Besvarelse af spørgsmål 64 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 12. november 2012 efter ønske fra Peter Skaa-

rup (DF).

Spørgsmål:

Som det fremgår af artikler i Jyllands-Posten, bl.a. artiklen den 26. okto-ber 2012 ”Politisk harme over slap regnskabskontrol”, har Erhvervssty-relsen det seneste år stort set ikke kontrolleret selskabernes regnskaber –uanset, at revisorer har udtrykt alvorlige forbehold i forbindelse med de-res påtegninger.Ministeren bedes redegøre for denne sag – herunder revisorernes og Er-hvervsstyrelsens ansvar – og i den forbindelse oplyse, om hun finder situ-ationen juridisk og retssikkerhedsmæssigt holdbar.Hvad agter ministeren at gøre for at skærpe kontrollen og genetableretilliden til, at det, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, er i orden?

Svar:

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for kontrollen af årsrapporterne for de ik-ke-finansielle virksomheder – både de børsnoterede og dem, der ikke ernoterede. Finanstilsynet er ansvarlig for kontrollen med de finansiellevirksomheder.Erhvervsstyrelsen modtager årligt ca. 220.000 årsrapporter. Derfor er detnødvendigt at foretage en prioritering af kontrolindsatsen. Efter årsregn-skabslovens § 159 skal styrelsen foretage en stikprøvevis udtagelse ogkontrol af de indsendte årsrapporter. Styrelsen foretager herudover enudvælgelse af årsrapporter til kontrol på baggrund af risikovurdering.Der er forskel på kontrollen af de børsnoterede virksomheder, og demsom ikke er noterede.For de børsnoterede virksomheder foretager styrelsen, efter de særligebestemmelser i værdipapirhandelsloven og årsregnskabsloven, en grundigscreening og risikovurdering af alle årsrapporter, idet disse virksomhederhar størst samfundsmæssig betydning. Hvis det vurderes, at der er en for-højet risiko for væsentlige fejl eller mangler, udtages årsrapporterne til enegentlig gennemgribende kontrol. Derudover foretages en tilfældig ud-vælgelse af de børsnoterede virksomheders årsrapporter, hvor Erhvervs-styrelsen også foretager en gennemgribende kontrol.Herved sikres dels, at de årsrapporter med størst risiko for fejl kontrolle-res i et givent år, dels at alle børsnoterede virksomheder vil blive kontrol-leret i løbet af en årrække.

Ansvaret for kontrollen med de børsnoterede virksomheder påhvilerFondsrådet, som er et uafhængigt råd. Erhvervsstyrelsen og Finanstilsy-net fungerer som sekretariater for Fondsrådet. Fondsrådet udarbejderhvert år en redegørelse for kontrollen. Denne kan findes på rådets hjem-meside, www.fondsraadet.dk.Det er min opfattelse, at kontrollen med de børsnoterede virksomheder erdækkende.For de ikke-børsnoterede virksomheder foretager Erhvervsstyrelsen ensærlig, stikprøvevis kontrol af årsrapporterne i henhold til Folketingetsbeslutning om lempelse af revisionspligten i 2006. Dette er en kontrol,som gennemføres særligt med henblik på at overvåge udviklingen i kvali-teten af årsrapporterne, hvor virksomhederne har mulighed for at fravæl-ge revision.Derudover foretager Erhvervsstyrelsen en målrettet kontrol, hvor udvæl-gelsen er foretaget ud fra en risikovurdering.Kontrollen er således dels baseret på en tilfældig udvælgelse, dels på enmålrettet kontrol.Konstaterer styrelsen, at der er fejl eller mangler i en årsrapport, har sty-relsen en række muligheder for at reagere over for virksomheden alt efterfejlens eller manglens karakter. Disse omfatter bl.a. vejledning, påtale,påbud om at rette forholdet fremadrettet og i den alvorlige ende påbudom straks at ophøre med et ulovligt forhold samt krav om indsendelse afen ny årsrapport.Udgangspunktet er, at det er den daglige ledelse i virksomhederne, somudarbejder årsrapporterne. Dette arbejde skal overvåges og kvalitetssikresaf det øverste ledelsesorgan. Jeg vil gerne understrege, at det uanset sty-relsens kontrol altid er virksomhedens bestyrelse og direktion, der haransvaret for, at lovgivningen overholdes, og at årsrapporten er retvisende.Dette ansvar kan ikke overdrages til andre.Virksomhedens arbejde skal kontrolleres af dens revisor. Revisor er of-fentlighedens tillidsrepræsentant, når han eller hun reviderer et regnskab.Når revisor bliver opmærksom på overtrædelser af lovgivningen, har re-visor pligt til at oplyse om dette i revisionspåtegningen, enten i form af ensupplerende oplysning eller ved at tage forbehold.Revisor skal tage forbehold i revisionspåtegningen, hvis revisor konstate-rer, at regnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler, eller hvis revi-sor ikke kan få tilstrækkelig dokumentation for, at regnskabet er udenvæsentlige fejl eller mangler.Revisor skal ligeledes tage forbehold, hvis han eller hun ikke ser sig i

stand til at afgive en konklusion i revisionspåtegningen. Det kan for ek-sempel være tilfældet, hvis revisor ikke kan få tilstrækkelig vished fortilstedeværelsen af virksomhedens indregnede aktiver. Forbehold fra re-visor har til formål at oplyse og advare regnskabsbrugerne, herunder ban-kerne. De må herefter gøre op med sig selv, om de på trods af dette øn-sker at yde kredit mv.Revisor har i særlige tilfælde pligt til at foretage en politianmeldelse, nårrevisor konstaterer, at virksomhedens ledelse begår eller har begået øko-nomiske forbrydelser i tilknytning til udførelsen af deres hverv.Det er naturligvis alvorligt, hvis revisor kommer med en udtalelse om, atder findes ulovlige forhold i virksomheden, f.eks. at bogføringen har enså ringe kvalitet, at revisor ikke ser sig i stand til at afgive en konklusionom årsrapporten.Det er afgørende, at dem, der skal bruge regnskaberne – f.eks. fordi deskal yde et lån til virksomheden – tydeligt bliver gjort opmærksom pådette. Det mener jeg, at reglerne for revisorerne på nuværende tidspunktsætter fornuftige rammer for.Som nævnt har Erhvervsstyrelsens kontrol hidtil fokuseret mest på debørsnoterede virksomheder, da disse har størst samfundsmæssig betyd-ning. Artiklerne i Jyllands-Posten viser dog, at der er behov for et størrefokus på de ikke-børsnoterede virksomheder. Jeg finder det naturligvisikke tilfredsstillende, at et betydeligt antal virksomheder ikke overholderregnskabs- og selskabslovgivningen mv. Jeg har derfor bedt Erhvervssty-relsen om fremover at foretage en mere effektiv kontrol af de ikke-børsnoterede virksomheder.Fremover skal alle virksomheder indberette deres årsrapport digitalt tilstyrelsen. Det vil bl.a. give styrelsen et bedre grundlag for at sikre en ef-fektiv og målrettet kontrol med, at virksomhederne overholder lovgivnin-gen, fordi det bliver muligt maskinelt at screene for fundamentale fejl ogmangler i årsrapporterne.