne i Tønder-bank sagen og sagen om EBH-bank.Ekstern kontrolDer er endvidere også mulighed for ekstern kontrol af Finanstilsynetsvirksomhed, når afgørelserne m.v. er truffet af Finanstilsynet.Det følger således af lov om finansiel virksomhed, at afgørelser på til-synsområdet, truffet af Finanstilsynet, herunder afgørelser om fastsættelseaf solvensbehov og afgørelser om nedskrivninger, kan indbringes for Er-hvervsankenævnet, der fungerer som en uafhængig klageinstans. De en-kelte pengeinstitutter har derfor mulighed for at påklage Finanstilsynets

afgørelser, herunder afgørelser om fastsættelse af solvensbehov eller af-gørelser om nedskrivninger, hvis institutterne ikke er enige heri.Endvidere har institutterne mulighed for at indbringe Finanstilsynets af-gørelser for domstolene.Der er desuden mulighed for at klage over Finanstilsynet i en konkret sagtil Folketingets Ombudsmand, som behandler klager over offentligemyndigheder. Folketingets Ombudsmand kan også ex officio gå ind ikonkrete sager, hvis det vurderes relevant. Folketingets Ombudsmandkan ikke selv træffe afgørelser, men kan kritisere og anbefale myndighe-der at tage en sag op til fornyet behandling.Endelig er der mulighed for at iværksætte uvildige advokatundersøgelseraf Finanstilsynets rolle i en konkret sag. Inden for de senere år, har dervære udarbejdet uvildige advokatundersøgelser i forbindelse med nødli-dende pengeinstitutter, herunder også af Finanstilsynets tilsyn med dekonkursramte institutter. Senest er der eksempelvis udarbejdet en advo-katredegørelse om Finanstilsynets tilsyn med Roskilde Bank.Parlamentarisk kontrolFinanstilsynet er tillige underlagt parlamentarisk kontrol. Det fremgårsåledes af lov om finansiel virksomhed, at fortrolige oplysninger, somFinanstilsynet har indhentet i forbindelse med tilsynsvirksomheden, somellers er underlagt en skærpet fortrolighed, kan videregives til vedkom-mende minister ”som led i dennes overordnede tilsyn”. Finanstilsynetskal således orientere ministeren om afgørelser i sager, som vurderes atvære af større politisk betydning. Det kan f.eks. være sager, der vurderesaf interesse for offentligheden eller af interesse for Folketinget.Ministeren kan bede Finanstilsynet om at udlevere alle oplysninger i enkonkret sag eller vedrørende et bestemt område. Det kan f.eks. ske i for-bindelse med en henvendelse fra Folketinget. Hvis ministeren får fortro-lige oplysninger fra Finanstilsynet følger fortroligheden oplysningerne,således at ministeren er omfattet af en tavshedspligt svarende til den Fi-nanstilsynet er underlagt. Selv ikke samtykke fra den virksomhed, somtavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger til at videre fortrolige op-lysninger. Ministeren kan derfor ikke videregive oplysningerne til Folke-tinget.Dertil kommer, at hvis et pengeinstitut selv eller Finanstilsynet vurderer,at et institut kan komme i problemer i forhold til opfyldelse af kravene tilsolvens eller likviditet, kan der være behov for, at Finanstilsynet igang-sætter forskellige drøftelser med interesserede parter med henblik på atfinde en løsning. I en sådan proces, har erhvervs- og vækstministereninstruktionsbeføjelser i forhold til Finanstilsynet. Det fremgår således afbemærkningerne til lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet påforhånd skal anmode om mandat fra erhvervs- og vækstministeren, førFinanstilsynet kan deltage i håndteringen af en nødlidende finansiel virk-somhed, ved at være behjælpelig med at finde en løsning på en krise i ennødlidende finansiel virksomhed.

Ved at Finanstilsynet indhenter et mandat til at deltage i krisehåndterin-gen, sikres ministeren samtidig en underretning om, at en finansiel virk-somhed er i økonomiske vanskeligheder af en sådan karakter, at der errisiko for, at virksomhedens tilladelse til at drive finansiel virksomhedkan inddrages. Mandatet indhentes således først på det tidspunkt, hvorFinanstilsynet vurderer, at der er risiko for, at en finansiel virksomhedikke lever op til lovens solvenskrav.Ligeledes har Statsrevisorerne gennem Rigsrevisionen mulighed for, atundersøge Finanstilsynet. Rigsrevisionen har i forhold til Finanstilsynetmulighed for at gennemføre såvel årsrevision, hvor der blandt andet erfokus på finansiel revision og juridisk-kritisk revision, som større under-søgelser, hvor fokus er på forvaltningsrevision og således f.eks. kan gå udpå at undersøge Finanstilsynets rolle og ageren i en konkret sag med enfinansiel virksomhed. Rigsrevisionen har i denne sammenhæng adgang tilsamtlige oplysninger hos Finanstilsynet. Finanstilsynet er en af de myn-digheder, der løbende har været underlagt Rigsrevisionens undersøgelseog kontrol. Således har Rigsrevisionen senest undersøgt Finanstilsynetsrolle i sagerne vedrørende Roskilde Bank og Amagerbanken. Der harværet tale om omfattende undersøgelser, som i bl.a. Roskilde Bank-sagenhar strakt sig over flere år.Endelig fremgår det af lov om finansiel virksomhed, at Folketingets stå-ende udvalg har mulighed for at få udleveret fortrolige oplysninger ved-rørende en konkret finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold,for så vidt angår krisehåndtering af finansielle virksomheder, når dertræffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midlertil rådighed, og i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sageromfattet heraf.Finanstilsynet har ligeledes mulighed for at videregive fortrolige oplys-ninger i summarisk eller sammenfattende form til blandt andet Folketin-gets stående udvalg, under den forudsætning at hverken den enkelte kon-krete virksomhed eller dens kunder kan identificeres i den sammenhæng.Offentlighed om Finanstilsynets arbejdeMed de senere års lovændringer er der åbnet væsentligt op for offentlig-hedens mulighed for at få indblik i Finanstilsynets arbejde, f.eks. vedoffentliggørelser af inspektionsredegørelser, afgørelser truffet af Det Fi-nansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet samt beslutninger om at overgi-ve sager til politimæssig efterforskning. Med det netop fremsatte lovfors-lag L 87 foreslås der åbnet yderligere op for Finanstilsynets adgang tiloffentliggørelse af tilsynsreaktioner. Disse tiltag har indebåret en størreoffentlig indseende med Finanstilsynets arbejde.Det er samtidig værd at bemærke, at i de tilfælde, hvor en finansiel virk-somhed f.eks. er erklæret konkurs, eller hvor størstedelen af den finan-sielle virksomheds drift er ophørt eller overdraget, skal Finanstilsynetudarbejde en redegørelse for årsagerne hertil, såfremt Finansiel StabilitetA/S f.eks. har medvirket ved overdragelsen af virksomheden eller statenhar lidt tab på en individuel statsgaranti eller på et kapitalindskud.